Topmøde

Hvor meget vil – og kan – regeringen øge forsvarsbudgettet med?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Regeringen har iværksat en langvarig oplysningskampagne, der skal forberede danskerne på at bruge flere penge på forsvar. Tre danske partiledere var søndag på lynvisit i Irak, hvor de udtrykte forståelse for at øge forsvarsbudgettet. Men med hvor meget?

Før Nato-topmødet i Warszawa sidste sommer var al snak om øgede forsvarsudgifter tabu i regeringskredse. Først ved sin ankomst til mødet afgav statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hårdt presset et løfte om, at også Danmark ville sikre »en realvækst« i forsvarsudgifterne ved indgåelsen af det næste forsvarsforlig gældende fra 2018.

Ikke et ord om noget »substantielt løft« til Forsvaret. Den formulering blev første gang brugt i det nye regeringsgrundlag fra november, da Liberal Alliance og de konservative gik med i regeringen – og sidstnævnte parti samtidig genindtrådte i det forsvarsforlig, som de konservative havde forladt med købet af nye kampfly i juni. Regeringsgrundlaget blev skrevet, efter at amerikanerne havde valgt en ny præsident, som i sin valgkamp havde tordnet mod de Nato-allierede, som ikke betaler deres »rimelige andel« og i øvrigt kaldt Nato for »forældet«.

Nu har retorikken ændret sig markant i regeringen, som har indledt en massiv oplysningskampagne for at forberede danskerne på, at det er tid til at øge udgifterne til forsvar og sikkerhed. For halvanden uge siden besøgte statsministeren sammen med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) en øvelse i Oksbøl, hvor den samlede danske presse var inviteret med for at videreformidle netop dét budskab til danskerne.

Artiklen fortsætter under videoen …

Partiledere rejste med forsvarsministeren til Irak

I sidste uge var Natos generalsekretær Jens Stoltenberg på besøg i København, hvor han holdt separate møder med både forsvarsministeren og statsministeren, og i går, søndag, havde Claus Hjort Frederiksen inviteret partilederne Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R) med til Al-Assad basen i Irak for at besøge de danske soldater. De tre politikere repræsenterer de partier, som forsvarsministeren ønsker at lande et nyt forsvarsforlig sammen med.

Alle tre partiledere udtrykker i dagens udgave af Politiken forståelse, at det er tid til at hæve forsvarsbudgetterne. Det står samtidig klart, at det er fuldstændigt urealistisk for Danmark at nå op på to pct. af bnp i den forligsperiode, som efter planen går fra 1. januar 2018 til udgangen af 2023. Det bliver ofte gentaget – i øvrigt helt forkert – at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på Nato-topmødet i Wales skulle have forpligtet Danmark til at bruge to pct. af bnp på forsvar inden udgangen af 2024.

I sluterklæringens punkt 14 fra Wales står der ordret, at de allierede forpligter sig at »vende tendensen med faldende forsvarsbudgetter«, og at de allierede »vil stoppe nedgangen i forsvarsudgifterne, stræbe efter at øge forsvarsudgifterne i faste priser som bnp vokser og bevæge sig mod 2 pct.-retningslinjen inden for et årti med henblik på at imødekomme Natos kapacitetsmålsætninger opfylde Natos kapacitetsmangler.« Der er med andre ord tale om en hensigtserklæring og ikke et løfte. Denne hensigtserklæring opfatter den nye amerikanske præsident dog som et løfte, og han ser det hellere indfriet i går end i morgen.

USA mener, at de allierede »skylder« Nato penge

På et fælles pressemøde fredag i Det Hvide Hus med Tysklands kansler Angela Merkel lagde Donald Trump yderligere pres på sine Nato-allierede, da han ikke længere holdt sig til at tale om ret og rimeligt.

»Jeg understregede overfor kansleren min store støtte til Nato, ligesom jeg understregede vigtigheden af, at vore nato-allierede betaler deres rimelige andel til forsvaret. Mange lande skylder enorme summer fra tidligere år, og det er meget urimeligt over for USA. Disse lande må betale, hvad de skylder,« sagde Donald Trump og takkede samtidig Angela Merkel for at love, at også Tyskland vil opfylde hensigtserklæringen om at bruge to pct. af bnp på forsvar.

At Donald Trump strammer budskabet i slutdokumentet fra Wales betyder mindre, for mange – ikke mindst amerikanerne – har længe følt det som en torn i øjet, at de europæiske regeringer ikke ville spytte tilstrækkeligt i kassen og i stedet tilbagelænet glædede sig over USA’s ubetingede støtte i tilfælde af en krise eller konflikt. Det er den slags europæisk nonchalance, som Donald Trump på i virkeligheden ganske få uger har gjort endeligt op med, og det er der mange forsvarstro – ikke mindst i Danmark – som takker ham inderligt for.

Danmark bruger nu kun 1,14 pct. af bnp på forsvar

Men hvad betyder det for Danmark, og hvor meget ender Folketinget så med at bevilge til Forsvaret i den kommende forligsperiode? Man kan være helt sikker på, at svaret ikke er givet på forhånd og først vil være endegyldigt kendt, når forliget er indgået. Men vi kan læse nogle signaler ud af alle de meldinger, der kommer fra de respektive ministre og partiledere, som i sidste ende skal bære forliget igennem.

Danmark bruger i øjeblikket i omegnen af 23 mia. kr. på forsvar, hvilket ifølge den seneste opgørelse fra Nato i denne uge svarer til 1,14 pct. af bnp målt i 2010-priser. Hvis Danmark skal leve op til målsætningen om at bruge to pct. af bnp på forsvar, ville det således kræve rundt regnet en fordobling. Det ser ingen som realistisk – i hvert fald ikke i den kommende forligsperiode, som skal gå fra 2018-2023.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Ifølge den seneste opgørelse fra Nato brugte Danmark i 2016, hvad der svarer til 1,14 pct. af bnp på forsvar (opgjort i 2010-priser). Foto: Defence Expenditures of NATO Countries (2009-2016)

Det ligger efterhånden fast, at regeringen vil spille ud med et – i dansk kontekst – forholdsvis ambitiøst udspil, som, hvis vi skal tage Lars Løkke Rasmussens ord for pålydende, kommer til at ligge et stykke over yderligere 2 mia. kr. om året til Forsvaret. Det skyldes, at vi pga. den igangværende vækst ifølge statsministeren skal bruge minimum 2 mia. kr. mere på Forsvaret alene for at bevare status quo. Samtidig har både statsministeren og forsvarsministeren lovet, at »kurven skal knækkes«, og at pilen i et nyt forsvarsforlig vil pege opdag. At al hjernekapacitet i Forsvarets øverste stabe så i øjeblikket bruger alle forhåndenværende midler til at klarlægge, hvordan man kan spare yderligere en mia. kr. på de operative enheder, er en helt anden historie, som ikke skal fylde her.

Vil lave plan for at nå op på to pct.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sagde efter Natos forsvarsministermøde i Bruxelles for en måned siden, at det var regeringens ansvar at lave planen for, hvordan Danmark på langt sigt vil nå op på to pct. af bnp. Det bliver ikke i 2024, men en plan hvor målet bliver nået over årrække på 10-12 år vil være realistisk (vel vidende, at den formentlig aldrig bliver gennemført). Lars Løkke Rasmussen brugte fredag i Statsministeriet med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg ved sin side billedet med, at Danmark befinder sig i bunden af en dal (1,14 pct. af bnp) og nu skal til at bestige et bjerg (2 pct. af bnp). »Vi vil til efteråret, når vi spiller ud med et udkast til forsvarsforligsforhandlingerne give vores bud på, hvordan vi bevæger os op ad det bjerg. Og det har vi en ambition om, at selvfølgelig skal vi det,« sagde han.

Der bliver ingen øgede udgifter til Forsvaret uden socialdemokraterne, og forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen har været en af de største skeptikere i den forbindelse. Men søndag sagde partiformand Mette Frederiksen i Irak til Politiken, at i den nuværende situation »med et stadig mere aggressivt Rusland og en fortsat stor opgave i Mellemøsten, som jo også handler om vores indirekte sikkerhed, så kommer vi til at bruge flere penge på Forsvaret.«

Dansk Folkeparti og de konservative vil hæve udgifterne til forsvar med det samme, og dermed tegner der sig et klart flertal for at gå den vej.

Missiler til fregatterne står højt på ønskesedlen

Hvordan skal pengene så bruges? Der hersker næppe tvivl om, at Danmark går med i missilskjoldet og leverer den sensorkapacitet (radar), som helle Thorning-Schmidt til gengæld lovede på Nato-topmødet i Wales. Dernæst tyder meget på, at Danmark også vil anskaffe sig område luftforsvar til fregatterne, som kan beskytte både flådestyrker og landstyrker mod kortdistancemissiler. Et mobilt områdeluftforsvar vil være i høj kurs for dansk forsvar og for Nato, som kan placere en af de danske fregatter strategiske steder i konflikt og krigszoner, hvor den vil være et højt beskattet bidrag.

Men Forsvarets ønskeliste rummer meget mere end missiler. Der er brug for en styrket indsats på cyberområdet, bedre mulighed for at overvåge, hvad der foregår i Arktis, brug for flere (langt) flere soldater til Hæren. Og så kan man være helt sikker på, at beredskabet og den civile hjælp vil blive styrket som en del af et nyt forsvarsforlig. Det vil være De Radikales minimumskrav for at gå med i et forlig.

De seneste ugers udvikling understreger, at øgede forsvarsudgifter er en regeringens allerhøjeste prioriteter i det kommende halve år. Partiledernes deltagelse i rejsen til Irak underbygger, at dette emne optager partilederne og bliver styret af dem som garanter for den førte politik. Argumenterne vil vi høre igen og igen; Ruslands aggressive fremfærd, terrorisme, cyberangreb og radikal islam gør det nødvendigt at reagere. Og så kommer flere partiledere nok til at gentage Jens Stoltenbergs svar i Spejlsalen fredag, da han blev spurgt om, hvordan man kunne forsvare at bruge flere på forsvar, når man samtidig skal tage hensyn til velfærdssamfundets udfordringer, sundhed, skoler og ældrepleje:

»Mit budskab er, at jeg forstår, at man reducerer forsvarsudgifterne, når spændingerne går ned. Men da må man også øge forsvarsudgifterne, når spændingerne går op, og nu går spændingerne op. Fred, stabilitet og sikkerhed er forudsætningen for velfærdssamfundet. Hvis ikke vi bevarer freden, kan vi heller ikke bevare velfærden. Det er noget, mange glemmer,« sagde han.

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg (TV) besøgte fredag statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på dennes kontor i Statsministeriet. Foto: Ernstved

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

Abonnér
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer