ANALYSE: Peter Christensen ryger ud af regeringen og bliver afløst af Venstres grand-old-man, Claus Hjort Frederiksen. Den nuværende finansminister skal lede oprustningen og fordele de ekstra penge, som regeringen vil bruge på forsvar.

Det kommer som noget af en overraskelse, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har valgt at sende forsvarsminister Peter Christensen (V) på en tidlig ministerpension for at erstatte ham med Venstres grand-old-man, Claus Hjorth Frederiksen. Den nye forsvarsminister bliver den femte af slagsen på bare tre et halvt år, i det man roligt kan kalde ”svingdørsministeriet” efter personager som Nick Hækkerup (S), Nicolai Wammen (S), Carl Holst (V) og Peter Christensen (V). Det vil være forkert at vurdere afskedigelsen af Peter Christensen som en fyring, men med valget af Claus Hjorth Frederiksen opnår Løkke to ting.

For det første var Peter Christensen en nødløsning. Han opnåede ikke valg til Folketinget i juni 2015, men blev hevet ind fra glemslen, da farcen om Carl Holst og hans brug af en privat spindoktor for offentlige midler i sin tid som regionsformand i region Syddanmark til sidst kostede ham ministerposten. Dengang havde statsministeren brug for en erfaren mand, som kunne det politiske håndværk – og ikke mindst springe til uden at skulle ud i en større rokade. Det fik han.

Peter Christensen har leveret, det han blev sat til. Han fyrede den i Venstre-kredse stærkt upopulære departementschef Lars Findsen og erstattede ham med Thomas Ahrenkiel, som nyder stor respekt i hele centraladministrationen grundet sine resultater i såvel Udenrigsministeriet, Statsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Peter Christensen fik endvidere skabt ro i ministeriet og landede aftalen om køb af nye kampfly.

Opnåede ikke valg til Folketinget

Men hele sin periode som forsvarsminister har han måttet lægge ører til, at han ikke en gang opnåede valg til Folketinget. Til trods for sine meritter har det svækket ham, da Lars Løkke Rasmussen skulle barbere ned i antallet af Venstre-ministre, og ved både at sige pænt farvel og tak til Peter Christensen og Jørn Neergaard Larsen består Venstre-ministrene nu kun af folkevalgte igen.

I stedet valgte Løkke at flytte den garvede og rutinerede Claus Hjorth Frederiksen til Forsvarsministeriet for at give plads til Kristian Jensen som ny finansminister. Ud over at sige meget om hierarkiet og generationsskiftet i Venstre, hvilket man kan læse mange kloge analyser om andre steder, siger rokaden meget om hvilket fokus, Forsvaret vil få i den kommende regering.

For de fleste vil navnet ”Claus Hjorth Frederiksen” og ”forsvar” klinge hult, men tag ikke fejl. Claus Hjorth Frederiksen har været dybt involveret i finansieringen af de nye kampfly, og i februar rejste han som finansminister med forsvarsminister Peter Christensen til Irak for at besøge de danske styrker. For udefrakommende kunne det virke pudsigt, men internt vil man vide, at det ikke mindst skyldtes Hjorths interesse for Forsvaret.

Hvor skal pengene komme fra?

Og selv om forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig ligger måneder ud i fremtiden, er regeringen godt i gang med at finde ud af, hvor stort et kommende forsvarsbudget skal være, og hvor pengene skal komme fra. Set i det lys understreger placeringen af Claus Hjorth Frederiksen i stolen som forsvarsminister, at der er nogle økonomiske sværdslag – set fra Forsvaret af de mere positive – på vej.

Flere forhold betyder, at presset på den danske regering for at øge forsvarsbudgettet markant kun er steget. I løbet af de seneste år har nabolandene i østersøregionen fra Norge, Sverige og Finland over Estland, Letland og Litauen til Polen og Tyskland alle øget deres forsvarsbudgetter markant på grund af Ruslands stadigt mere aggressive fremfærd, mens Danmark fortsat ”hænger i bremsen”. Siden er Donald Trump blevet valgt som USA’s kommende præsident på udtalelser om, at USA ikke vil forsvare lande, som ikke lever op til løftet om at bruge to pct. af BNP på forsvar.

Det massive pres fik allerede i juli statsministeren til at love på Nato-topmødet i Warszawa, at Danmark også vil øge budgetterne, men intet om hvor meget. Med valget af Trump er det pres kun vokset, og de fleste forventer, at regeringen bliver nødt til at øge budgettet med markant mere end en bare en halv mia. kr., for at det batter noget som helst i omverdenens opfattelse af vores evne til at leve op til Nato-forpligtelsen. Men hvor meget?

Skal fortsat være kerneland i Nato

»Regeringen vil sikre et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret i den kommende aftale på forsvarsområdet, der dækker perioden efter 2017. Det skal føre til en styrkelse af Forsvaret, herunder Forsvarets robusthed og udholdenhed. Der er behov for fortsat at udvikle militære kapaciteter, der er fleksible og anvendelige på hele opgavespektret,« skriver den nye trekløver-regering i sit regeringsgrundlag og fortsætter med, at »Danmark skal yde et væsentligt bidrag til, at NATO fortsat er verdens stærkeste forsvarsalliance. Danmark skal opretholde sin status som kerneland i NATO og styrke sin evne til at operere i alliance­sammenhæng«.

Set i det lys er valget af såvel Claus Hjorth Frederiksen som forsvarsminister og Kristian Jensen som ny finansminister interessant. Sidstnævnte har som udenrigsminister talt dunder mod Rusland og argumenteret for, at Danmark bliver nødt til at øge den nationale sikkerhed ved at styrke Forsvaret.

Hjorth har Lars Løkke Rasmussens øre og er samtidig Venstres stærke mand. Når Hjorth sætter foden ned og slår i bordet, bliver det som regel som Hjorth vil. Samtidig har han et godt forhold til Dansk Folkeparti, og når alt kommer til alt, vil han til trods for Peter Christensens indsats være en stærk forsvarsminister, som kan gavne Forsvaret i de kommende forligsforhandlinger.

Der er overdragelse i Forsvarsministeriet i dag kl. 14.45.