spot_img

JP/Politikens Hus truer og tryner forsvarsmediet DefenceWatch

JP/Politikens Hus bød i december forsvarsmediet Defencewatch velkommen med et erstatningskrav og trussel om fogedforbud pga. brugen af ordet “watch”. DefenceWatch afviste, og nu overvejer JP/Politikens Hus med tidligere forsvarschef Peter Bartram som næstformand sagen.

Mediekoncernen JP/Politikens Hus har kørt det helt tunge våbenarsenal i stilling for at få et nyetableret forsvarsmedie til at skifte navn. Koncernen tæller ud over dagblade som Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra-Bladet også WatchMedier, der driver nicheportaler med navne som FinansWatch, MediaWatch, ShippingWatch og MedWatch.

Det er den tidligere Berlingske-journalist Christian Brøndum, der har etableret Defencewatch sammen med Christian Sundsdal, som også driver netmediet krigeren.dk. DefenceWatch var kun to uger gammelt, da JP/Politikens Hus’ advokat i begyndelsen af december sendte et brev med et erstatningskrav på 50.000 kr. og trussel om et fogedforbud, hvis ikke DefenceWatch havde ændret navn inden for 10 dage.

“Det koster lige præcis 50.000 kr. at etablere et anpartsselskab. De ville med andre ord lukke vores medie og have alle vores penge,” siger Christian Brøndum.

Nægtede at lade sig tryne

Men de to medieejere ville ikke lægge sig fladt ned for den store mediekoncern. De kontaktede i stedet en advokat, som svarede WatchMedier og JP/Politikens Hus med en afvisning. Siden har hverken Christian Brøndum eller Christian Sundsdal hørt fra WatchMedier, JP/Politikens Hus eller advokaten, men sagen er ikke slut af den grund. Det fortæller Anders Heering, som er direktør i WatchMedier.

“Jeg kan bekræfte, at vi via vores advokat har bedt DefenceWatch om at skifte navn, da vi mener, at det nuværende ligger for tæt på vores varemærke. Det har DefenceWatch afvist, og vi overvejer i øjeblikket næste skridt i sagen. Vi har ikke yderligere kommentarer,” siger han.

Christian Brøndum kalder WatchMedier og JP/Politikens hus’ ageren for “useriøs”, og han undrer sig over, at mediehuset vil lægge navn til sådan en opførsel.

“Det er da interessant, at de stadig overvejer næste skridt. Men man kan i hvert fald konstatere, at det ikke er en hastesag, og at det var en tom trussel at ville indbringe os for fogedretten,” siger han.

Tidligere forsvarschef lægger navn til trussel

Set i et forsvarsmæssigt perspektiv er det interessant, at truslerne og erstatningskravet kommer fra netop JP/Politikens Hus. Koncernen kæmper officielt for demokratiet, presse- og ytringsfriheden. Men i efteråret fik koncernen i vridetur i medierne, fordi det i to bøger kom frem, hvordan daværende bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl i forbindelse med efterspillet fra Muhammed-tegningerne havde givet daværende kulturredaktør Flemming Rose en “håndfæstning” og nægtet ham at deltage i offentlige debatter om sagen.

I januar blev det offentliggjort, at tidligere forsvarschef Peter Bartram skulle overtage posten som næstformand i JP/Politikens Hus’ bestyrelse efter netop Jørgen Ejbøl. Peter Bartram sluttede sin karriere i Forsvaret med en røffel fra ombudsmanden, fordi han havde truet “illoyale” medarbejdere med en fyreseddel.

Anders Heering fra WatchMedier understreger, at Peter Bartram ikke har haft noget med sagen om DefenceWatch at gøre. Alligevel undrer det Christian Brøndum, at personer som Jørgen Ejbøl og Peter Bartram vil lægge navn til koncernens opførsel i den pågældende sag.

“Det er metoder, som man troede hørte hjemme i rockermiljøet. Selvfølgelig er det tænkeligt, at hverken Ejbøl eller Bartram er bekendt med, hvordan deres advokat opererer. Men advokater sender vel ikke den type breve af sted helt på egen hånd? Under alle omstændigheder burde de tage en snak om mediehusets arbejdsmetoder og stille spørgsmålet: Er det sådan, JP/Politikens Hus vil kendes?,” siger Christian Brøndum.

OLFI har rettet henvendelse til Peter Bartram for at høre, om han bakker op om koncernens metoder og fremgangsmåde, men han henviser i et skriftligt svar til koncernens direktør.

 

Andre læste også

Bidens alderdom og talefejl overskyggede Nato-topmødet i Washington

Abonnement
ANALYSE: Nato-topmødet i Washington afslørede, at Nato nok står mere samlet og stærkere end i mange år. Men fremtiden afhænger helt af det amerikanske præsidentvalg i november, og derfor var alle øjne rettet mod den amerikanske præsident. Løfterne til Ukraine fra topmødet er massive. Men den økonomiske støtte er...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer