BLOG: På Forsvarsakademiet kan man ikke hitte rede i sine egne uddannelser. Det bør være et mål at få ryddet op i junglen af alle de studieordninger, regler og adgangsveje, som plager de nye officersuddannelser, skriver kaptajnløjtnant Anders Puck Nielsen.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at de nye officersuddannelser har skabt debat, og typisk har den handlet om uddannelsernes kvalitet og rekrutteringspotentiale. Om uddannelserne er smågeniale, som Nils Wang udtrykte det her på OLFI, kan der være delte meninger om. Hvad, der imidlertid underligt nok ikke har skabt debat, er, at Forsvaret med de nye officersuddannelser har lavet, hvad der vel må kandidere til at være Danmarks mest komplicerede uddannelser.
En tanke kan være, at grunden til den manglende debat om uddannelsernes kompleksitet er, at folk opgiver at forstå dem på forhånd. Til at beskrive uddannelsen for de knap 100 studerende, som i sommer blev optaget på officersuddannelserne, skal Forsvarsakademiet nemlig bruge intet mindre end 20 forskellige studieordninger. Det skyldes, at hver kadet teknisk set ikke tager en enkelt uddannelse, men derimod tre-fire forskellige uddannelser, som kommer efter eller parallelt med hinanden.
Læs også: Officerer har svært at se det geniale i nye officersuddannelser
Heldigvis er der en slags system i de forskellige uddannelser, som tilsammen udgør officersuddannelserne, men det er ikke specielt klart. Officersbasisuddannelserne (OBU) består i Hæren og Flyvevåbnet af en menig- og en sergentuddannelse, mens OBU i Søværnet svarer til en meniguddannelse.
Akkrediteringsmodellen er i virkeligheden misvisende
Derefter følger en funktionsuddannelse, som er målrettet en specifik uddannelsesretning, hvor man lærer det, som gør, at man kan bestride en bestemt funktion – bortset fra i Hæren, for der indeholder funktionsuddannelsen alle de ting, som ikke er specifikke for funktionen som hærofficer – eksempelvis sprogfag, pædagogik og fysisk træning. Til gengæld har Hæren noget, som hedder tjenestegrensmoduler, som ikke er moduler, men separate uddannelser med deres egen studieordning, der så igen består af moduler.
Hele uddannelsesmodellen har fået navnet ”akkrediteringsmodellen”, men kun en enkelt af de 20 studieordninger beskriver en uddannelse, som er akkrediteret. Det er den militære diplomuddannelse, som med sine 12 måneder udgør ca. 40 pct. af de 28 måneder, som officersuddannelsen (på papiret) varer. Akkrediteringsmodellen er således markant mindre akkrediteret end den gamle officersuddannelse, der som professionsbacheloruddannelse var 100 pct. akkrediteret.
Læs også: Andre uddannelser kan have gavn af at gøre som Forsvaret
Til gengæld er det en uddannelsestype, som er hentet fra efteruddannelsesverdenen, hvilket giver en masse hovedpiner for uddannelsesplanlæggerne på Forsvarsakademiet. For at få det til at fungere har man måttet pakke diplomuddannelsen (efteruddannelsen) ind i en tyk konvolut af grunduddannelse – eller ”målrettet erhvervserfaring”, som det hedder i uddannelsesbekendtgørelsen. Det er ikke nogen nem opgave at opretholde en illusion om en efteruddannelse, når det reelt er en grunduddannelse, som man laver.
Selv Forsvarsakademiet kludrer i det
Det samlede produkt er en officersuddannelse, som de færreste kan forstå. I et aktuelt jobopslag, hvor Forsvarsakademiet søger efter en kaptajn fra Hæren, kalder man både uddannelsen for den grundlæggende officersuddannelse og for Officersgrunduddannelsen (med stort ”O”). Den grundlæggende officersuddannelse (GRO) var ellers navnet på den uddannelse, som blev afskaffet i 2013, mens Officersgrunduddannelsen (OGU) var navnet på den uddannelse, som blev afskaffet i 2008.
Selv på Forsvarsakademiet kan man altså ikke hitte rede i sine egne uddannelser. Den slags er ikke harmløst, for hvis organisationen ikke har styr på, hvad begreber betyder, har man heller ikke styr på, hvad man implementerer.
Det er underligt, at denne kompleksitet ikke bliver problematiseret mere. Kan fordelene ved denne model virkelig opveje de ulemper, som følger af, at det er svært at gennemskue sammenhængen i uddannelsen? Er der nogen, som har overblik over, hvad kompleksiteten koster i administrative arbejdsgange? Hvorfor insisterer aftagerne (Forsvaret) ikke på at få noget studiedokumentation, som er simpel at forholde sig til, så man kan se, hvad uddannelsen indeholder?
Tendensen går desværre stadig mod mere kompleksitet. Forsvarsakademiets svar på rekrutteringsudfordringerne har hidtil være en tredje vej og en løjtnantuddannelse, som begge dele skaber yderligere kompleksitet i en i forvejen overkompliceret uddannelse. Det bør være et mål at vende denne udvikling og få ryddet op i den jungle af studieordninger, regler, adgangsveje og tværgående sammenhænge, som plager de nye officersuddannelser.
Artiklen er udtryk for forfatterens personlige holdning.
Ja, så røg min kommentar også…
Jeg har aldrig set at du har haft en kommentar…
Den forsvandt også ret hurtigt… Måske på grund af længde og indlagte links…
Det er træls.
Jeg smider den lige på FB feeded, så kan du i det mindste se den der 🙂
Hej Anders,
Jeg er lidt i tvivl om hvad, du egentlig vil opnå med det her blog-opslag. Det jeg synes står som det klareste er den oplevede kompleksitet i de forskellige dele af de nye officersuddannelser samt en kritik af akkrediteringsmodellen, som du ellers fint forklarede og til dels anbefalede for blot ½ år siden på Krigsvidenskab.dk (http://krigsvidenskab.dk/akkreditering-af-militaere-uddannelser), hvor du bl.a. angiver akkrediteringspanelerne som sikring for en faglig bedømmelse af uddannelserne. Men jeg vil tage fat i nogle af de andre kritikpunkter, som du fremkommer med og forsøge at vise at udfordringerne måske er der, men efter min mening ligger andre steder end du angiver.
Blandt andet synes jeg at ane en antydning af fortrydelse over afskaffelsen af professionsbachelorerne. Men netop det forhold i overgangen til diplomuddannelser er nok et af kerneproblemerne. På papiret er officersuddannelserne jo kun reduceret marginalt f.eks. ved Hæren hvor den er gået fra 36 mdr til 28 mdr. Men på grund af ændrede optagelseskrav er basisuddannelsen nu inkluderet i officersuddannelsen hvorfor officersuddannelsen på f.eks. Hærens Officersskole kun er 18 måneder. Den reduktion og den mindre fleksibilitet i f.eks. anvendelse af relativt nye premierløjtnanter til næstkommanderende uden yderlige uddannelse kan jeg også godt begræde, men det er trods alt stadig en politisk beslutning, som vi har måtte arbejde ud fra.
Da en diplomuddannelse kun kan indeholde ét års fuldtidsstudie, og overgangen var politisk dikteret i forsvarsaftalen af 2013, var det nødvendigt at tænke lidt alternativt og f.eks. ved Hæren skabe en officersuddannelse, som strakte sig over mere en de 12 tilgængelige måneder ved at inddrage en del af funktionsuddannelsen og lægge den på HO. Det betyder bl.a. at kadetterne på HO har mulighed for at gennemføre praktiske øvelser af op til 8 ugers varighed ved Hærens Kamp og Ildstøttecenter i Oksbøl, for at facilitere en overføring mellem det meget teoretiske på Frederiksberg Slot og det praksisfelt, som vi forventer de nye premierløjtnanter kommer til at virke i.
Mht. forskellen mellem hærens officersuddannelse har jeg siddet i arbejdsgruppen, som arbejdede med at frembringe en ny model på baggrund af overgangen fra professionsbachelor- til diplomuddannelser. Netop den sammensætning med sideløbede funktionsfag oven i diplomuddannelsen var i forhold til vores analyse nødvendig for at opnå særligt to forskellige formål: 1. at tilsikre nok uddannelsestid til at nå målet at forberede de kommende delingsførere ordentligt og 2. at understøtte det tværfaglige felt, som Forsvaret og den moderne kampplads udgør. Selvom det af mange betegnes som en bastard, fordi vi ikke valgte den ”nemme” løsning med rent diplom- og rent funktionsforløb mener jeg at det var det bedste mulige resultat ud fra rammerne.
Derudover er der løjtnantsuddannelsen, som ganske rigtigt er blevet genoplivet for at skaffe flere basisuddannelsesdelingsførere. Men ligefrem at skrive at det er Forsvarsakademiets opfindelse er nok at strække den lidt langt. Det ligger nok snarere i nærheden af at særligt Hæren havde et behov, som de tidligere havde fået udfyldt af reserveofficerer og spurgte om tilladelse til at genindføre uddannelsen.
Slutteligt vil jeg se på antallet af studieordninger, som du henviser til. Jeg får kun 15 + et nogle stykker som er i en overgangsordning, måske fordi vi er blevet klogere i gennemførelsen? Og det inkluderer en studieordning for MMS [Master i Militære Studier]. Men er det så forfærdeligt at tilsikre at uddannelsesdokumentationen er på plads for de væsentligt forskellige linjer, der findes f.eks. i flåden og flyvevåbnet?
Oven på ovenstående svada vil jeg lave nogle korte konklusioner. 1. Ja, det er ærgerligt at vi mistede en professionsbachelor med løn, men det var det vi stod med… 2. Hver officersuddannelse har tre ret klare elementer: basisuddannelse, funktionsuddannelse og diplomuddannelse. Hver af de elementer er tilpasset værnets behov for nyudnævnte officerer, hvilket vil given en del variation. 3. løjtnantsuddannelsen er ligesom politikadetuddannelsen kun et skridt på vejen til ”linjeofficer” (jeg ved det… gammel strøm) og ikke en forsvarsakademisk opfindelse.
Ville vi administrativt have gavn af mindre kompleksitet? Givetvis. Ville vi kunne tilsikre den nødvendige faglige ballast for de forskellige officerstyper, som værnene modtager? Nok ikke, dertil er de nyudnævnte officerers første funktioner for forskellige.
OBS! Chefen for Hærens Operative Kommando, oberst Nicolas T. Veichert, har ad flere omgange forsøgt at bringe et svar her, men af årsager, jeg ikke er herre over, bliver de desværre slettet af Disqus. Jeg lægger derfor hans indlæg ud som en artikel på OLFI.
Min kommentar blev også blokeret i første omgang. Måske værd at undersøge, om det er et generelt problem med Disqus?
HOK ??? Der er mange forkortelser i Forsvaret, men denne er vel rent historisk. 😉
God weekend
Rettet, tak!
Kære Anders
Et par betragtninger på din kronik.
Jeg var med i den arbejdsgruppe, der udviklede Hærens diplom- og funktionsuddannelse i sin tid, og jeg kan godt genkende den kompleksitet, du skriver om.
Jeg vil ikke her argumentere for, at der ikke bør ses kritisk på mængden af og kompleksiteten i uddannelsesdokumentationen, regler, optagelseskrav, etc. Men der er et perspektiv, jeg synes mangler din kronik: er uddannelsen som helhed meningsfuld for den studerende? Er den meningsfuld i forhold deres forventninger til jobbet som premierløjtnant? Leverer vi de premierløjtnanter, som værnene ønsker?
Jeg har haft til opgave at informere kommende studerende om uddannelsen på Åben Uddannelse-dage – og om sammenhængen mellem diplomforløbet og det parallelle funktionsforløb. Det har jeg som formidler ikke oplevet som svært, og jeg har ikke oplevet, at de besøgende blev forvirrede over forskellen (eller paralleliteten) mellem diplom- og funktionsuddannelsen. Min pointe er, at sammenhængen er der – på trods af den kompleksitet og sammensathed i studieordninger, etc., du nævner i din kronik.
Netop denne sammenhæng lå arbejdsgruppen meget på sinde, og som underviser i sprog på funktionsuddannelsen i Hæren ved jeg, at det også ligger undervisere og de modulansvarlige på diplomuddannelsen meget på sinde at holde fast i sammenhængen, ikke blot imellem diplom- og funktionsforløbet, men imellem fagene.
Et sted din kronik skriver du, at Hærens funktionsuddannelse indeholder alle de ting, som ikke er specifikke for funktionen som hærofficer – eksempelvis sprogfag, pædagogik og fysisk træning. Af det forstår jeg, at du mener, at disse fag ikke forholder sig i læringsmål og indhold til det værn, undervisningen leveres til. Jeg underviser i militærfaglig engelsk, specifikt hærmilitærfaglig engelsk, og jeg kan kategorisk afvise, at den undervisning jeg leverer til Hæren, ikke er målrettet til hærofficerens behov. Fagets indhold og læringsmål forholder sig meget specifikt til den kompetenceprofil, der er beskrevet for en premierløjtnant i Hæren.
Takket være funktionsuddannelsens placering parallelt med diplomuddannelse kan jeg og mine kollegaer planlægge fællesfaglig og tværfaglig undervisning for de studerende. Der styrende princip her er, at vi skal sætte de studerende i situationer, der øver de sproglige færdigheder, de skal bruge som premierløjtnanter. Militærfaglig engelsk bruges i sagens natur om militære, og i Hæren taktiske, emner. Vores studerende skal bl.a. kunne tale om grundlæggende delingsstandarder for offensiv og defensiv kamp samt diskutere og formidle deres taktiske overvejelser på engelsk. En forudsætning for dette er, at de har et vist niveau i faget taktik. Med andre ord er den sammenhæng, vi skaber mellem diplom- og funktionsuddannelsen med til at opfylde målsætningen om en professionsrettet uddannelse.
Der er for mig ganske oplagt, at der med mellemrum skal ses med nye og kritiske øjne på officersuddannelserne.
Jeg vil dog opfordre til, at vi holder tungen lige i munden og ser på mere og andet end blot mængden af papir, vi har brugt på at beskrive uddannelserne, og også interesserer os for, hvordan fastholder og fortsat udvikler sammenhængen mellem uddannelsernes forskellige elementer.
Mange hilsner,
Dorte Fensteen Nielsen
Studielektor v. Inst. for Sprog og Kommunikation/FAK
Jeg kan ikke se dit indlæg ?
På opfordring uddyber jeg hermed mit perspektiv på Anders Puck Nielsen (APN) blogindlæg. Som et PS har jeg sidst indsat en bemærkning om overskriften på indlægget.
Til substansen:
Efter min vurdering begår APN den fejl at sætte sig ned i bunden af maskinrummet (som han i øvrigt kender ret godt fra sin tid på Forsvarsakademiet) for derefter at konstatere, at der er beskidt, at det larmer og at det kan være svært at se det store billede. Derfor kommer kritikken også til at handle om, at ikke alle knapper er lige store eller i samme farve frem for at forholde sig til output; nemlig om skibet sejler det rigtige sted hen – og det gør det.
