Hvem peger han på – Wang, Bisserup eller “Malt”?

Forsvarsminister Peter Christensen (V) ville på Frederiksberg Slot i dag ikke afsløre, hvem han har valgt som ny forsvarschef. Men han melder det ud inden weekenden. Foto: Ernstved

ANALYSE: Forsvarsminister Peter Christensen (V) siger, at han offentliggør navnet på sin nye forsvarschef inden weekenden. OLFI vover skindpelsen og sætter navne på de tre mest oplagte kandidater med risiko for at ramme helt uden for skiven.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) har i løbet af de seneste to uger brugt en del af sin tid på at finde sin nye forsvarschef, og torsdag eller fredag vil han annoncere navnet. Det fortalte ministeren, da OLFI mødte ham under NORDEFCO’s forsvarsministermøde på Hærens Officersskole i dag.

Oplysningen kommer langt fra som nogen overraskelse, da det snart er to uger siden, at forsvarschef Peter Bartram annoncerede sin afgang med udløbet af sin åremålskontrakt i begyndelsen af 2017. Siden forklarede kilder i Forsvarsministeriet til OLFI, at ministeren selv ville udpege sin forsvarschef, som dermed ikke skulle gennem den samme ansættelsesrunde, som Peter Bartram var igennem for snart fem år siden.

Med risiko for at ramme helt uden for skiven vover OLFI skindpelsen og sætter navne på de tre mest oplagte kandidater som ny forsvarschef. Men indledningsvis kan det være relevant at se på, hvad forsvarsministeren udefra set burde have haft med i sine overvejelser.

Ny forsvarschef skal først og fremmest genskabe tilliden

Det er ingen hemmelighed for nogen, at medarbejderne nærer en afgrundsdyb mistillid til Forsvarets øverste ledelse. Årsagen er primært de mange omvæltninger, som på grund af massive besparelser har ramt Forsvaret de seneste fem år med voldsomme frustrationer blandt medarbejderne til følge.

Læs også: Jagten er gået ind på forsvarschefens afløser

Fire trivselsmålinger har vist en alarmerende tilstand med nedagående tendens. Den seneste fra efteråret 2015 dokumenterede, at under halvdelen af Forsvarets medarbejdere følte sig motiveret i jobbet, og at mere end hver fjerde medarbejder aktivt søgte job uden for Forsvaret.

Samtidig har medarbejderne oplevet, at Forsvaret – med den nye struktur og selvstændige styrelser under departementet – er blevet politiseret og djøf’seret i en grad, så beslutningerne har virket truffet på Mars uden forbindelse til virkeligheden i enhederne, hvor mål og midler mildest talt ikke har hængt sammen. Senest dokumenteret med Forsvarets udbetaling af overarbejde i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. på årsbasis.

Når man derfor ser på, hvad der først og fremmest er brug for i Forsvaret, er det en forsvarschef, som kan genskabe tilliden. Det kræver en person med stor karisma og personlighed, som både har den politiske opbakning, men også kan tale soldaternes sprog og ikke mindst tør sige sin mening højt – også når den ikke er i 100 pct. vatter med politikerne.

Et indgående kendskab til Nato bliver afgørende

Dernæst har forsvarsministeren brug for en forsvarschef, som kan rådgive i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, som begynder efter sommerferien næste år, og som skal være udmøntet i et forlig inden årets udgang. Den proces er uden tvivl blevet en lille smule sjovere i dag efter republikaneren Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg – forstået på den måde, at regeringen er under et kolossalt pres for at øge udgifterne til Forsvaret markant. Det er alt andet lige mere interessant at være med til at fordele flere penge end at skære i budgettet.

Slutteligt vil de kommende år – ikke mindst set i lyset af det amerikanske præsidentvalg – blive præget af samarbejdet i Nato med fokus på, hvordan Danmark med et øget forsvarsbudget bedst opfylder Natos ønsker og behov. Det taler for en forsvarschef med et indgående kendskab til Nato og procedurerne i alliancen.

Peter Christensen har ikke lagt skjul på, at den nye forsvarschef er at finde i det eksisterende general- og admirallag, og det er således udelukket at hive en joker ind fra oberst-niveauet, som det skete med Peter Bartram. Og her står vi så ved målstregen med en række håbefulde kandidater, som ikke har skullet søge stillingen, men som alligevel er blevet vejet og siet fra eller til. Lad os begynde gættelegen, for det er, hvad der er tale om.

Den mest erfarne kandidat 

Set udefra skiller en person sig ud som en oplagt kandidat. Det drejer sig om kontreadmiral Nils Wang, som mange i Forsvaret tillige både håber og tror på. Nils Wang har været en del af Forsvarets absolutte top i mere end 15 år. Han var hjernen bag det ”nye” søværn og bygningen af tre nye fregatter og to støtteskibe, som har fremtidssikret Søværnet mange år frem i tiden – både hvad angår internationale missioner og Arktis.

Læs Også: Læserne har talt: Han skal være ny forsvarschef

Nils Wang er lynende intelligent, har en evne til at tænke endog meget kreativt og komme med forslag til løsninger, som ingen andre kommer i nærheden af. Det har givet ham mange venner, men også fjender.

