BLOG: Præsident Trump har vundet point efter bombningen af en syrisk luftbase natten til fredag – også blandt politiske modstandere. Mange håbede, at USA nu ville blande sig i konflikten og søge et regimeskifte. Men noget tyder på, at Trump-regeringen stadig ikke ved, hvad den vil, skriver Philip Chr. Ulrich i denne blog.
Der blev sendt rosende ord i en lind strøm i retning ad præsident Trump, efter at han natten til fredag beordrede bombninger af den syriske luftbase, hvorfra det syriske regime udførte det kemiske angreb, som resulterede i 86 civile dræbte. Nogle skrev endda ”Tak Trump”, fordi præsidenten nu viste det lederskab, som mange savnede hos præsident Obama, efter at han tegnede sin ”røde streg” og efterfølgende ikke fulgte op.
Men angrebet kan ikke stå alene. Blot få dage før det amerikanske angreb var både den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson og FN ambassadør Nikki Haley ude og sige, at et regimeskifte i Syrien ikke var en prioritet for Trump-regeringen. Man måtte vælge sine kampe, sagde Nikki Haley, og det her var tilsyneladende ikke en kamp, som passede ind i skabelonen for ”America Først”. Men 59 Tomahawk missiler gav forhåbninger hos mange om, at angrebet mod den syriske luftbase betød en ændret amerikansk holdning til spørgsmålet om et regimeskifte i Syrien. Var Assad nu gået så langt, at den amerikanske regering ikke ville tolerere det? Var regimeskifte igen en prioritet?
WH photo (ed for security): @potus receives briefing on #syria military strike fr Nat Security team, inc @vp , SECDEF, CJCS via secure VTC pic.twitter.com/aaCnR7xomR
— Kayleigh McEnany 45 Archived (@PressSec45) April 7, 2017
Her fem dage efter bombningen af Al-Shayrat-basen bumler Trump-regeringen tilsyneladende stadig rundt for at finde ud af, hvad strategien for Syrien skal være. Fra nogle lyder det klart, at et regimeskifte stadig ikke er en prioritet, mens det fra andre forlyder, at det er det blevet igen.
Tillerson: Kampen mod ISIL er første prioritet
Udenrigsminister Rex Tillerson siger, at førsteprioriteten for USA stadig er kampen mod Islamisk Stat – den kamp, som Trump lovede sine vælgere, at han ville prioritere. Under valgkampen lovede Trump tillige, at han ville stoppe USA’s engagementer i lange og ressourcekrævende krige i Mellemøsten – lige præcis sådan en konflikt, som han risikerer at komme med i, hvis han optrapper i Syrien.
Tirsdag holdt Pentagon et pressemøde, hvor forsvarsminister James Mattis og chefen for US Central Command, general Votel, fortalte om angrebet på luftbasen. Her understregede Mattis, at bombningen var en straffeaktion relateret direkte til anvendelsen af kemiske våben mod byen Khan Sheikhun og sagde, at ”vores prioritet forbliver at bekæmpe IS”. Bombningen skulle altså ikke ses som udtryk for en ændring i den overordnede amerikanske strategi i Syrien.
Overfor dem står FN-ambassadør Nikki Haley, som giver klart siger, at et regimeskifte er det ønskede slutstadie for Trump-regeringen. Det gav hun udtryk for i diverse talkshows søndag. Derudover kimede pressesekretær Sean Spicer i med en udtalelse mandag, som satte en ny rød streg for Assad-regimet – nemlig anvendelsen af de berygtede tøndebomber. Den fortsatte anvendelse af disse kunne fordre et amerikansk svar, lød det fra Spicer.
Billige point at hente på hård tone over for Assad
Det er tvivlsomt, om den udtalelse var helt gennemtænkt, eller om den mere var udtryk for, at Trump-regeringen fandt ud af, at der var point at hente i at være hård overfor Assad-regimets drab på civile. Hvis der er noget, som Trump har brug for, så er det point, for overordnet går det meget ringe for hans regering. Derfor kan man ikke afvise, at Spicer har forsøgt at hente lidt ”tough guy” point ved at være kritisk i tonen overfor Assad-regimet.
Læs og se også: Gennemgang af personerne på billedet og hvem, som ikke er med på billedet her
Det store spørgsmål er nu, hvordan et hold med nogle meget kompetente rådgivere indenfor sikkerheds- og udenrigspolitikken sammen med en samling af novicer kan følge op på sidste uges angreb? Kan man få lavet en strategi, som lægger pres på Rusland og Assad-regimet, så man kan få gang i processen for at få standset borgerkrigen i landet? Eller vil krigen få lov at gå sin gang med momentvise amerikanske nålestik, som det vi så i fredags, hvis Assad-regimet krydser endnu en rød streg – og derudover alene et begrænset politisk pres?
Jeg kan frygte, at det bliver det sidste. Trump har ikke opbakning i sit bagland til at engagere sig yderligere i Syrien, for han blev valgt på en ikke-interventions platform med ”Amerika Først” som mantraet. På denne måde vil han kunne spille med musklerne med jævne mellemrum, vise sin form for lederskab og ellers holde USA ude af konflikten. Indtil videre kan vi bare konstatere, at Trump har levet op til et af sine mest centrale udenrigspolitiske valgløfter: Amerikansk udenrigspolitik under ham skulle være præget af uforudsigelighed.