Som chef for Hærens Officersskole forlader jeg herefter det maritime eksempel og uddyber mit perspektiv på hærens officersuddannelse.
Officersuddannelsen i Hæren er en infanteridelingsføreruddannelse, der består af en sergentuddannelse på 9 måneder og en diplomuddannelsesperiode på 18 måneder.
Og eftersom Hæren ikke kun skal bruge infanteridelingsførere afsluttes uddannelsen med 4-5 måneders specialisering ved fx Telegrafregimentet, Ingeniørregimentet eller Hærens Kamp og Ildsstøtteskole. I alt 32 måneders uddannelse.
Den uddannelse har vi så sent som onsdag i denne uge på Frederiksberg Slot præsenteret for ca. 50 interesserede bachelorer, sergenter og gymnasiaster – og det er ikke mit indtryk, at de var særligt forvirrede, da de gik.
Og det er ej heller min vurdering, at kadetterne, der lige nu er i gang med uddannelsen, har svært ved at forstå de fagmål, fagplaner og lektionsplaner, som vi i øvrigt altid har anvendt som uddannelsesværktøjer, men som vi i dag kalder noget andet.
Og for lige at slå det helt fast: Den uddannelse vi leverer lever selvfølgelig op til profilen for en hærofficer, som den er udviklet af Hæren og Forsvarsakademiet. Alt andet ville da være tosset. En pointe som toppes op af, at det er nogle af hærens dygtigste majorer og kaptajner, der underviser på uddannelsen.
Efter min vurdering beskriver APN nogle udfordringer, som enhver der har set Das Boot ved nok skal blive ordnet af Johan nede i maskinen. Min opfordring til APN er at blive på broen og som chef konstatere, at han og hans kommende kammerater fra officersskolerne fortsat vil tage kommando, gå forrest og gøre Danmark, danskerne og Forsvaret stolte.
…MEN – for nu at parafrasere en anden god krigsfilm – eftersom negative vibrationer kan ødelægge enhver god plan (skrevet med et smil), vil jeg lige benytte lejligheden til at redegøre for de muligheder, man har for at komme ind på officersskolerne. Og hvis der er flere veje i de andre værn, end dem jeg nævner, så er det kun godt 🙂
Fra gymnasiet kan man tage en bacheloruddannelse (på SU) og efter sin bachelor søge ind på officersuddannelsen (med løn). Den gennemføres så på 32 måneder som beskrevet ovenfor.
Hvis man fra gymnasiet ikke er til SU, men til en månedsløn, der begynder ved 21.000/mdr., kan man søge ind på løjtnantsuddannelsen, hvorfra man ca. fire år senere kan træde ind på officersuddannelsen (fortsat med løn). Nu er officersuddannelsen dog mindst 9 mdr. kortere, fordi man allerede er løjtnant.
Hvis man allerede er sergent og vil være officer skal man tage en akademiuddannelse (med løn), hvorefter man kan træde ind på officersuddannelsen, igen minus de 9 mdr. sergentskole, som man jo har gennemført tidligere.
Og uanset vejen til officersuddannelsen går den via Forsvarets Rekrutterings optagelsesprøver.
Næste orienteringsarrangement om officersuddannelserne er på Svanemøllens Kaserne nu på lørdag den 11. marts kl. 10. Dersom debatørerne her på siden har tid, er de velkomne til at kigge forbi til en fortsat drøftelse af officersuddannelserne. Tag gerne jeres børn med, hvis de allerede er sergenter – eller er i gang med gymnasiet eller en højere uddannelse – og spørg dem bagefter om de er forvirrede. Jeg tror, de vil være begejstrede 🙂
PS om blogindlæggets overskrift: APN har uddybet sit eksempel, der førte til blogindlæggets overskrift – og det er derfor nu tydeligt, at jeg og andre misforstod pointen med overskriften. Det ændrer dog ikke ved, at det er en meget, meget tynd kop te at konkludere, at fordi vi i et jobopslag bruger ordet ”officersgrunduddannelse” (som alle potentielle ansøgere vil forstå helt entydigt), så konkluderer APN, at ”selv på Forsvarsakademiet forstår man ikke de ny officersuddannelser”. Det gør vi – og det ved jeg også, at APN gør.
Jeg er en ivrig bruger af OLFI – og jeg vil derfor fastholde, at redaktøren har et ansvar for den misvisende overskrift, fordi han får skarpvinklet debatten på en måde, der risikerer at fremme forsvars-/angrebspositioner, mundhuggerier og trolls frem for debat. Og helt ærligt: Jeg tror ikke at der er mange, der gider tage en tur “på bloggen”, når udgangspunktet er en overskrift, der antyder, at man er mere eller mindre inkompetent. Nu har jeg gjort gjort det og i øvrigt i processen hygget mig med at ryge i en eller anden form for karantænefilter en hel del gange 🙂
NTV
Hvor blev Chef HO af, det ser ud til at hans indlæg er slettet ???
På opfordring uddyber jeg hermed mit perspektiv på Anders Puck Nielsen (APN) blogindlæg. Som et PS har jeg sidst indsat en bemærkning om overskriften på indlægget.
Til substansen:
Efter min vurdering begår APN den fejl at sætte sig ned i bunden af maskinrummet (som han i øvrigt kender ret godt fra sin tid på Forsvarsakademiet) for derefter at konstatere, at der er beskidt, at det larmer og at det kan være svært at se det store billede. Derfor kommer kritikken også til at handle om, at ikke alle knapper er lige store eller i samme farve frem for at forholde sig til output; nemlig om skibet sejler det rigtige sted hen – og det gør det.
Som chef for Hærens Officersskole forlader jeg herefter det maritime eksempel og uddyber mit perspektiv på hærens officersuddannelse.
Officersuddannelsen i Hæren er en infanteridelingsføreruddannelse, der består af en sergentuddannelse på 9 måneder og en diplomuddannelsesperiode på 18 måneder. Og eftersom Hæren ikke kun skal bruge infanteridelingsførere afsluttes uddannelsen med 4-5 måneders specialisering ved fx Telegrafregimentet, Ingeniørregimentet eller Hærens Kamp og Ildsstøtteskole. I alt 32 måneders uddannelse.
Den uddannelse har vi så sent som onsdag i denne uge på Frederiksberg Slot præsenteret for ca. 50 interesserede bachelorer, sergenter og gymnasiaster – og det er ikke mit indtryk, at de var særligt forvirrede, da de gik.
Og det er ej heller min vurdering, at kadetterne, der lige nu er i gang med uddannelsen, har svært ved at forstå de fagmål, fagplaner og lektionsplaner, som vi i øvrigt altid har anvendt som uddannelsesværktøjer, men som vi i dag kalder noget andet.
Og for lige at slå det helt fast: Den uddannelse vi leverer lever selvfølgelig op til profilen for en hærofficer, som den er udviklet af Hæren og Forsvarsakademiet. Alt andet ville da være tosset. En pointe som toppes op af, at det er nogle af hærens dygtigste majorer og kaptajner, der underviser på uddannelsen.
Efter min vurdering beskriver APN nogle udfordringer, som enhver der har set Das Boot ved nok skal blive ordnet af Johan nede i maskinen. Min opfordring til APN er at blive på broen og som chef konstatere, at han og hans kommende kammerater fra officersskolerne fortsat vil tage kommando, gå forrest og gøre Danmark, danskerne og Forsvaret stolte.
…MEN – for nu at parafrasere en anden god krigsfilm – eftersom negative vibrationer kan ødelægge enhver god plan (skrevet med et smil), vil jeg lige benytte lejligheden til at redegøre for de muligheder, man har for at komme ind på officersskolerne. Og hvis der er flere veje i de andre værn, end dem jeg nævner, så er det kun godt 🙂
Fra gymnasiet kan man tage en bacheloruddannelse (på SU) og efter sin bachelor søge ind på officersuddannelsen (med løn). Den gennemføres så på 32 måneder som beskrevet ovenfor.
Hvis man fra gymnasiet ikke er til SU, men til en månedsløn, der begynder ved 21.000/mdr., kan man søge ind på løjtnantsuddannelsen, hvorfra man ca. fire år senere kan træde ind på officersuddannelsen (fortsat med løn). Nu er officersuddannelsen dog mindst 9 mdr. kortere, fordi man allerede er løjtnant.
Hvis man allerede er sergent og vil være officer skal man tage en akademiuddannelse (med løn), hvorefter man kan træde ind på officersuddannelsen, igen minus de 9 mdr. sergentskole, som man jo har gennemført tidligere.
Og uanset vejen til officersuddannelsen går den via Forsvarets Rekrutterings optagelsesprøver.
Næste orienteringsarrangement om officersuddannelserne er på Svanemøllens Kaserne nu på lørdag den 11. marts kl. 10. Dersom debatørerne her på siden har tid, er de velkomne til at kigge forbi til en fortsat drøftelse af officersuddannelserne. Tag gerne jeres børn med, hvis de allerede er sergenter – eller er i gang med gymnasiet eller en højere uddannelse – og spørg dem bagefter om de er forvirrede. Jeg tror, de vil være begejstrede 🙂
PS om blogindlæggets overskrift: APN har uddybet sit eksempel, der førte til blogindlæggets overskrift – og det er derfor nu tydeligt, at jeg og andre misforstod pointen med overskriften. Det ændrer dog ikke ved, at det er en meget, meget tynd kop te at konkludere, at fordi vi i et jobopslag bruger ordet ”officersgrunduddannelse” (som alle potentielle ansøgere vil forstå helt entydigt), så konkluderer APN, at ”selv på Forsvarsakademiet forstår man ikke de ny officersuddannelser”. Det gør vi – og det ved jeg også, at APN gør.
Jeg er en ivrig bruger af OLFI – og jeg vil derfor fastholde, at redaktøren har et ansvar for den misvisende overskrift, fordi han får skarpvinklet debatten på en måde, der risikerer at fremme forsvars-/angrebspositioner, mundhuggerier og trolls frem for debat. I lyset af OLFI’s aspirationer om at være det primære militære debat-site bør den risiko tages i betragtning af både redaktøren og de der ønsker en god debat om militære forhold. Det gælder i øvrigt også brugen af begreberne analyse og kommentar.
