ANALYSE: Flere niveauer fejlede i forbindelse med dokumentaren ”Løgnen om Operation Bøllebank” på DR P1. Det, der skulle have ændret dansk krigshistorie, ligner i dag et selvmål, som sår alvorlig tvivl om troværdigheden af den institutionen, der kalder sig P1 Dokumentar.
Fredag gav lytternes og seernes redaktør på DR medhold i en klage fra den pensionerede oberst Lars R. Møller om radiodokumentaren ”Løgnen om Operation Bøllebank”, som blev sendt på P1 i januar. Udsendelsen handlede om det historiske kampvognsslag nær Tuzla den 29. april 1994, hvor danske kampvogne affyrede 72 granater og nedkæmpede de serbiske styrker uden selv at blive ramt af tab.
Slaget var en stor sejr ikke bare for det danske forsvar, men også for FN, og globalt høstede både eskadronchef Carsten Rasmussen og Lars R. Møller, som dengang var oberstløjtnant og næstkommanderende i den nordiske bataljon NORDBAT 2, masser af hæder for deres og kampvognseskadronens indsat. Men … for der var et men, og det handlede udsendelsen på P1 Dokumentar i januar om.
Læs også: DR-chef: “Uha. Det her var ikke godt”
Internt i eskadronen var der bred utilfredshed med ledelsen, som ifølge særligt soldaterne i 2. deling slet ikke spillede den helterolle, som de siden blev tildelt. Tvært om mente en række førstehåndsvidner fra slaget, at eskadronchefen slet ikke var til stede på radioen, at hverken han eller Lars R. Møller ledede slaget, at de to officerer var inkompetente og begik fejl, der udsatte danske soldater for unødig livsfare, at delingerne forlod lejren i Camp Gønge i forkert rækkefølge og derfor klumpede sammen og udsatte sig selv for fare, at cheferne var fordrukne, og at cheferne siden knægtede soldaternes ytringsfrihed ved at lægge låg på den sande historie for selv at fremstå i et bedre lys.
Dokumentaren skulle ændre historieskrivningen
Det er noget af en anklage, som – såfremt den havde hold i virkeligeden – ville have ændret dansk krigshistorie for evigt og krævet en offentlig bodsgang fra de to ledende officerer. Og det var den historie, som ”Løgnen om Operation Bøllebank” fortalte med dramatisk effekt. Udsendelsen var tilrettelagt og produceret af freelancejournalisten Kasper Søegaard og byggede i sin oprindelse på et 10 år gammelt interview med Erik Kirk, som var delingsfører i 2. deling under Operation Bøllebank. Han var hovedanklager i beskyldningerne, men turde ikke stå frem med dem dengang, fordi han frygtede for sin karriere i forsvaret. I stedet fortalte han i 2006 sin version til Kasper Søegaard med den klausul, at interviewet først måtte offentliggøres, når Erik Kirk havde forladt Forsvaret eller var afgået ved døden. Erik Kirk døde i 2014 efter en bjergbestigning.
Artiklen fortsætter under billedet …
Efter udsendelsen i januar klagede Lars R. Møller over den til DR P1 Dokumentar. Det var redaktionschef Judith Skriver fra DR Danmark, som P1 Dokumentar hører under, der besvarede klagen. Det gjorde hun ved at afvise Lars R. Møllers klage og benyttede i samme forbindelse lejligheden til at belære den pensionerede oberst om militære operationer. Lars R. Møller var ikke tilfreds med svaret og klagede derfor over programmet og svaret fra redaktionschefen til seernes og lytternes redaktør.
Læs også: DR Beklager afgørende fejl i dokumentar om Operation Bøllebank
Han hedder Jesper Termansen, og fredag fældede han dom over ”Løgnen om Operation Bøllebank”. Jesper Termansen giver Lars R. Møller medhold i sin klage og retter en hård kritik af tilrettelægger Kasper Søegaard og redaktionschef Judith Skriver foruden en indirekte kritik mod redaktør Jesper Hyhne. Seernes og lytternes redaktør kalder kort og godt ”Løgnen om Operation Bøllebank” for ”postulerende og mangelfuld i sin dokumentation”.
Udtaler sig i diplomatiske vendinger
Når man læser hans redegørelse, kan man konstatere, at lytternes og seernes redaktør udtaler sig i diplomatiske vendinger. Redegørelsen afslører punkt for punkt, hvordan DR og Kasper Søegaard var ensidige, fordrejede oplysninger, begik alvorlige fejl, fremsatte alvorlige beskyldninger uden tilstrækkelig dokumentation og forsvarede dem i svaret på klagen til Lars R. Møller.
Læs også: OLFI fremfører fejlslutninger og misforståelser om Operation Bøllebank
Helt indledningsvis var der på ingen måde dækning for udsendelsens titel om “løgn”, fordi de involverede i Operation Bøllebank beviseligt oplevede og opfattede begivenhederne vidt forskelligt.
”Det overordnede billede, der tegner sig, er, at der findes en række førstehåndskilder, som har en ganske anden opfattelse af slagets gang, sådan som klager (Lars R. Møller, red.) også dokumenterer det gennem fremlæggelse af en temmelig omfattende mængde mails og udsagn. Det er også konstatérbart, som i tilfældet med skytten, at der blandt soldater, som deltog i slaget og var primære kilder hersker modstridende opfattelser af hændelsesforløbet,” skriver Jesper Termansen.
Han afdækker videre, hvordan Kasper Søegaard i en mail sendt til en anden delingsfører i kampvognseskadronen under sin research skriver, at han laver dokumentarudsendelsen, fordi han “har lovet Erik Kirk det”, og fordi Kasper Søegaard havde aftalt med Erik Kirk, at han “ville hjælpe med at få den rigtige historie ud”. Og her er vi ved sagens kerne.
Tilsidesætter en række journalistiske grundprincipper
Side for side afdækker Jesper Termansen, hvordan DR i sin iver efter at fortælle det, som Kasper Søegaard opfatter som ”den rigtige historie”, tilsidesætter en række journalistiske grundprincipper. Kasper Søegaard og redaktionen på P1 Dokumentar tager parti i sagen, fremfører udokumenterede postulater og bruger ekspertkilder til at dokumentere forhold, som ekspertkilden ikke har udtalt sig om:
”DR leverer ingen dokumentation for, at den pågældende ekspertkilde skulle have udtalt sig, som DR P1 Dokumentar udlægger det”, skriver Jesper Termansen bl.a.
Den slags kaldes uden for DR for manipulation. Resultatet af Kasper Søegaards arbejde er en dokumentarudsendelse, som blev promoveret bredt på samtlige af DR’s kanaler, men som nu er fjernet fra DR’s arkiv og hjemmeside og i stedet bliver omtalt i en lidet flatterende artikel i bunden af dr.dk under punktet ”etik og rettelser”.
Dét er, hvad det er. Langt værre er det for DR, at de ansvarlige for P1 Dokumentar i form af redaktør Jesper Hyhne og redaktionschef Judith Skriver engageret forsvarede det uforsvarlige. Deres mangel på dømmekraft, ledelse og grundlæggende journalistiske færdigheder sår ikke bare tvivl om P1 Dokumentar som institution, men får hele DR’s troværdighed og integritet til at vakle.
Spørgsmålet er, om DR’s øverste ledelse kan leve med det?
