Flere soldater i Afghanistan skal styrke uddannelsen af ANA og ANP

Premierløjtnant Elyse Ping Medvigy fra den amerikanske hær under en skydeøvelse syd for Kandahar Airfield i august 2014. Foto: US Army/Whitney Houston

BLOG: I dag beslutter Folketinget med stor sandsynlighed at sende yderligere 55 danske soldater til Afghanistan, og senere på måneden ventes amerikanerne at følge trop med omkring 4.000 soldater. Troppeforøgelsen er vigtig for at rykke den fastlåste situation.

Når Udenrigspolitisk Nævn i eftermiddag træder sammen på Christiansborg, forventes regeringen at få den politiske opbakning til at sende yderligere 55 danske soldater til Natos Resolute Support missionen i Afghanistan. De skal supplere de nuværende 97 soldater, som Danmark stiller til rådighed for Nato til bl.a. rådgivning og træning af den afghanske hærs uddannelsesinstitutioner samt til bevogtnings- og sikringsopgaver. Det yderligere styrkebidrag skal muliggøre en forøget rådgivningsindsats fra de danske og andre landes militære rådgivere, således at de (vi) hyppigere kan besøge de afghanske officerer og instruktører på den afghanske hærs forskellige skoler.

Beslutningen kommer samtidig med, at USA forventes at øge den militære tilstedeværelse i Afghanistan med 4.000 mand, og jeg vil i denne artikel forsøge at belyse baggrunden for den amerikanske og danske troppeforøgelse.

USA har været konstant involveret i konflikten i Afghanistan igennem nu mere end 15 år. Derfor var det på mange måder bemærkelsesværdigt, at Afghanistan ikke blev nævnt med ét ord – hverken i præsidentvalgkampen i efteråret 2016 eller i præsident Trumps indsættelsestale i januar. Selvfølgelig har fokus de seneste par år været på bekæmpelsen af Islamisk stat (ISIL) i Irak og Syrien, men USA har stadig i skrivende stund omkring 8.500 soldater og ca. 25.000 civile contractors i Afghanistan, ligesom den økonomiske støtte til stabilisering og opbygning af sikkerhedsstyrkerne herude er betragtelig.

Hjælpen til Afghanistan overstiger Marshall-hjælpen

Afghanistan begyndte først rigtigt at komme på den politiske dagsorden igen i februar 2017, da chefen for de amerikanske styrker, den amerikaske fire-stjernede general John Nicholson – som samtidigt også er chef for den Nato-ledede koalition, Resolute Support – deltog i en høring i det amerikanske senats Armed Services Committee. General Nicholson fremførte – til overraskelse for flere af de deltagende senatorer – et behov for en yderligere tilførsel af 3-5.000 amerikanske soldater for at skabe tilstrækkeligt momentum til at ændre den fastlåste situation mellem den afghanske hær (ANA) og oprørsgrupperne.

Siden da har der været en del debat herom i USA. Meget peger på, at en beslutning om en yderligere amerikansk troppeforøgelse tages her i slutningen af juni 2017. Samtidigt har USA lagt pres på en række Nato-lande for, at de også øger deres engagement i Resolute Support. Emnet var på dagsordenen på Nato-topmødet i Bruxelles i maj, og der blev bebudet en beslutning om den eksakte troppeforøgelse inden længe.

USA har ifølge sigar.mil (Special Inspector General for Afghanistan Reconstruction) siden konfliktens begyndelse i 2001 støttet Afghanistan med ca. 115 mia. amerikanske dollars. Det er mere, end der blev anvendt til Marshall-hjælpen i Europa efter anden verdenskrig!

USA har omkring 8.500 soldater i Afghanistan

Den afghanske hær er næsten udelukkende udstyret med amerikansk udstyr og våben, ligesom der er bygget nye faciliteter til mange af de afghanske forsvars skoler og uddannelsesinstitutioner. USA finansierer tillige bl.a. brændstof og ammunition til ANA. Men også andre Nato lande har haft pengepungen fremme – heriblandt Tyskland, som har bygget og udrustet bl.a. hærens entreprenørskole og logistikskole.

USAs militære støtte har flere karakterer: USA stiller med flertallet af officerer og soldater i Nato Resolute Support rådgivningsmissionen, men samtidigt har USA en national mission CSTC-A (Combined Security Transition Command – Afghanistan), som direkte kanaliserer amerikansk økonomisk og materielmæssig støtte til ANA. Hertil kommer desuden en særskilt amerikansk kampmission med bl.a. specialstyrker og kampfly, som direkte anvendes til målrettet terrorist- og oprørsbekæmpelse – ofte i et tæt samarbejde med den afghanske hærs specialstyrker. Det samlede antal amerikanske soldater er pt. ca. 8.500 hvoraf mand, hvoraf ca. 7.000 indgår i NATO missionen Resolute Support.

Den nu pensionerede amerikanske admiral James Stavridis var SACEUR (NATO øverstkommanderende i Europa og også overordnet chef for NATO operationer i Afghanistan) indtil maj 2013, og han har i et indlæg i Time Magazine i maj beskrevet, at det styrkeniveau, som blev vurderet nødvendigt for at fastholde en positiv udvikling ved de afghanske sikkerhedsstyrker i 2013, var ca. 20.000 soldater.

Resultatet blev en del lavere, men med en amerikansk styrkeforøgelse og en efterfølgende øget indsats fra en række af de øvrige lande i NATO koalitionen, så kan resultatet meget vel blive tæt på de 20.000 soldater, som blev vurderet nødvendige dengang.

Mere støtte til uddannelsesinstitutioner

General Nicholson og den øvrige Resolute Support ledelse har identificeret den afghanske hær (ANA) og det afghanske politis (ANP) uddannelsessystemer som ét af de områder, hvor yderligere rådgivningsstøtte kan få en positiv effekt. Her er der specielt fokus på ANA uddannelses- og træningsinstitutioner, hvor Nato-rådgivere kan medvirke til at højne uddannelsesniveauet og dermed gradvist højne ANA’s effektivitet. Det store spørgsmål er omfanget, samt hvem der byder ind på hvilke skoler.

General Nicholson har foreslået, at de enkelte Nato- og koalitionslande hver tager ansvaret for én eller flere skoler, eksempelvis tjenestegrensskoler inden for artilleri, infanteri, panservåben mv. Imidlertid kræver det en vis størrelse kontinuerligt i en årrække at stille måske 10-15 instruktører og trænere inden for én bestemt våbenart. Det kræver erfarne officerer og befalingsmænd, som derfor kommer til at efterlade huller i den hjemlige uddannelsesstruktur. Hertil kommer behovet for soldater til beskyttelse (Force Protection) af rådgiverne.

Det må derfor forventes, at det vil være nødvendigt for flere af de mindre Nato-lande, at deles om ansvaret for en uddannelsesinstitution. Dette gøres i øjeblikket på Afghan National Army Officers Academy (ANAOA) hvor britiske, australske, danske og new zealandske instruktører (under britisk ledelse) træner og assisterer de afghanske instruktører med at gennemføre en 48-ugers officersuddannelse af ca. 1.000 afghanske unge mænd og ca. 100 afghanske unge kvinder årligt, kraftigt inspireret af Royal Armys “Sandhurst” officersuddannelse.

Selv med en markant øget trænings- og rådgivningsindsats vil det tage lang tid at øge ANA kampevner så markant, at oprørsgrupperingerne kan nedkæmpes. Der er derfor behov for en bredere strategi såfremt “den afghanske armlægningskonkurrence” skal vindes. Så længe flere af de afghanske korps i provinserne er mere eller mindre permanent involveret i kampe mod oprørsgrupperinger, så er der ikke den fornødne tid til kamppauser, restituering, uddannelser og genopbygning af kampkraften.

Derfor vurderer jeg det helt afgørende, at der også sker markante gennembrud på forhandlingsfronten, således at visse oprørsgrupperinger (og deres udenlandske støtter) vælger at sætte sig til forhandlingsbordet og derved letter presset på de afghanske sikkerhedsstyrker. En øget rådgivningsindsats fra Nato-koalitionens side er i sig selv ikke nok til at tippe balancen afgørende.

Bombe dræbte 150 og sårede 450

For tre uger siden – den 31. maj om morgenen – eksploderede en slamsuger med 1,5 ton sprængstof lige i udkanten af Kabuls ambassade- og regeringskvarter. Vi, som opholdt os godt en km derfra, følte eksplosionen som et mindre jordskælv. Resultatet blev ca. 150 dræbte afghanske civile og over 450 sårede. I dagene efter var der omfattende demonstrationer med flere dræbte samt en selvmordsbombning ved en begravelse.

Mange afghanske medier og også præsident Ghani har anklaget fremmede magter (Pakistan) for indirekte at stå bag angrebene ved at skjule og støtte Haqqani-netværket, som mange peger på som bagmænd.

Terrorangrebet har medført politisk uro i samlingsregeringen og fyring af en sikkerhedschef mv. De sidste ugers begivenheder har meget tydeligt afsløret, at en stabilisering af den anspændte situationen i Afghanistan kræver en bred og koordineret strategi, hvor der både arbejdes på at øge sikkerhedsstyrkernes effektivitet, men hvor der også arbejdes ad politiske og diplomatiske kanaler sammen med nabolandene for afgørende at tippe balancen mod et mere fredeligt og stabilt Afghanistan.

Amerikanerne lover en ny strategi på vej

I forbindelse med debatten om et øget amerikansk militært bidrag til Afghanistan senator John McCain som formand for det amerikanske senats forsvarsudvalg udtalt sig positivt for en troppeforøgelse – under den forudsætning, at der ligger en klar amerikansk strategi for støtten til Afghanistan. Forsvarsminister Jim Matthis har lovet at en ny strategi er på vej.

En række amerikanske kilder peger på, at intern uenighed i Trump administrationen har udskudt en amerikansk beslutning om en troppeforøgelse og dermed også udskudt en beslutning fra de andre koalitionslande. De seneste meldinger i forskellige forsvars- og sikkerhedspolitiske medier peger på, at en amerikansk strategi også vil indeholde en række regionale initiativer, som skal reducere eller eliminere støtten til en del af de oprørsgrupper som opererer i Afghanistan.

Den amerikanske sikkerhedspolitiske tænketank CSIS har 20. juni offentliggjort en interessant analyse af situationen både i Afghanistan og af de amerikanske politisk-militære overvejelser omkring en troppeforøgelse. Mens der ventes på en endelig amerikansk beslutning kan man følge den daglige udvikling i Afghanistan på www.tolonews.com ogwww.khaarma.com.

Hans Peter Michaelsen er major og ansat som militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet med en fortid som kontrol- og varslingsofficer i Flyvevåbnet. I perioden fra februar-august er han midlertidigt udnævnt til oberstløjtnant og udsendt som logistikrådgiver i Army Institutional Advisory Team ved Resolute Support Mission i Kabul, Afghanistan. Privatfoto