NTV
Kære Nicolas. Jeg vil for en god ordens skyld lige forklare dig, hvordan et medie fungerer med journalistik, debat og redaktøransvar. Anders Puck Nielsen (APN) sendte mig et blogindlæg med rubrikken “Officersuddannelserne plages af kompleksitet”. Indlægget er forsynet med det, vi inden for journalistikken kalder en “trompet”, som signalerer artiklens type eller kategori, om du vil. APN’s indlæg er forsynet med et “BLOG”, hvilket tilkendegiver, at artiklen er et debat- og partsindlæg, som alene giver udtryk for forfatterens egen holdning. For at gøre dette tydeligt for læserne har jeg i bunden af artiklen med kursiv tilføjet dette. Som redaktør er det mit ansvar at sikre, at der i debatindlæg ikke fremkommer ulovligheder som injurier eller ærekrænkende påstande, som jeg vil kunne blive draget til ansvar for at have offentliggjort. Dernæst er det sådan set min pligt at sørge for at friske en tam eller lidt kedelig rubrik op for at lokke flere læsere ind og læse indlægget. Det skal jeg selvfølgelig gøre, så der er fuld dækning for rubrikken i artiklens indhold.
Og det er, præcis hvad jeg har gjort. OLFI er ikke krigsvidenskab.dk, og det er OLFIs ambition at nå et bredere publikum end bare officerer i Forsvaret. Det kræver, at man kalder en spade for en spade (skrevet med glimt i øjet) og skriver et let forståeligt sprog, som alle kan forstå. Jeg vil vove at påstå, at min rubrik til APNs blog aktiverer flere læsere end den oprindelige gjorde, og dermed er målet nået. Det lader da også til, at der er en del, der har været inde og læse – og som nu blander sig i debatten.
Set i det lys opfylder OLFI præcis den rolle, som jeg ønsker, at OLFI skal have. Din reaktion demonstrerer omvendt for mig, at der nok snarere er tale om, at man i Forsvaret ikke er vant til kritisk debat i det offentlige rum – og derfor skynder sig at skyde skylden på budbringeren og hjælperytteren frem for at forholde sig til den fremførte kritik. Jeg håber, at OLFI i fremtiden kommer til at rejse mange flere debatter af denne karakter – og håber, at du fortsat vil sætte pris på OLFI 🙂
Jeg deler i høj grad Anders Puck Nielsens undren over overkompliceringen af de militære uddannelser. I forhold til det ganske beskedne antal (få hundrede) der er på vej igennem de tre værns officersuddannelser på 3-4-5 (?) niveauer, giver en urimelig administrativ byrde for såvel administrationen som for undervisere.
Akkreditering skulle give gennemtænkte og relevante uddannelser. Desværre er bygger processen på nogle mærkelige ideer og er blevet gjort unødigt omfattende og tung. Den har skabt sit eget uddannelsesindustrielle kompleks, sit eget sprog og papirbjerge. Tak til Anders for at vinke dette op fra en (nu fhv.) administrators synspunkt!
Dertil kommer at akkrediteringsprocessens modularisering utilsigtet hakker progression og sammenhæng i uddannelserne til fars, og ved sin tyngde flytter magten over indholdet væk fra de professionelle til administratorer og eksterne konsulenter og samtalen om uddannelserne fra “er det det rigtige vi gør” til “gør vi det rigtigt”.
Enig i at akkrediteringsmonstret bør tæmmes og at der bør ryddes op i junglen. Jeg kan dog tvivle på om FAK har styrken hertil, det er jo et politisk ønske om at dette New Public Management-apparat skal omfatte al dansk videregående uddannelse?
På opfordring uddyber jeg hermed mit perspektiv på blogindlægget, men ikke uden indledningsvist at fastholde, at en misvisende overskrift baseret på et dårligt eksempel, ikke gør noget godt for et kritisk indlæg. Og jeg vil også fastholde, at redaktøren har et ansvar for den misvisende overskrift, når han rundsender blogindlægget på de sociale medier, hvor det ikke helt er til at gennemskue, om det er en OLFI-artikel eller et blogindlæg. Her er det nok mest overskriften, der bemærkes.
Til substansen:
Efter min vurdering begår bloggeren den fejl at sætte sig ned i bunden af maskinrummet (som han i øvrigt kender ret godt fra sin tid på Forsvarsakademiet) for derefter at konstatere, at der er beskidt, at det larmer og at det kan være svært at se det store billede. Derfor kommer kritikken også til at handle om, at ikke alle knapper er lige store eller i samme farve frem for at forholde sig til output; nemlig om skibet sejler det rigtige sted hen – og det gør det.
Som chef for Hærens Officersskole forlader jeg herefter det maritime eksempel og uddyber mit perspektiv på Hærens officersuddannelse.
