Pølsesnak og løgne i dokumentar om Operation Bøllebank

Daværende oberstløjtnant Lars R. Møller optræder i Forsvarets egen dokumentarfilm "Leoparderne i Tuzla", som bl.a. omhandler Operation Bøllebank. Foto: Forsvaret/"Leoparderne i Tuzla"

DEBAT: Hovedkilderne omgås sandheden letsindigt. Jeg vil endda hævde, at de lyver. De kan selv svare på hvorfor. Hverken eskadronchefen eller jeg gider deltage mere, skriver pensioneret oberst Lars R. Møller oven på DR P1 dokumentaren “Løgnen om Operation Bøllebank”.

Så kom radioudsendelsen i P1 vedrørende afsløringerne omkring Operation Bøllebank. Bortset fra at det var lykkedes dokumentaristen Kasper Søegaard at bytte om på delingerne og dermed skabe yderligere forvirring, så udestår der kun en konklusion. Når man ser bort fra de fem hovedkilder, en daværende og nu afdød seniorsergent, to oversergenter, en sergent og en overkonstabels evaluering af planen og udførelsen af operationen, står man tilbage med to centrale kritikpunkter:

  • 2. deling oplevede et totalt ledelsessvigt, hvor ledelsen ikke var til stede på radioen og
  • Eskadronschefen gik kold under operationen og lå under eller i bunden af sin kampvogn.

Jeg referer til min bog Operation Bøllebank (paperback udgaven fra 2003) som blev skrevet i 2001, så man kan kontrollere, at jeg ikke opfinder ting til lejligheden.

Forstår ikke forskellen på FN og taktisk krig

Hovedkildernes taktiske evaluering af planlægning og udførelse af Operation Bøllebank er pølsesnak og er tidligere gennemgået her på Olfi.dk. Der er ikke tilført noget nyt, bortset fra at hovedkilderne ikke har forstået forskellen på principperne for en FN og en krigsoperation. At cheferne placerede sig det farligste sted under operationen skete, fordi en ildåbning under en FN-operation var en mulig strategisk handling, der kunne ændre forholdet mellem FN og de bosniske serbere.

Det var en del af den plan, der var godkendt af sektor North East (en svensk brigadegeneral) (side 266) og BH Command (en britisk generalløjtnant). Længere er den ikke.

Læs også: Bøllebank illustrerer, at ingen har styr på den officielle danske krigshistorie

Oversergent Hansen mener, at planen var dumpet på Hærens Officersskole. Det skyldes formentlig, at han aldrig har gået på skolen på Frederiksberg Slot, og det nærmeste han kan have været, er et besøg i Zoologisk Have. Han mener også, at det var uprofessionelt, da jeg forlod min PMV for at gå over til chefkampvognen for at koordinere uden at genere radiotrafikken. Jeg var jo i livsfare.

Artiklen fortsætter under billedet …

Torsdag den 5. januar sendte DR P1 radiodokumentaren "Løgnen om Operation Bøllebank". Foto: Ernstved
Torsdag den 5. januar sendte DR P1 radiodokumentaren “Løgnen om Operation Bøllebank”. Foto: Ernstved

Det er noget, jeg havde forventet at høre fra min mor ikke fra en oversergent. Der er dog ingen grund til at hænge sig i detaljer. Det er pølsesnak efter 22 år og bør ikke regnes for andet. Jeg agter ikke at kommentere deres taktiske evaluering længere. Med al respekt så har de simpelthen ikke den nødvendige faglige kompetence til at indgå i en seriøs drøftelse.

Afskrift må betyde, at der er en original

Oversergent Hansen har på Olfi.dk den 20. december 2016 præsenteret »en afskrift (fra en af protokollerne) af den sidste korrespondance på nettet inden ildåbningen.« Det er yderst interessant, selvom ingen har boret i historien. Jeg måtte ringe til eskadronchefen for at høre, hvad en protokol var. Det vidste han heller ikke, men vi nåede frem til, at det nok var en journal.

Artiklen fortsætter under tegningen …

Dette er en tegning af den oprindelige plan for Operation Bøllebank. Foto: Youtube/Bøllebank i erindring
Dette er en tegning af den oprindelige plan for Operation Bøllebank. Foto: Youtube/Bøllebank i erindring

Ingen har boret i, hvem der har skrevet dem, eller hvordan de højst overraskende dukker op efter 22 år. De stammer ikke fra DANSQNs hovedkvarter. De kunne nemlig ikke høre noget. De stammer heller ikke fra NORDBAT 2’s hovedkvarter. De kunne godt høre, hvad der foregik, fordi der var en relæstation på Tango 2, der videresendte korrespondancen.

Hvordan, de er kommet til verden, er således et mysterium, især fordi ordet ”afskrift” antyder, at der er en original. Måske vil nogen med tiden interessere sig for dette. Som med Donald Trumps præsidentkampagne er der ingen, der faktatjekker de fremførte påstande.

Sådan lød radiokorrespondancen

Nu tager vi den bare for pålydende. Jeg tillader mig, at citere oversergenten:

”QL-1 her er BQ – skift” (2. deling kalder chefen, får intet svar)

”QL-1 her er BQ – skift” (2. deling kalder chefen, får intet svar)

”QL-3 her er BQ – skift” (2. deling kalder O-PMV)

”Her er QL-3 – skift” (O-PMV svarer)

”Her er BQ – jeg kan ikke få fat i QL-1, kan du prøve”

”Her er QL-3 – vent slut”

”QL-1 her er QL-3 – skift (O-PMV kalder chefen – får intet svar)

”QL-1 her er QL-3 – skift (O-PMV kalder chefen – får intet svar)

”BQ – her er QL-3, jeg kan ikke få fat i ham – skift” (O-PMV til 2. deling)

”Her er BQ – jeg har indsigt på de fjendtlige våben og åbner ild – skift”

”Her er QL-3 – modtaget, slut”

Fik næsten tårer i øjnene

Den lede eskadronschef! En kritisk journalist spurgte mig, hvorfor svarer han ikke? Svaret var, at jeg også kunne have lavet en. Mit problem er bare, at jeg ikke snyder, og jeg lyver ikke. Da jeg læste det, fik jeg næsten tårer i øjnene. Svendene sad og kaldte på far og fik intet svar. Dette ledelses- og omsorgssvigt stod på i lang tid. Der er 11 transmissioner og hvis de blot har taget 30 sekunder pr. styk, så har svendene været uden chef i mindst fem et halvt minut. Man forstår, at oversergenten har fået ar på sjælen. Hov! Vent nu lige lidt. Skulle vi lige forsøge at anbringe protokollen i det virkelige liv:

Vi ankommer til Saraci. Et kort møde afbrydes af beskydning. 1. deling og chefkollegiet rykker frem, 2. deling går i stilling som beordret. Det er mørkt og i beboet område, men optimistisk siger vi, at det tager fire minutter at komme i stilling. På de fire minutter er vi andre nået frem til udkanten af Kalesija. 2. deling melder om indkommende panserværnsmissiler. De er endnu ikke begyndt at savne chefen. Han har lige forladt dem, og protokollen er endnu ikke trådt i kraft, da den omhandler ”den sidste korrespondance på nettet inden ildåbningen.” Og i afskriften står der ikke noget om missiler.

Læs også: Deltagerne i Operation Bøllebank går i krig igen – mod hinanden

Så går det stærkt nede i Kalesija. De fire panserværnsmissiler rammer os nede i byen. 3. vognen i 1. deling bliver skilt fra resten af 1. deling, der med to vogne fortsætter til Tango 2. Vi holder nu to kampvogne, og min PMV spærrer for kampvognene. Jeg får PMV’en tilbage i læ af et højhus, og kampvognene forsvinder ind i byen. Det tager måske to minutter. Jeg giver ordre til at åbne ild. 2. deling åbner ild. Gad vide, hvornår 2. deling begynder på radiokorrespondancen jf. ovenstående protokol? Der er nemlig ikke tid til den i den virkelige verden.

Jeg gav ordren, og den blev hørt

Ifølge hovedkilderne modtog 2. deling ingen ordre om ildåbning. Jeg er sikker på, at jeg gav ordren, fordi den høres forskellige steder. Delingsfører 1 hører den, køreren på 2. vognen i 1. deling hører den (han har senere skiftet mening), eskadronchefen hører den, fenrik Andreas Ramkvist på fremskudt kommandostation hører den, køreren på 3. vognen (Peter Lyngbye) hører mig på nettet, og endelig hører skytten på oversergent Hansens vogn den klart og tydeligt.

Artiklen fortsætter under billedet …

Bjerget Vis (i forgrunden) mod syd blev også kaldt "Sukkertoppen", og det var her fra, at de serbiske stillinger kunne beskyde hele området omkring lufthavnen i Tuzla. Billedet er taget fra eskadronchefens kampvogn med kaldetallet QL1 på vejen mellem Saraci og Kalesija. Privatfoto
Bjerget Vis (i forgrunden) mod syd blev også kaldt “Sukkertoppen”, og det var her fra, at de serbiske stillinger kunne beskyde hele området omkring lufthavnen i Tuzla. Billedet er taget fra eskadronchefens kampvogn med kaldetallet QL1 på vejen mellem Saraci og Kalesija. Privatfoto

Her befinder overkonstabel Amby sig også, altså to af hovedkilderne, som ikke har hørt den. Mystisk, specielt fordi skytten skriver, at de drøftede den på vognen. Endelig beretter kaptajn Thomas Backteman, som er vagthavende officer i bataljonens operationsrum, at alle fulgte med og hørte hele korrespondancen inklusiv min ildåbningsordre. Han står gerne til disposition på thomas.backteman(a)gmail.com, og jeg har advaret ham mod en af parterne i sagen, som er DR-dokumentaristen Kasper Søegaard.

Dette er jo ikke en afstemning, selvom nogen tror det. Det er ikke en fortolkning, om der har været radiotrafik eller ej. Hvis blot en har hørt noget på nettet, så har der været trafik. Denne ubestridelige kendsgerning får hovedkilderne lov til at glide udenom. Der er lidt Donald over det.

Pårørende blev orienteret via telefonkæden

Jeg tillader mig at citere oversergent Hansen om, hvem der gav ordren: ”Men det var først i lejren, at det blev aftalt, at Carsten Rasmussen og Lars Møller havde gjort det. Som de sagde, var det for at tage ansvaret fra os, hvis der nu skulle blive ballade. Vi takker for bekymringen.”

Artiklen fortsætter under billedet …

Jakob Hansen var oversergent og næstkommanderende i 2. deling under Operation Bøllebank tilbage i 1994. Privatfoto
Jakob Hansen var oversergent og næstkommanderende i 2. deling under Operation Bøllebank tilbage i 1994. Privatfoto

Bøllebank blev iværksat fredag den 29. april og afsluttede lørdag kl. 01.40, da eskadronchefen deltager i en foreløbig debriefing ved NORDBAT 2’s hovedkvarter. Da eskadronchefen kom tilbage til DANSQN Camp Gønge, lukkede han kommunikationen med omverdenen, orienterede de pårørende via telefonkæden (inklusiv fru Møller) og lavede et udkast til pressemeddelelse, som blev sendt til HOK (og 20 år senere lagt ud på DANSQNs Facebook side).

Lørdag den 30. april foretages en delingsvis debriefing blandt deltagerne. Eskadronchefen er blevet kritiseret for ikke at deltage. Det er min skyld. Han tog nemlig på min ordre til NORDBAT 2’s hovedkvarter, fordi vi skulle skrive rapporter om træfningen. Han ankom kl. 10.00 (side 284) og var altså ikke til stede i DANSQN. Vi arbejdede på rapporterne til over frokost. Vi fik nemlig fiskesuppe – en styg oplevelse (side 284). Da rapporterne blev godkendt og underskrevet af Christer Svensson, blev de sendt til FN (UNPROFOR), Stockholm og Karup (HOK). Herefter kørte eskadronchefen og jeg til DANSQN (side 284).

Hvordan harmonerer, ”men det var først i lejren, at det blev aftalt, at Carsten Rasmussen og Lars Møller havde gjort det” med, at vi ikke var der? Jeg ankommer først til eskadronen i Camp Gønge efter, at rapporterne er afsendt. Kontroller venligst citatet igen. Jakob Hansens påstand om en gedulgt aftale mellem mig og Carsten Rasmussen er simpelthen løgn. Vi kan kun have aftalt det telepatisk. Det skal der nok være nogen, der tror på. Vi lader den lige stå lidt. Det ville under normale omstændigheder være en rygende pistol, men nok ikke hos dokumentaristen.

Eskadronchefen gik kold under Bøllebank

Eskadronchefen skulle være gået kold under operationen. Det burde efterhånden være tydeligt, at han i hvert fald ikke lå under eller i bunden af kampvognen. En kampvogn kører kun, hvis kommandøren sidder på sin plads. Da vi forsvandt ind i Kalesija, kørte 3. vognen og chefvognen rundt i byen, indtil eskadronchefen parkerede bag min PMV i læ af højhuset. Der er 4,2 km fra Saraci til Kalesija (målt på Google map), og det er underligt, at nogen, der ikke var der, ved, hvordan eskadronchefen opførte sig.

Af chefvognens debriefing afholdt af en af hovedkilderne (J.C. Jensen) fremgår, at eskadronchefen passede sit arbejde. Det gjorde han også, da jeg besøgte ham. Efter at jeg havde givet min ordre om at åbne ild, var min opgave stort set afsluttet. Eskadronchefen beordrede tilbagegangen og den kontinuerlige ildstøtte, alligevel hævder oversergenten, at der var radiotavshed i næsten to timer.

Ifølge oversergenten kaldte eskadronchefen ”aldrig op på nettet under hele kampen. Jeg understreger, at der var tavshed i næsten to timer.” Dette er også interessant. Træfningen blev indledt med beskydning kl. 23.15 og var afsluttet, da eskadronchefen ankommer til NORDBAT 2’s hovedkvarter kl. 01.40 til den foreløbige debriefing. Der er 40 minutters køretid fra Sarachi til hovedkvarteret. Læg selv to timers radiotavshed til 23.15. Vi taler i bedste fald om en kraftig erindringsforskydning.

Hovedkilderne lyver om Operation Bøllebank

Hovedkilderne omgås sandheden letsindigt. Jeg vil endda hævde, at de lyver. De kan selv svare på hvorfor. Hverken eskadronchefen eller jeg gider deltage mere. Hvis nogen stadig tvivler på den officielle udlægning af Operation Bøllebank, er det fordi, der er tale om tro. Og tro kan alligevel ikke diskuteres. Tro er bare ikke baseret på kendsgerninger.

Jeg er lidt ambivalent. Jeg fatter ikke, hvorfor vi skulle igennem denne farce, specielt at vi telepatisk skulle have aftalt at lave en falsk rapport. Omvendt har de tre kommandører og deres besætninger formentlig æren for, at mange af os er i live, og det skal de have tak for.

Det værste er, at farcen er uden betydning i den store sammenhæng. Det vigtige var, at NORDBAT 2 sanktionerede ildåbningen. Jeg synes, vi skal lade Erik Kirk få det sidste ord med et citat fra den 30. april 1994:

”Hvordan synes I selv, det gik?” (side 284).

Nedenfor kan du se eller gense “Leoparderne i Tuzla” …