BAGGRUND: Besætning og eventuelle passagerer skal handle hurtigt, hvis de vil overleve en nødlanding på vand med Forsvarets nye Seahawk helikoptere. De skal primært flyve omkring Grønland og Færøerne – og ofte i ekstreme vejrforhold med koldt vand året rundt. Pilot sår tvivl om ekstra sikkerhedsudstyrs reelle værdi.

Alene tanken giver mareridt. I løbet af foråret 2017 bliver Forsvarets nye Seahawk helikopter indfaset som afløser for den aldrende Lynx. Den nye MH-60R fra Sikorsky og Lockheed Martin vejer over 10 tons og skal primært flyve i Nordatlanten omkring Grønland og Færøerne, hvor vejrforholdene ofte er ekstreme med is, storm, meterhøje bølger, mørke og koldt vand året rundt. Men går noget galt, og skal den nødlande på vand, synker den som en sten.

Det skyldes, at Seahawken ikke har det såkaldte flotation system – en slags maritime airbags, som puster nogle puder op omkring helikopteren for at holde den flydende, så besætningen kan evakuere i redningsflåder.

»Hvis man sætter en helikopter på vand, vil den vende rundt på grund af tyngdepunktet. Har den ikke floats, vil den meget hurtigt synke mod bunden. Det foregår typisk med tre meter i sekundet. Når man er nede på 18 meter, har ens egen oppustelige redningsvest ingen effekt længere på grund af trykket. Så fortsætter man mod bunden sammen med fartøjet.«

Se mini-dokumentar: Forsvarets nye maritime helikopter synker ved nødlanding på vand

Mads Bjerre Nielsen er uddannet pilot og har fløjet Lynx i Søværnet ind til 2008. I dag er han civilansat pilot i Norge, hvor han flyver redningshelikopter og persontransport til boreplatforme i Nordsøen for CHC Helicopter. OLFI og Jyllands-Posten møder ham i hjemmet i Hornbæk, hvor han har indvilget i at fortælle om sit syn på købet af en maritim helikopter uden flotation.

Ifølge Mads Bjerre Nielsen er Seahawken en afprøvet og pålidelig helikopter. Men hverken det eller flotte statistikker hjælper, den dag en flok måger under en fiskeriinspektion flyver i motoren, et lyn slår ned i helikopteren, eller piloten mister orienteringen.

»Man kan aldrig udelukke den menneskelige faktor. Når man kommer ned på siden af et fem meter højt helidæk i en sort nat, skal man på et tidspunkt overtage styringen manuelt. Det er dér, at det bliver farligt. Det er dér, at man mister orienteringen og sætter den i vandet uden selv at være klar over det. Så kan man flyve i verdens bedste helikopter, men det kan ske,« siger Mads Bjerre Nielsen.

Ville du selv sætte dig ind i en Seahawk over Nordatlanten?

»Nej. Det har jeg mit liv og min familie for kær til,« siger han.

Manglende flotation diskvalificerede Seahawken

Danmark er langt fra det eneste land, som inden for de seneste år har anskaffet sig maritime helikoptere eller i det hele taget har gjort sig overvejelser om sikkerheden ved flyvning over Nordsøen og Nordatlanten. Da Norge for år tilbage skulle købe nye maritime helikoptere til kystvagten og de norske fregatter, var det et ufravigeligt krav, at de skulle have flotation system. Valget faldt på NH-90 fra NH Industries, og Seahawken var reelt afskrevet på forhånd grundet sin manglende flotation. Det fortæller oberstløjtnant Knut Erik Oulie fra det norske flyvevåben.

»Flotation-systemet anses som vigtigt sikkerhedsudstyr for vore maritime helikopterbesætninger og passagerer i tilfælde af nødlanding på havet – særligt i det arktiske område. Muligheden for en kontrolleret evakuering i redningsflåde vil være væsentligt forbedret – særligt for passagerer uden træning – såfremt helikopteren holder sig flydende en stund,« siger han.

Læs også: Flotation reddede personellet på S-249

I Storbritannien er det nationale redningsberedskab udliciteret til det private selskab Bristow, der dagligt flyver med selskabets helikoptere over Nordatlanten. Tim Glasspool er head of flight operations i Europa, og ifølge ham er flotation system helt essentielt.

»Når man flyver meget over hav, er det uhyre vigtigt for at minimere risikoen for ulykker, at man kan nødlande på vandet. Det kan man ikke uden flotation, for helikopteren synker ganske enkelt,« siger Tim Glasspool.

Hvad mener du om, at det danske forsvar har købt en maritim helikopter uden flotation gear, som primært skal flyve omkring Grønland og Færøerne?

»Ærlig talt vil jeg nødigt udtale mig om det.«

Heller ikke i Canadas flåde kom Seahawken i spil som ny maritim helikopter, fordi Canada ligesom Norge havde krav om flotation. 

Rapport: Flotation øger ikke overlevelseschancer

Man kan i det lys spørge sig selv, hvad der har fået Forsvaret til at købe en maritim helikopter til flyvning i Nordatlanten uden flotation. OLFI og Jyllands-Posten har fået aktindsigt i rapporten ”Oplæg til typevalg skibsbaseret helikopter”, der sammen med “Forsvarskommandoens militære anbefaling vedrørende typevalg for ny skibsbaseret helikopter” ligger til grund for politikernes beslutning om at købe den amerikanske helikopter.

Ifølge den havde Seahawken ved rapportens tilblivelse fløjet mere end 105.000 flyvetimer i US Navy uden havari, hvilket overstiger det samlede antal flyvetimer, som Danmarks Seahawker kommer til at flyve over en periode på 30 år. Det tal er i dag oppe på over 430.000 flyvetimer uden havari. Rapporten konkluderer på baggrund af de 105.000 flyvetimer, at der er en »meget lille« sandsynlighed for, at der i forbindelse med anvendelse af Seahawk MH-60R skulle indtræffe en hændelse, hvor flotation ville kunne anvendes. Men hvis det skulle ske, er konsekvensen fatal, kan man læse i bilag 19 til rapporten:

»Skulle helikopteren nødlande på vand uden Emergency Flotation System, vil den forventeligt begynde at synke inden for 10 sekunder efter nødlanding. Synkehastigheden vil afhænge af konfigurationen, men helikopteren kan ikke i sig selv holde sig flydende.«

Denne formulering til trods konkluderer rapporten overordnet, at flotation ikke i praksis spiller nogen rolle.

»Behovet for flotation system er belyst i bilag 19, og det fremgår heraf, at det er vurderingen, at en evt. udrustning af Seahawk med flotation system ikke i praksis vil medføre forøget overlevelseschance for besætning og medflyvende personel, såfremt helikopteren skal foretage en nødlanding på vand.«

Tid og penge afgjorde sagen om flotation

Spørgsmålet omkring den manglende flotation på Seahawken var tydeligvis en bekymring i Forsvaret forud for anskaffelsen, og Lockheed Martin blev derfor bedt om at undersøge tid og omkostninger ved at udvikle flotation til Seahawken. Fra amerikanernes side lød svaret, at det ville forsinke leveringen af helikopterne med et år og koste et trecifret millionbeløb. Samtidig ville projektrisikoen i hele anskaffelsen gå fra »meget lav« til »høj«.

På den baggrund var konklusionen fra Forsvaret klar:

»Det anbefales, at Seahawken ikke udrustes med flotation. Det anbefales endvidere, at øvrige personelrisikoreducerende tiltag (overlevelsestræning og ekstern monteret redningsflåde) prioriteres i forbindelse med en eventuel anskaffelse af Seahawk MH-60R.«

Og sådan gik det. I november 2012 besluttede partierne bag forsvarsforliget at købe ni Seahawk. De første tre blev leveret i foråret, og de sidste forventes indfaset med udgangen af 2018. Modsat den amerikanske model af MH-60R har de danske helikoptere fået monteret en ekstra nødudgang i venstre side af kabinen, og der er tillige udviklet en såkaldt pod med en redningsflåde til besætning og eventuelle passagerer.

Den sidder udvendigt på helikopteren og kan frigøres fra luften. Ved en nødlanding i vand vil den automatisk blive udløst, og dermed er Seahawkens samlede sikkerhedsniveau ifølge Forsvaret tilfredsstillende. Det fortæller orlogskaptajn Claus Buur, som er næstkommanderende i Projektkontor Skibsbaseret Helikopter i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

»Med de ekstra sikkerhedsmæssige tiltag på den danske model var det en samlet vurdering i materieltjenesten, Søværnets Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando og Forsvarskommandoen, at helikopterens sikkerhedsniveau er acceptabelt,« siger Claus Buur. 

Forsvaret bryder princip om at følge civil lovgivning

Forsvarets maritime helikoptere flyver redningsberedskab i Nordatlanten og løser diverse opgaver, som ofte inkluderer passagertransport af såvel militært personel som civile. De tidligere maritime helikoptere har alle være udstyret med flotation, og de nuværende Lynx-helikoptere har tillige gennemgået en opgradering til et forbedret flotation system for at højne sikkerheden – ikke mindst for passagererne.

Ifølge Forsvarets og Flyvevåbnets interne regler skal Forsvaret følge civil lovgivning med mindre, at forsvarsministeren har truffet beslutning om noget andet. Foto: Ernstved
Ifølge Forsvarets og Flyvevåbnets interne regler skal Forsvaret følge civil lovgivning med mindre, at forsvarsministeren har truffet beslutning om noget andet. Foto: Ernstved

Derfor overrasker det en række kilder i Forsvaret, som OLFI og Jyllands-Posten har talt med, at Forsvaret har valgt at købe en helikopter uden flotation, og som ikke lever op til sikkerhedskravene i den civile lovgivning. Ifølge den er en helikopter uden flotation bandlyst til passagertransport i mere end 10 minutters flyvning over vand, hvilket bl.a. fremgår af den danske luftfartslovs bestemmelse BL-12 punkt 7.2.10.1:

»Alle helikoptere, der anvendes til flyvning over vand, skal være udstyret med en permanent eller hurtig udfoldelig flyde-anordning, der muliggør, at helikopteren kan nødlande sikkert på vand.«

Samme formulering kan man finde i den europæiske luftfartslovgivning, og så sent som i 2014 skærpede European Aviation Safety Association (EASA) lovkravene til flotation. Normalt skal Forsvaret følge civil lovgivning, hvilket bl.a. fremgår af et internt notat i Helicopter Wing Karup. Men det afviser orlogskaptajn Claus Buur fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

»Miltære helikoptere er designet efter militære standarder og er ikke underlagt civile regler. Ingen civil luftfartsmyndighed skal sige god for en militær helikopter.«

Argumentation lyder som en dårlig molbohistorie

Hjemme i stuen i Hornbæk ryster Mads Bjerre Nielsen på hovedet.

»At høre Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse argumentere for det fornuftige i at købe en helikopter uden flotation er som at høre en rigtig dårlig molbohistorie. Det svarer til familiefaderen, der kommer hjem og argumenterer for det fornuftige i at købe en bil uden airbag, selv om vi befinder os i 2016,« siger han.

Mads Bjerre forklarer videre, at den eksterne pod med en redningsflåde til besætningen i værste fald kan vise sig alene at give falsk tryghed.

»Hvordan har man i Forsvaret tænkt sig, at man skal svømme sådan en redningsflåde op? Det er meget sjældent, at man sætter en helikopter i vindstille. Redningsflåder har det med at drive meget stærkt, og de kan blive fanget af vinden, så de bare bumper hen over vandet. Uden et tov i sådan en, kan man ikke svømme den op. Til gengæld er de gode til at vise, hvad vej vinden blæser,« siger han.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Jyllands-Posten og er offentliggjort samme sted søndag den 11. december 2016.