spot_img

Jesper Helsø: ”Samarbejdspolitikken var den rigtige”

INTERVIEW: Han voksede op blandt officerer, havde besættelsen tæt inde på livet og sluttede sin egen karriere som forsvarschef. Men befrielsen 4.-5. maj siger ikke Jesper Helsø noget personligt, og derfor sætter han heller ikke lys i vinduerne i aften.

Man finder næppe nogen person, der repræsenterer Forsvaret stærkere end Jesper Helsø. De første syv år af sit liv boede han med sine forældre i en lejlighed i Artilleristok lige over for hovedvagten på Kastellet i det indre København. Siden flyttede han med sine forældre til Sjælsmark Kaserne, da hans far, Svend Helsø, blev regimentschef ved Kronens Artilleriregiment.

Som voksen gjorde han selv karriere i artilleriet og sluttede karrieren som forsvarschef med tjenestebolig på Kastellet – i øvrigt som den sidste forsvarschef med det privilegium. Han voksede op i efterkrigstiden og har tjent Forsvaret gennem 40 år. Både i familien og blandt forældrenes gæster var der flere, som var engagerede i modstandsbevægelsen. Forældrene satte altid lys i vinduerne den 4. maj om aftenen, og efter farens forholdsvis tidlige død, fortsatte Jesper Helsøs mor traditionen, ind til de sidste år af sit liv. Men for sønnen med det bankende hjerte for Forsvaret har den 4. maj aldrig betydet noget særligt, og som ung officer begyndte han at stille spørgsmål ved fejringen med lys i vinduerne.

”Man sætter lys i vinderne for at lyse op efter den mørke tid. Det har vi ikke behøvet. Både min kone og jeg er født efter Anden Verdenskrig og er vokset op i en helt anden tid end under besættelsen. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke respekterer de ofre og den tummel, som besættelsen medførte. Hvis man applikerede lysgivningen over til en markering af, at vi kæmper for frihed, lighed og demokrati, ville det give mening. Men det er ikke det, jeg hverken hører eller ser. Derfor har vi ikke følt nogen tilskyndelse til at sætte lys i vinduerne 4. maj,” siger Jesper Helsø.

Er det bare en tom gestus?

Han udtrykker den dybeste respekt for dem, som i dag er oppe i 80’erne og 90’erne, og som oplevede besættelsen, eller som selv var engagerede i frihedskampen. De kan ifølge Jesper Helsø relatere lys i vinduerne til noget personligt, men det kan moderne mennesker uden den samme arv i rygsækken ikke.

Det betyder ikke, at Jesper Helsø er modstander af festlighederne i aften og i morgen, og han har selv som forsvarschef holdt tale ved Lysfesten i Haderslev – en begivenhed, som gentager sig igen i aften. Her bliver frihedsbudskabet afspillet, der bliver sunget, og Slesvigske Musikkorps spiller Tappenstreg.

”Det slår mig hvor få af dem, der står på pladsen i Haderslev, der har oplevet Anden Verdenskrig. De fejrer selvfølgelig befrielsen i respekt for det, der skete dengang. Det er et synspunkt, som jeg fuldt ud respekterer. Det siger i sig selv bare ikke mig noget – uden at man binder 4.-5. maj op med den tid, som vi lever i i dag. Folk skal kunne relatere sig til den markering, som de ønsker at lave – ellers er det bare en tom gestus,” siger Jesper Helsø.

Samarbejdspolitikken var den rette i situationen

Den tidligere forsvarschef ser også med nogle mere forstående øjne på samarbejdspolitikken under besættelsen, end mange ynder at gøre i dag. Ifølge Jesper Helsø kan det godt være, at briterne kaldte modstandsbevægelsen i Danmark second to none.

”Men modstandsbevægelsen udgjorde de få. Der var selvfølgelig en stille modstand, men var den nu så glorværdig, som den blev gjort til? Jo, der var nogle enkelte, som virkelig løftede opgaven og efter besættelsen fik placeret Danmark på verdenskortet. Men det var ikke de mange,” siger han.

Historiker, forfatter og tidligere chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, skriver i sin bog ”Landsmænd” fra 2013 om de danske jøders flugt i 1943, at samarbejdspolitikken modvirkede, at antisemitismen slog rigtigt rod i Danmark. I dag hælder Jesper Helsø mod Bo Lidegaards udlægning af historien og lægger samtidig afstand til Anders Fogh Rasmussen (V), der i sin tid som statsminister kritiserede samarbejdspolitikken.

”Hvis man interesserer sig en smule for dansk politisk historie og demokratiets udvikling – og specielt samarbejdet mellem de forskellige politiske partier; må man sige, at der lå en grundtone i partierne, der sagde, at det vi har kæmpet os frem til, og som er vigtigt, det er, at vi har et ordentligt afsæt, når besættelsen er slut. Det kom til at betyde, at man var nødt til at sluge nogle kameler herunder samarbejdspolitikken. I det lys må jeg sige, at jeg er mere til Bo Lidegaards ”skole”, end jeg er til Anders Fogh Rasmussens. Sigtet for de ledende politikere og flertallet i Folketinget var, at samarbejdspolitikken bragte Danmark rimeligt gennem besættelsen, så vi efter krigen kunne starte fra en bedre platform end mange andre lande i Europa. Samarbejdspolitikken var trods modvilje fra flere kræfter den rigtige politik for Danmark i den situation, som landet var,” siger Jesper Helsø.

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

7 KOMMENTARER

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
CP
Læser
CP
8. maj 2017 17:49

Jeg kan ikke rigtig huske slaget ved Lyndanisse, så må nok hellere stoppe med at flage med Dannebrog…

Hans Heiner
Læser
Hans Heiner
5. maj 2017 8:41

Tåben – det er hvad han er – burde tage til Haderslev Kaserne og se lysfesten næste år.

Thorbjørn Hein
Læser
Thorbjørn Hein
5. maj 2017 8:37

Det er virkelig et besynderligt argument, at det ikke giver mening at markere befrielsen, hvis man ikke selv har oplevet denne. Min generation har historierne fra vore bedsteforældre, og 4. maj er den ene, lille markering, der minder danskerne om, at frihed ikke er gratis. Vi er ellers en nation, hvor højtidelighed generelt fnises ad. Jeg giver ikke meget for Helsøs standpunkt, må jeg sige, general eller ej.

Jørgen Kauling
Læser
Jørgen Kauling
4. maj 2017 21:34

Jesper Helsø, jeg husker stadig han sagde “man kan ikke panser sig ud af det” her mente han vejside bomberne i Irak, så soldaterne kørte ud i GD´er, og det kostede liv – “man” kunne stort set godt pansere sig ud af vejside bomber, erfaringerne fandtes jo, hvis han havde gjort sig den ulejlighed at se sig omkring…. og dem tænker jeg på i aften.
Når man sender sine soldater i krig….og her tænker jeg i planlagt krig, så er man forpligtet til at sikre soldaterne bedst muligt, alt andet er ………..

Hans Heiner
Læser
Hans Heiner
4. maj 2017 15:08

Og han har været forsvarschef….!!!
Jeg er veteran og jeg sætter lys i vinduerne i aften!

Jørgen Kauling
Læser
Jørgen Kauling
4. maj 2017 21:35

Enig

Henrik Kølle
Læser
Henrik Kølle
4. maj 2017 14:27

Helsøs holdninger er dybt forudsigelige, han har tydeligvis ikke forstået substansen i, hvorfor vi har 4. maj og lysfest. Bo Lidegaards “skole” er den kulturradikale skole, der i sagens natur synes samarbejdspolitiken var helt rigtig, tilbage står blot, at havde alle lande – især England tillagt sig samme “værdier” og tilgange som den danske, så havde landkortet set helt anderledes ud i dag. I takt med, at sikkerhedsituationen gradvis blev skærpet i Europa op gennem 30’erne, så nedrustede Danmark i stor hast, det var en bevidst (og kujonagtig) politik, som lagde grundlaget for, at de stakkels værnepligtige som mødte tyskerne med modstand 9. april, aldrig havde en chance. Som tankeeksperiment kan man spørge sig selv om hvordan Europa havde set ud, hvis Churchill havde haft samme ståsted i livet som Bo Lidegaard og Helsø …….. At bekæmpe et så vanvittigt regime, som det Hitler skabte, kræver store ofre, det var der heldigvis mange der var indstillede på – lysfesten er i lige så høj grad en respektfuld markering af dette, som det også er en respektfuld markering af, at vi stadig (er nogle) som er bevidste om ikke at tage vores demokrati og samfund for givet, en pointe der tydeligvis har undsluppet Helsø,