spot_img

Barnlig argumentation og undvigende svar udstiller Lars R. Møller

DEBAT: Den pensionerede oberst Lars R. Møllers debatniveau i forbindelse med balladen om Operation Bøllebank er barnligt og irrelevant. Svar på kritikpunkterne i stedet for at tale uden om, skriver tidligere vognkommandør i 2. deling, Peter Lyngbye, i dette modsvar til Lars R. Møller.

Sergent Peter Lyngbye var vognkommandør i kampvognseskadronen DANSQN, som var udsendt til Tuzla i det nordlige Bosnien i 1994. Privatfoto
Sergent Peter Lyngbye var vognkommandør i kampvognseskadronen DANSQN, som var udsendt til Tuzla i det nordlige Bosnien i 1994. Privatfoto

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at det ville være klædeligt om du, Lars R. Møller, ville prøve at forholde dig til de kritikpunkter, der er fremkommet. I stedet vælger du en barnlig form for sammenligning af viden om taktisk formåen med zoologiske besøg, bekymringer fra din mor og andet fuldstændigt irrelevant i denne her sammenhæng.

Læs også: Pølsesnak og løgne i dokumentar om Operation Bøllebank

  1. Du indleder med at sige du refererer til din egen bog. Hvor i ligger troværdigheden for sandeheden i den? En bog du selv har forfattet!
  2. Du anfægter vores viden omkring forskellen på FN og krigsoperation.
    • Læs de forskellige debriefinger skrevet dagen efter. Her vil du hurtigt kunne danne dig et billede af at der ikke var tale om en FN mission.
    • Fik ordre om ”skyd først, spørg bagefter”
    • Hvis det var en topstyret FN operation, hvor vi først måtte give ild på bataljons ordre, burde det havde fremgået af befalingen. Det gjorde det IKKE!
    • Uanfægtet FN eller Krigsoperation så afviger man ikke fra ildstøtte og bevægelse – her udsætter ledelsen over halvdelen af styrken for unødig livsfare.
    • HVIS det var så vigtigt at være tilstede for at styre og kontrollere ildåbningen, hvorfor deltog du så ikke under tidligere iværksættelser?
  3. Hvorfor forlod du vognen for at kontakte Carsten Rasmussen i stedet for at bruge radioen som vi altid gør?
    • Det har du glat undgået at svare på og bruger i stedet krudt på at det var en bekymring du havde forventet fra din mor og ikke en kampvognskommandør. Det giver stadig ikke noget svar på hvorfor du vælger en så dumdristig løsning og igen udsætter, her dog kun dig selv og ikke andre, for unødig livsfare. Det var trods alt et hot sted at opholde sig…
    • Kan godt forstå du ikke ønsker at diskutere det taktiske i det punkt!
  4. Du vælger ordkløveri omkring protokol og journal frem for igen at forholde dig til sagens kerne. Du ved jo udmærket godt hvad der menes!
    • Radio korrespondancen mellem QL3 og BQ er bekræftet af flere væsentlige kilder som deltog i operationen.
    • Igen prøv at læs debriefingerne – så vil det klart fremgå hvor pinligt tavst det var fra Carsten Rasmussens side. Ergo ingen, absolut ingen ledelse fra den kant af!
    • Du er velkommen til at frembringe dokumentation for dine kilder – vi har vores!
  5. Får ingen ordre om at gå i stilling da du eller Carsten Rasmussen kører fra Sarasci
    • Faktisk holder 2. del forventer at 1. del kører i stilling så 2. del kan rykke frem under 1. del støtte. Det var jo den plan der var indøvet! Den første deling skulle besætte stillingerne og næste deling fortsætte. Men okay der var ikke behov for ledelse da ordren jo var givet hjemmefra!
  6. Omkring ordren til ilden er det efterhånden svært at forholde sig til hvilken at dine flere forskellige udtalelser vi skal forholde os til… Uanset hvilken du vælger kan vi kun bekræfte at vi ikke har hørt nogen ordre. Efter forsøg på at få denne ordre (radio korrespondancen i pkt. 4) vælger Erik Kirk at give ilden fri.
    • Dokumenter venligst du har DF1 og køreren på 1.2 vognens bekræftelse på du har givet denne ordre.
    • Din påstand om køreren på 2.3 (Peter Lyngbyes vogn) er usand. Dokumentation haves i form at din mail korrespondance med ham, og heri bekræftes kun, at ordren kommer fra Erik Kirk.
    • Skytten på 2.2 (Jakob Hansens vogn) har bekræftet, at han føler sig mistolket – igen: Har du dokumentation fra ham, så ser vi den gerne.
    • Vi fastholder, at vi aldrig har hørt nogen ordre fra hverken dig eller Carsten Rasmussen, men iværksatte på ordre fra Erik Kirk. Det bekræftes at hovedparten af de væsentligste kilder, der var tilstede under operationen.
  7. Omkring rapporterne, og hvad der ellers blev nedfældet af dig og Carsten Rasmussen, kaster du dig igen ud i floskler i et forsøg på at gøre dig mere troværdig. Hvad filan har fiskesuppe med sagen at gøre? Det har sikkert været en fin detalje i din bog, men her giver den absolut ingen mening, ud over at den igen udstiller dig som undvigende.
    • Problemet er, at der IKKE blev afholdt nogen samlet debriefing. 2. deling foretog en debriefing på initiativ fra Erik Kirk. Den haves fuldt dokumenteret.
    • 3er vognen laver en defriefing. Den findes ligeledes dokumenteret.
    • Carsten Rasmussens vogn debriefes – dette dokument er vi også i besiddelse af.
    • I stedet for disse debriefinger vælger du igen at referere til en bog, som du selv har skrevet …
  8. Du skriver, at vi påstår, at Carsten Rasmussen lå på tårngulvet. Det udsagn må stå for din egen regning, da vi aldrig har påstået andet end, at vi ikke kunne komme i kontakt med ham.
    • Der er kilder, der udtaler, at der i lejren gik rygter om, at Carsten Rasmussen var gået ”kold”, gik i panik.

Du kalder det en farce, men farcen er vist nærmere, at du udviser så stor modvilje mod at få en uvildig undersøgelse, hvor vi kan få skabt et frit og tryg rum for alle at udtale sig. Det også så nuværende ansatte i Forsvaret ikke behøver frygte for konsekvenserne af at udtale sig, og det kan da kun være i ALLES interesse, at vi komme så tæt på sandheden som overhovedet muligt?!

Andre læste også

Action24 viser, at soldaterne selv er den bedste reklame for Forsvaret

KOMMENTAR. Action24 var en saltvandsindsprøjtning uden sidestykke, og jeg har i nyere tid aldrig set så mange glade og smilende soldater. Messen i Fredericia viste, at soldaterne sælger billetter helt uden styrelsernes indblanding. Send soldaterne ud på mini-messer i alle garnisonsbyer! Ja, det koster, men det kan være dyrere...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer