Erhvervsuddannelse for konstabler møder bred opbakning i Forsvaret

Under Folkemødet på Bornholm præsenterede Flemming Vinther (th) som formand for HKKF sit forslag om at gøre uddannelsen af konstabler til en erhvervsuddannelse. Det skete i en debat arrangeret af HKKF med chefredaktør Martin Krasnik (tv) fra Weekendavisen som moderator.

HKKF vil have gjort konstabeluddannelsen til en erhvervsuddannelse, og det forslag bakker både Hæren og Forsvarsakademiet op om. Det samme gør en række politikere – og journalisten Martin Krasnik, som er chefredaktør på Weekendavisen.

En solid gang medvind på cykelstien. Det er, hvad et uddannelsesforslag fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har fået i løbet af den seneste uge. Forslaget blev præsenteret af HKKF-formand Flemming Vinther på Folkemødet på Bornholm, og det går ud på at ændre uddannelsen af konstabler til en toårig erhvervsuddannelse.

”Vi beder de unge mennesker give Hæren de bedste år af deres liv. Og når vi sender dem af sted på internationale missioner, så ved vi, at det er med risikoen for at betale den højeste pris. Men vi giver dem ikke papir på deres kompetencer. En soldat i dag er en højtspecialiseret medarbejder, der får kompetencer på højde med en erhvervsuddannelse og bruger den samme tid – mindst – som en universitetsstuderende. Alligevel stiller samfundet konstablen ringere end den faglærte og den universitetsuddannede. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,” siger Flemming Vinther.

På Folkemødet blev forslaget yderst positivt modtaget af Socialdemokratiet og SF, lige som en række soldater, officerer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) bakkede op om idéen. Men hvad siger egentlig ham, som er den øverst ansvarlige for enhederne i Hæren? Generalmajor Hans-Christian Mathiesen er chef for Hærstaben, og OLFI fangede ham på telefon nogle dage efter Folkemødets afslutning.

“Jeg er positiv. I hvert fald over for at se på muligheden for, at de unge mennesker, som kommer ind i Hæren, også får nogle kompetencer med fra deres tid i Forsvaret, som de kan bruge efterfølgende. Men hvordan det så skal skrues sammen, bliver vi nødt til at drøfte med organisationerne,” siger han.

Passer med ændringer på andre uddannelser

Også på Forsvarsakademiet mener kontreadmiral og chef Nils Wang, at forslaget ligger fint i tråd med den udvikling inden for uddannelser af officerer, som blev sat i gang ved indgåelsen af de seneste forsvarsforlig gældende fra 2013-2017. Mere præcist handler det om en “social kontrakt” med Forsvarets ansatte, der går ud på at give Forsvarets ansatte papir på deres kompetencer, som de kan bruge efterfølgende i det civile, når Forsvaret nu ikke længere har mulighed for at tilbyde fastansættelse for livet.

“Vi har bare ikke rigtig snakket social kontrakt med vores befalingsmænd og stampersonnel.  Jeg kan godt forstå, hvis der er en forventning om en erhvervsuddannelse, for civiluddannelsen (CU) var i virkeligheden den sociale kontrakt med denne personelgruppe,” siger Nils Wang.

Han mener, at man også burde se på uddannelsen af befalingsmænd og overveje at etablere en akademiuddannelse for sergentgruppen sammen med etablering af en erhvervsuddannelse for konstabler. På den måde ville Forsvaret få et uddannelsessystem, der går fra menig til officer med erhvervsuddannelse, akademiuddannelse, diplomuddannelse og masteruddannelse.

Kommer til at koste tid til uddannelse

Det store spørgsmål er så, om en erhvervsuddannelse og evt. akademiuddannelse vil koste Forsvaret penge, eller om man kan finde en model, der ikke koster mere end den nuværende. Flemming Vinther fra HKKF mener ikke, at en erhvervsuddannelse behøver koste Forsvaret mere. Omvendt kan det give bagslag og blive dyrere, hvis ikke Forsvaret giver konstablerne en gulerod, når nu muligheden for at få betalt CU ikke længere eksisterer.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forbundsformand Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) lancerede forslaget om en erhversuddannelse for konstabler på Folkemødet på Bornholm, hvor der lå flyers og bolsjer til tilhørerne på plaststolene i teltet. Foto: Ernstved

”Samfundsøkonomien er på vej op i gear. Det private erhvervsliv skal bruge flere hænder og tilbyder bedre løn og pensionsvilkår end Hæren. Vi ser allerede effekten nu – konstabler søger væk. Forsvaret har – det erkendes på højeste niveau i ministeriet og forsvarskommandoen – et problem med fastholdelse. Det klogeste, som politikerne kan gøre lige nu, er at give soldaterne den anerkendelse og gulerod, at de kan få en faglig uddannelse som led i konstabelforløbet og dermed stå stærkere på arbejdsmarkedet ved at blive i Hæren,” siger Flemming Vinther.

