Søværnets to sejlkuttere “Thyra” og “Svanen” vendte i dag hjem efter at have tilbagelagt næsten 13.000 sømil på et togt, der varede ni måneder med besøg i 13 lande i 26 havne. Forudgående bekymringer blev afløst af glæde over et succesrigt projekt, der kulminerede på de tidligere dansk vestindiske øer i marts.

De kastede fortøjningerne tilbage i oktober. Siden har Søværnets sejlkuttere “Thyra” og “Svanen” tilbagelagt næsten 13.000 sømil på et togt, der gik gennem Den Engelske Kanal via Portugal, Gran Canaria, Barbados, Puerto Rico og de tidligere dansk vestindiske øer over USA, Bermuda, Azorerne til England og via Kielerkanalen hjem til Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klokken var omkring 11.30, da først “Svanen” og kort agten for hende “Thyra” rundede fregatten “Peder Skram” på vej mod kajen på Nyholm ud for Søværnets Officersskole. Batteriet Sixtus saluterede, og på kajen ud for museums-ubåden “Sælen” ventede omkring 100-200 kolleger, famile og venner på de to besætninger. På det sidste ben fra fra Rungsted til København havde de fået følgeskab af den nyudnævnte kontreadmiral og chef for marinestaben, Torben Mikkelsen, på “Svanen” og chefen for 1. eskadre, kommandør Lars Henrik Hansen, på “Thyra”.

Læs også: Oversergent gik i land med et frieri

Men det var en helt anden person, som fuldstændigt stjal billedet ved ankomsten til Holmen. Dagens hovedperson var uden sammenligning oversergent Martin Papp, som er regnskabsfører på “Thyra”. Hans kærlighed til kæresten Anne-Lene blev sat på spidsen, da han friede foran det forsamlede publikum, og dermed stjal han også dagens eneste og til gengæld rungende bifald og klapsalver fra kajen. Den del kan du læse mere om i denne artikel. Efter det lille intermezzo bød Søværnet på kaffe, kage og kildevand – foruden nogle taler i officersskolens parolesal. Her takkede Torben Mikkelsen de to besætninger.

Artiklen fortsætter under billedet …

”Sejlkutterne er kendt af stort set alle officerer i Søværnet på godt og ondt, og alle har en holdning til dem. Uanset hvad har I bevist, hvad dansk maritimt håndværk kan udrette. Et par ældre damer af solid konstruktion med besætning og elever, der har udvist særdeles godt sømandskab og har navigeret sikkert i ukendt farvand. Det har betydet, at det nyligt overståede historiske togt under fjerne himmelstrøg er betegnet som en meget, meget stor succes. Det er min klare opfattelse, at I til fulde har fuldført jeres mission; at uddanne søkadetter i navigation, sømandskab, teamwork og lederskab – samt skabe tættere forbindelser til allierede søværn og skoler,” sagde Torben Mikkelsen og fremhævede samtidig det styrkede samarbejde med Det Blå Danmark.

For de mange sømænd, der har været med om bord, har sejladsen været en enestående oplevelse. Det kan kokken Jesper Ytting Rask (på billedet i toppen af artiklen) fra Odense tale med om. Han har som en del af den faste besætning været med hele vejen. Sankt Hans aften nåede skibene til Marstal på Ærø, og derefter har der været korte stop i Korsør, Ballen og Hundested, inden flådeledelsen kom om bord i Rungsted. Familien har Jesper Ytting Rask først hilst på ved ankomst til Holmen, hvor der blev fældet mere end en enkelt tåre. Og hvordan har det så været?

“Det har været en fornøjelse. Det var været hårdt, men det har været en kæmpe oplevelse,” siger han med et stort smil.

