Mangel på oppustelige opdriftsmidler betyder, at Forsvarets nye Seahawk helikopter går til bunds som en sten ved nødlanding på vand. Den skal primært flyve i Nordatlanten, men civilt ville den være bandlyst til flyvning over hav.
Hvis Forsvarets nye maritime helikopter bliver tvunget til at nødlande på vand, synker den ifølge producenten Lockheed Martin inden for 10 sekunder. Det skyldes, at den ikke er udstyret med det såkaldte flotation system, som er en maritim airbag, der puster sig op i berøring med vand. Flotation er et ufravigeligt krav i civil luftfart, men Forsvaret er ikke underlagt det civile regelsæt og kan derfor lovligt flyve uden.
Læs også: Sikkerhed som vinden blæser
Forsvaret har købt i alt ni Seahawk, som primært skal flyve i Nordatlanten, hvor vejrforholdene ofte er ekstreme med frost, mørke, vind og koldt vand året rundt. For at kompensere for det manglende flotation system har Forsvaret bl.a. fået installeret en ekstra nødudgang og udviklet en redningsflåde, som sidder monteret uden på helikopteren.
Mads Bjerre Nielsen er tidligere pilot i det daværende Søværnets Helikoptertjeneste. Han flyver i dag civil redningshelikopter i Norge og kalder købet af en helikopter uden flotation system for »en sikkerhedsmæssig katastrofe«.
»Jeg vil ikke flyve Seahawk. Det har jeg mit liv og min familie for kært til,« siger han.
Da Norge for år tilbage købte nye maritime helikoptere, var flotation et ufravigeligt krav til producenterne.
»Flotation-systemet anses som vigtigt sikkerhedsudstyr for vore maritime helikopterbesætninger og passagerer i tilfælde af nødlanding på havet – særligt i det arktiske område,« siger oberstløjtnant Knut Erik Oulie fra det norske flyvevåben.
Læs også: Flotation reddede personellet på S-249
Jesper K. Hansen er formand for fagforeningen CS, der organiserer dele af det flyvende personel. Han mener ikke, at den nye helikopter lever op til de fundamentale sikkerhedsmæssige krav. Det gør til gengæld orlogskaptajn Claus Buur fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
»Det er vurderet, at helikopterens sikkerhedsmæssige niveau er acceptabelt,« siger han.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Jyllands-Posten og er offentliggjort samme sted søndag den 11. december 2016.
Hvis man tager videoen med i det samlede billede, så er det der trigger mig, at Claus Buur er overrasket over spørgsmålet. Eller endnu værre så er han uvidende om, at iskoldt nordatlantisk oprørt havvand betyder for besætningen, der formentlig aldrig kommer levende op i redningsflåden.
Man har i forsvaret valgt ikke at investere i optimal sikkerhed for både de civile og millitære besætninger der flyver med dedikerede maritime helikoptere.
Så forsvaret kan altså gøre et menneskeliv op i kroner og øre, hvilket ellers er noget man tøver meget med i den offentlige sektor.
Er der nogle bud på, hvilket beløb forsvaret sætter på et menneskeliv, før det ikke kan betale sig at lave en investering: 5 eller 20 millioner kroner?
Det er ikke Forsvaret, der køber helikoptere – det er politikerne på baggrund af en indstilling fra ministeriets materiel- og indkøbsstyrelse.
Ja, og Ældreministeren har det overordnet ansvar for ældreplejen ude i kommunerne. Så selvfølgelig er der et formelt ansvar. Men det kræver at alle nødvendige oplysninger bliver givet til politikerne i forsvarsudvalget. I dette tilfælde er forsvarsudvalget blevet holdt uvidende om, at det manglende flotationsystem er et issue.
Nej – at politikere fra forligskredsen meddeler, at et EFS ikke indgik i deres drøftelser i kredsen betyder ikke, at det manglende EFS ikke blev behandlet i det skriftlige beslutningsgrundlag – men det kræver naturligvis, at politikerne læser det og finder det relevant at drøfte det i deres politiske forhandlinger i kredsen.
Der står tusindevis af ting i det skriftlige beslutningsgrundlag. Det er måde som risici er highlighted eller nedtonet, der reelt afgøre hvordan forsvarsudvalget vil vurdere og beslutte et indkøb. Men står der højt og larmende i indstillingen fra eksperterne, at det manglende flotationsystem er en stor risiko ved operation i de iskolde nordatlantiske farvande – bla. fordi man flyver med mange civile, og man trods dette alligevel anbefaler den, ja så må politikerne kigge sig selv i spejlet. Ellers ikke.
Normalt kan jeg godt lide OLFI’s artikler, men det her er en lidt for blatant omgang “lad os lige piske en stemning op”. En linje – én! – til forsvarets repræsentant, uden at henvise til de detaljerede grunde, der er til, at man har valgt, som man har. Grunde, der har været offentligt redegjort for i mere end to måneder. Nej, denne konfliktartikel er en udsædvanligt tynd kop te.
Hej Thorbjørn. Nu er det bare nyheden, du læser her, og Claus Buur uddyber i baggrundsartiklen, som der også er linket til. Vh, Peter
Hvad er årsagen til, at Sehawk ikke behøver samme udstyr som de danske Lynx eller de norske helikoptere?
Forsvaret definerer selv, hvad en helikopter skal kunne. Her har man vurderet, at Seahawken på grund af sin generelle gode sikkerhed (i dag over 430.000 flyvetimer uden havari over vand) og med de øvrige sikkerhedsmæssige tiltag som en ekstra nødudgang og en ekstern pod med en redningsflåde kompenserede for den manglende flotation.
Jeg prøver igen 🙂
Hvad er det, der gør, at en Seahawk ikke behøver flotation gear, hvis den nødlander på vandet ved f.eks. pilotfejl?
Jeg kan forstå på Thorbjørn Hein, der findes detaljerede grunde, som har været offentligt redegjort for.
Kan kun give Thorbjøn ret. Det virker som en forfatter der er ved st miste grebet om projekt OLFI. Kendt stof som forsvaret har lagt ud måneder tilbage. Sølle EB eller Se og Hør historie.
Hej Bent. Jeg elsker kritik og byder den meget velkommen på OLFI. Men seriøs kritik kræver en seriøs afsender. Da du optræder anonymt og uden efternavn vil du blive slettet, med mindre du tilføjer et sådan. Med venlig hilsen Peter
At det manglende flotation system tidligere har været offentligt omtalt – tager jo intet fra OLFI’s grundige og saglige behandling af sagen – som i høj grad må siges, at have offentlig interesse.
Om ikke andet giver det beslutningstagerne en fornyet mulighed til at redegøre for deres beslutninger – som de må stå på mål for – og offentligheden må være oplyst for at kunne holde de ansvarlige til ansvar.
Hvis bortprioriteringen af denne – efter alt at dømme ret kritiske – sikkerhedsudrustning for eksempel skyldes økonomiske hensyn, som grundlæggende skyldes forsvaret er underfinansieret – så det afgjort noget, der bør komme offentligheden til kendskab og indgå i den demokratiske debat om landets forsvarspolitik.