Officersuddannelsen i Hæren er en infanteridelingsføreruddannelse, der består af en sergentuddannelse på 9 måneder og en diplomuddannelsesperiode på 18 måneder. Og eftersom Hæren ikke kun skal bruge infanteridelingsførere afsluttes uddannelsen med 4-5 måneders specialisering ved fx Telegrafregimentet, Ingeniørregimentet eller Hærens Kamp og Ildsstøtteskole. I alt 32 måneders uddannelse.
Den uddannelse har vi så sent som i dag på Frederiksberg Slot præsenteret for ca. 50 interesserede bachelorer, sergenter og gymnasiaster – og det er ikke mit indtryk, at de var særligt forvirrede, da de gik.
Og det er ej heller min vurdering, at kadetterne, der lige nu er i gang med uddannelsen, har svært ved at forstå de fagmål, fagplaner og lektionsplaner, som vi i øvrigt altid har anvendt som uddannelsesværktøjer, men som vi i dag kalder noget andet. Og for lige at slå det helt fast: Den uddannelse vi leverer lever selvfølgelig op til profilen for en hærofficer, som den er udviklet af Hæren og Forsvarsakademiet. Alt andet ville da være tosset.
Og for lige at toppe den pointe op, så er det nogle af hærens dygtigste majorer og kaptajner, der underviser på uddannelsen – hvilket med garanti vil være til at få øje på, når det første hold hærofficerer fra den ny uddannelse udnævnes til marts 2018.
Efter min vurdering beskriver bloggeren nogle udfordringer, som enhver der har set Das Boot ved nok skal blive ordnet af Johan nede i maskinen.
Min opfordring til bloggeren er at blive på broen og som chef konstatere, at han og hans kommende kammerater fra officersskolerne fortsat vil tage kommando, gå forrest og gøre Danmark, danskerne og Forsvaret stolte.
…MEN – for nu at parafrasere en anden god krigsfilm – eftersom negative vibrationer kan ødelægge enhver god plan (skrevet med et smil), så vil jeg lige benytte lejligheden til at redegøre for de muligheder, man har for at komme ind på officersskolerne. Og hvis der er flere veje i de andre værn, end dem jeg nævner, så er det kun godt 🙂
Fra gymnasiet kan man tage en bacheloruddannelse (på SU) og efter sin bachelor søge ind på officersuddannelsen (med løn). Den gennemføres så på 32 måneder som beskrevet ovenfor.
Hvis man fra gymnasiet ikke er til SU, men til en månedsløn, der begynder ved 21.000/mdr., kan man søge ind på løjtnantsuddannelsen, hvorfra man ca. fire år senere kan træde ind på officersuddannelsen (fortsat med løn). Nu er officersuddannelsen dog mindst 9 mdr. kortere, fordi man allerede er løjtnant.
Hvis man allerede er sergent og vil være officer skal man tage en akademiuddannelse (med løn), hvorefter man kan træde ind på officersuddannelsen, igen minus de 9 mdr. sergentskole, som man allerede har.
Næste orienteringsarrangement om officersuddannelserne er på Svanemøllens Kaserne nu på lørdag den 11. marts kl. 10. Dersom debatørerne her på siden har tid, er de velkomne til at kigge forbi til en fortsat drøftelse af officersuddannels
Jeg er meget enig med CH HO, OGU og GRO er netop de uddannelser en KN som man søger til et job kan have. Der står sikkert også både VUT og VUK i samme jobopslag, der begge henviser til de kaptajnsuddannelser, man kan have gennemgået.
Jeg synes det ville være passende hvis artiklen blev redigeret, således at en tydelig misforståelse fra skribentens side ikke kommer til at fremstå som tvivl hos FAK.
Det kan godt være at systemet for nogen er svært at gennemskue – men der bliver ikke fremlagt nogen beviser for at FAK ikke har ved styr på det.
Artiklen er udtryk for forfatterens holdning, og denne debattråd er med til at korrigere eventuelle misforståelser. Alternativt er Forsvarsakademiet eller CH/HO velkommen til at skrive et svar, som jeg gerne stiller spalteplads til rådighed for.
Min kommentar, om end at jeg mente den til Olfi, kunne lige så godt være rettet til forfatteren – han kan måske selv retrospektiv redigere? Hans pointe kan jo sagtens fremføres uden at den behøver suppleres med en fejlforståelse af indholdet i et jobopslag.
Jeg kan desværre heller ikke finde det aktuelle jobopslag der henvises til ved søgninger på job i forsvaret.
Hej Kasper
Jobopslaget som jeg henviser til havde ansøgningsfrist den 5. marts og er således ikke online mere. Jeg tog en kopi inden det blev taget ned, og følgende er citater fra opslaget:
“Så skal du søge stillingen som taktiklærer på den grundlæggende officersuddannelse, ved Center for Landmilitære Operationer på Hærens Officersskole.”
[…]
“Center for Landmilitære Operationer på Hærens Officersskole er ansvarlig for uddannelsen i faget militære operationer på Officersgrunduddannelsen og de nye videreuddannelseskurser på bataljons- og brigadeniveau.”
[…]
“Du vil komme til at stå for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af taktikundervisningen på Officersgrunduddannelsen.”