Blev far til Eske for to måneder siden

For kaptajnløjtnant Christian Egeris Andersen har det også været en følelsesmæssig rejse. Han er chef på “Thyra” og forlod i oktober sin datter Ingrid på et år – og blev far igen for to måneder siden til Eske. Af samme årsag har Christian Egeris Andersen været hjemme i april og maj, men derefter var det tilbage til “Thyra” for at sejle hende den sidste måned hjem. På Holmen veg Ingrid ikke fra sin fars arm, men derfor ville han gerne fortælle om oplevelsen alligevel.

”Det er en helt vidunderlig følelse at komme ind til Holmen, hvor vi alle har haft vores gang – og se Dannebrog vajer alle steder side om side med alle vores pårørende, som står og vinker. Når man er hjemme, har man udlængsel og drømmer om alle eventyrene og alt det, man gerne vil ud og se og opleve. Når man så er af sted, oplever man og nyder det, men på et tidspunkt begynder man også at længes hjem. Hen imod slutningen har vi haft en stærk hjemlængsel, tør jeg godt sige, og derfor føles det rigtig godt at være tilbage,” siger han.

Er det nu også en god idé med det der Dansk Vestindien?!

I marts besøgte OLFI de to sejlkuttere på en reportagerejse til det tidligere Dansk Vestindien i anledning af 100-året for salget af øerne til USA. Opholdet på Skt. Thomas var på forhånd en penibel sag, og der var længe tvivl i både statsadministrationen og Forsvaret om, hvorvidt det ville være en god idé – Danmarks fortid som kolonimagt med slavehandel taget i betragtning. Men bekymringerne blev gjort til skamme, og i stedet var de to smukke træskibe og de unge besætninger med til at kaste positiv glans over markeringen som de bedste ambassadører, et land kan ønske sig repræsenteret af.

Lars Henrik Hansen – i daglig tale bare LH – er chef for 1. eskadre, og han var selv til stede under festlighederne på Skt. Thomas. Torsdag fangede OLFI ham bevæbnet med kaffe i officersskolens summende sal.

”100-året for salget af de dansk vestindiske øer var med til at føde idéen om et togt for sejlkutterne. Men vi kunne ikke bruge det som eneste argument for et togt på ni måneder. Så den begivenhed var i sidste ende et krydderi på et langt togt, som sammenlagt gav rigtig meget mening. Vi har kun fået utroligt positive tilbagemeldinger hele vejen igennem – ikke mindst på de sociale medier, og hele togtet har ganske enkelt været fantastisk. At det overhovedet lykkedes at få den medvind i Forsvaret, så det kunne lade sig gøre – det kunne man ikke være sikker på, for der er noget eksotisk i sådan et togt. Men der har også været en masse sømandskab, uddannelse, udfordringer og dannelse, som vi ikke kunne have givet dem herhjemme. Jeg synes, at vi har bevist, at idéen var god hele vejen igennem. Måske end da mere, end vi havde håbet på og forventet,” siger LH.

Benene rystede og føltes som kakaomælk

Samme holdning deler Christian Egeris Andersen på “Thyra”, og han tøver heller ikke med at kalde togtet for en “”en rigtig stor succes”.

“Skibene er kommet intakte tilbage, vi har ikke haft nogen alvorlige personskader, og Søværnet har fået styrket sit omdømme, ry og rygte. Rekrutteringsmæssigt tror jeg, at vi har fået utrolig meget ud af det her. Dels fordi vi har haft civile elever med, som fortæller i deres netværk om togtet og på den måde udbreder kendskabet til Søværnet,” siger han.

Og så slutter vi ved Anne-Lene Charlotte Thomsen, som torsdag morgen bare troede, at hun skulle ind på Holmen for at tage imod sin kæreste. I stedet blev hun ufrivillig medindehaver af hovedrollen i en begivenhed, som allerede er skrevet i Søværnets historiebog. Men det gjorde ikke noget, for hun var overhovedet ikke i tvivl, da oversergent Martin Papp sagde de magiske tre ord og spurgte, om hun ville gifte sig med ham.

“Da rystede mine ben bare og føltes som kakaomælk. Jeg er så glad.”