I Hæren mener H.-C. Mathiesen, at der er en række spørgsmål, som skal afklares, før man kan gøre en erhvervsuddannelse op i kroner og øre.

“Det her koster os som minimum noget tid, hvis al uddannelsen foregår i arbejdstiden, og soldaterne skal have fuld løn hele vejen. Men det udelukker ikke, at der måske kan skrues en model sammen, som både tilgodeser Forsvarets behov, Hærens behov og erhvervsuddannelsens behov. Men det er vigtigt for mig, at vi laver nogle dygtige og robuste soldater, og det skal være det styrende for soldatens uddannelse i Hæren. Det vigtigste må altid være, at soldaterne kan kæmpe og løse opgaverne på kamppladsen sammen med deres kolleger og i deres enheder. Vi må ikke lave en uddannelse, hvor vi i virkeligheden skiller enhederne ad, fordi man individuelt skal forfølge en erhvervs- uddannelse, som ikke hænger sammen med den måde, som vi uddanner på i Hæren,” siger H.-C. Mathiesen.

Teorien skal først komme senere i forløbet

Den indstilling er Flemming Vinther helt på linje med, og det gjorde han fuldstændig klart under debatten på Folkemødet.

”Vi skal ikke sælge det her som, at man skal ind og læse en uddannelse som soldat. Nej, du skal ind og være soldat! Så får du også en erhvervsuddannelse, men det kommer lidt nede af sporet. Man skal også kunne sætte en erhvervsuddannelse på hold, hvis enheden skal ud i international mission. Alt det skal vi have til at virke, og vi må ikke tage soldaterdelen ud af det.”

I debatten var chefredaktør Martin Krasnik fra Weekendavisen moderator. Han udtrykte en bekymring for, at man ved at skabe en erhvervsuddannelse kommer til at akademisere og teoretisere på mennesker, som ikke har boglige interesser, og at man dermed mindsker motivationen. Men den køber Flemming Vinther ikke.

”Vi må aldrig ødelægge håndværket at være soldat, for det er, hvad konstablerne er stolte af. Vi skal ikke afbryde militæruddannelsen i halvandet år for at sidde på skolebænken. Det her skal lægges ind i den løbende uddannelse i små moduler,” sagde han.

En erhvervsuddannelse skal besluttes politisk

Normalt er uddannelse noget, som Forsvaret selv kan beslutte. Men fordi forslaget om en erhvervsuddannelse er så gennemgribende, og fordi politikerne skal forhandle et nyt forsvarsforlig på plads i efteråret, giver det god mening at aftale rammerne i det kommende forlig. Det mener både Nils Wang og H.-C. Mathiesen, og det er også HKKF’s dagsorden for det kommende forlig. Samtidig vil et tilbud om en erhvervsuddannelse få en positiv effekt på både rekrutteringen og fastholdelsen af dygtige medarbejdere. Det mener i hvert fald Nils Wang.

”Forsvaret ville gøre sig attraktivt – også – over for nogle unge og skoletrætte drenge, som skal ind og have noget struktur på deres tilværelse, og som efter nogle år kan se perspektivet åbne sig for dem. Jeg tror, at det vil tiltrække flere, og jeg tror det vil fastholde flere, og jeg synes, at det ligger fuldstændig i tråd med vores ønske år at være en ansvarlig offentlig organisation i forhold til vores medarbejdere – og den sociale kontrakt, hvor man kan bruge sin uddannelse til andet end alene at være i Forsvaret,” siger chefen for Forsvarsakademiet.

Også forbundsformand Flemming Vinther mener, at en erhvervsuddannelse for konstabler vil styrke fastholdelsen.

”Man får tryghed ved at få en uddannelse. Jeg tror på, at det vil øge fastholdelsen, fordi man bliver mere tryg i sine egne kompetencer. Derfor springer man ikke fra, første gang at der står en og vifter med et job. I dag springer de, fordi de ikke aner, om de nogensinde får det tilbud igen,” siger han.

Og lad os så bare slutte på Bornholm, hvor den normalt så kritiske og skarpe journalist Martin Krasnik viste helt nye sider af sig selv i rollen som moderator. Han er i dag chefredaktør på Weekendavisen og spurgte overrasket, hvorfor en erhvervsuddannelse ikke var indført “for 100 år siden”?!

“Det virker jo fuldstændig hul i hovedet, at det ikke allerede er gjort for længst. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste negativ ting at sige om det her, og det plejer ellers at kunne om alt!”

OLFI var betalt af HKKF for at tage billeder under debatten på Folkemødet.