[…]
“Da Officersgrunduddannelsen fremadrettet primært retter sig mod delingsførerfunktionen, er det en klart fordel du har været delingsfører…”
Der er ret tydeligt tale om at Forsvarsakademiet henviser til den nye uddannelse og ikke de tidligere, og jeg mener således ikke at jeg har “misforstået” noget. Alle de moduler som den pågældende lærer skal undervise i er en del af den militære diplomuddannelse, men ordet “diplomuddannelse” fremgår ingen steder i jobopslaget. Den slags er bestemt ikke ligegyldigt ordkløveri, for det er tegn på at systemet for studiedokumentation er så kompliceret at gennemskue at FAK ansatte forsøger at arbejde rundt om studieordningerne i stedet for gennem dem.
Mange hilsner
Anders
Jamen så står jeg jo irettesat. Tak for det Anders – Ærgeligt for mig at jeg ikke kunne finde opslaget i første omgang, så ville jeg kunne have undgået det 😉
Mangler der mon et redaktionelt faktacheck af overskrift og præmis for artiklen?
Så vidt jeg kan vurdere, er det vel ikke underligt, at Forsvarsakademiet søger en kaptajn, der har gennemført en af de tidligere uddannelser (GRO eller OGU) al den stund, at ingen kaptajner i Hæren endnu har gennemført den ny officersuddannelse.
Til gengæld kan jeg som chef for Hærens Officersskole meddele, at det går fint med det første hold kadetter på den ny uddannelse, og som udnævnes til marts 2018.
Dersom denne artikel forvirrer gymnasiaster, bachelorer, sergenter eller andre, der overvejer at søge en officersuddannelse, så klik ind på http://www.blivofficer.dk eller ring til en af officersskolerne eller kig forbi officersskolernes fælles Åbent Hus på Svanemøllens Kaserne lørdag 11. marts kl. 10-16.
Ansøgningsfristen er 15. marts.
Artiklen er et debatindlæg, og artiklen giver udtryk for forfatterens personlige holdning. Det er således ikke min opgave at fakta-kontrollere indholdet, men alene sikre, at rubrikken dækker over debatindlæggets indhold. Det mener jeg, at den gør 🙂
Dette svar et fint eksempel på hvordan “man” ikke svarer på indholdet, men blot forholder sig til en mindre detalje i indlægget. Pointen, som jeg læser indlægget, er IKKE stillingsannoncen(som nok ikke er så godt et eksempel) men alle mangfoldighederne af muligheder – som jo også ses i gymnasiet – Det vil klæde CH HO at svare på selve indholdet, for som det fremstilles kan jeg godt forstå indlægsholdes intentioner, på trods af henvisningen til stillingsopslaget.
Kære Jørgen K, Hvis du ændrer din profil til fulde navn, så svarer jeg gerne. Med venlig hilsen
Modtaget 😉 og helt ok.
Det er vel ikke kun mig som gerne vil høre din/HO´s holdning til A.P.Nielsens indlæg, og derfor er min afsender vel ikke helt relevant for et svar, syntes jeg.
Med venlig hilsen.
Kære Jørgen, Jeg har uddybet mit svar i går aften, men da jeg åbenbart endnu er en novice på sociale medier, er svaret tilsyneladende røget ud i den blå luft 🙂 Jeg vender tilbage i aften. Med venlig hilsen
Det er surt….vi har alle prøvet det, men det bliver det ikke mindre surt af.
Forsat god dag.
Hej Nicolas
Jeg synes at det er lidt ufint at få det til at lyde som om jeg ikke har styr på det jobopslag som jeg fremhæver som eksempel. Selvfølgelig skriver jeg ikke sådan noget uden at have styr på at mit eksempel holder.
Jobopslaget som jeg henviser til havde ansøgningsfrist den 5. marts og er således ikke online mere. Jeg tog en kopi inden det blev taget ned, og følgende er citater fra opslaget:
“Så skal du søge stillingen som taktiklærer på den grundlæggende officersuddannelse, ved Center for Landmilitære Operationer på Hærens Officersskole.”
[…]
“Center for Landmilitære Operationer på Hærens Officersskole er ansvarlig for uddannelsen i faget militære operationer på Officersgrunduddannelsen og de nye videreuddannelseskurser på bataljons- og brigadeniveau.”
[…]
“Du vil komme til at stå for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af taktikundervisningen på Officersgrunduddannelsen.”
[…]
“Da Officersgrunduddannelsen fremadrettet primært retter sig mod delingsførerfunktionen, er det en klart fordel du har været delingsfører…”
Der er ret tydeligt tale om at Forsvarsakademiet henviser til den nye uddannelse og ikke de tidligere. Der er i øvrigt også et par formuleringer i dette som jeg undrer mig over at CH IMO har godkendt, men det er jo en anden sag.
Mange hilsner
Anders
Kære Anders, For en god ordens skyld skal jeg melde, at jeg var nødt til at slette min profil i “Disqus” som havde sat mine kommentarer i karantæne. Nu er jeg med igen og du kan læse min bemærkningen i bloggen. I processen er mine tidligere bemærkninger imidlertid forsvundet. Med venlig hilsen