Som chef for Forsvarsakademiet er han således manden bag de nye officersuddannelser, som er vendt fuldstændigt på hovedet – deraf de mange fjender. Han har været udsendt i internationale missioner ad flere omgange, men savner til gengæld erfaring fra Natos øvre stabe.

Kommunikerer på sociale medier

Samtidig er Nils Wang uden sammenligning den af kandidaterne med mest karisma. Han taler lige ud af posen, kalder en spade for en spade, og så er han ikke bange for at stå på mål for sine beslutninger, hvor upopulære de end måtte være. Han forstår med andre ord at kommunikere – ikke mindst offentligt og gennem de moderne medier som Twitter. Tillige forstår han at navigere i medierne, hvilket er en egenskab, som Forsvaret i den grad savner blandt størstedelen af de øvrige kandidater.

Nils Wang har været helt tæt på mange af de seneste års store politiske processer både i forbindelse med Arktis-rapporten og Peter Taksøe-Jensens rapport om Danmarks forsvars- og udenrigspolitik. Han har et glimrende forhold til forsvarsministeren og kender det politiske spil.

Og så alligevel trækker tre faktorer ned. Han rammer pensionsalderen i april 2018 og vil dermed skulle have en kriterieaftale på to-tre år for, at jobbet giver mening. Dernæst er han på grund af sin markante fremtræden en person, som kan blive opfattet lidt for politisk ukorrekt. Slutteligt vil kritikere hævde, at han hellere lytter til sig selv end til andre, og at hans samarbejdsegenskaber derfor kunne være bedre.

Nato-erfaring gør flyver til spidskandidat

Max A.L.T Nielsen – også kaldet ”Malt” – er generalmajor og chef for Flyverstaben, hvilet vil sige chef for Flyvevåbnet. Trods en baggrund som ”flyver” er han ikke uddannet pilot, men har i stedet bevæget sig op ad karrierestigen som kontrol- og varslingsofficer. Han har arbejdet både i Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, været udsendt til Natos træningsmission i Bagdad og arbejdet som stabschef ved den danske militære repræsentation i Nato, hvor han siden var general Knud Bartels højre hånd, da denne fungerede som chef for Natos militære komité. I alt mere end fire år i hjertekulen af Nato.

”Malt” har med held undgået at blive indblandet i nogen af de politiske skandaler, som har præget Forsvaret de seneste år, og han vil dermed være ”uplettet”. Til gengæld er han født i november 1963, og det er også hans problem. Med de nye pensionsregler skal han således først gå på pension i november 2025, hvilket reelt kunne give ham over otte år som forsvarschef – med mindre ministeriet vælger at ansætte ham på en åremålskontrakt med risiko for, at han som Peter Bartram skal forlade Forsvaret for at finde job i det civile inden sin pensionering.

Som person får han skudsmålet omgængelig og meget samarbejdsorienteret, men tilhører samtidig gruppen af karrieregeneraler, som næppe læser ombudsmandsrapporter om ytringsfrihed blandt offentligt ansatte som hyggelæsning på hovedpuden.

Bisserup er det sikre og upopulære valg

Det fører os frem til den tredje kandidat, som er det sikre – og blandt en del medarbejdere – upopulære valg. Mange med kendskab til Forsvarets øverste ledelse vil i spøg sige, at Bjørn Bisserup som chef for Forsvarsministeriets Koncernstyring allerede har været den reelle forsvarschef i adskillige år.

Som Forsvarets økonomichef har han haft en langt større indflydelse på Forsvaret end forsvarschefen selv, som med omstruktureringen i 2012 blev barberet ned til en kransekagefigur med lidt operative beføjelser.

Bjørn Bisserup er i dag 56 år og skal efter de nye regler gå på pension i oktober 2021, hvilket ville give ham næsten fem år i stillingen som forsvarschef. Set i lyset af mangel på øvrige oplagte kandidater ville det være et naturligt valg, selv om Bisserup formentlig gerne ville blive i sin nuværende stilling, hvor han praktisk talt nærmest sidder på skødet af departementschef Thomas Ahrenkiel inde i Forsvarsministeriet.

Søren Gade gav Bisserup en “GK Kristensen”

Ved at vælge Bjørn Bisserup får forsvarsministeren en officer, som er både omgængelig og samarbejdsorienteret og om nogen kender det politiske spil indefra. Han har været kontorchef for 1. Kontor og afdelingschef for 1. Afdeling, som begge håndterede arbejdet med udarbejdelsen af forsvarsforlig.

I forhold til Bjørn Bisserup trækker det til gengæld ned, at han er hærmand, kun har været udsendt en enkelt gang til Cypern i 1989 og de facto er mere skrivebordskriger end operativ general. Derudover har han været dybt involveret i alskens skandaler, som har ramt Forsvaret de seneste år, og onde tunger vil påstå, at han noget ufortjent sneg sig ud af skandalen om jægerbogen uden synlige ridser i lakken.

Med til historien hører også, at han lidt lige som navnkundige G.K. Kristensen sprang et par grader over i sin vej mod Forsvarets top. Det skete, da daværende forsvarsminister Søren Gade (V) i 2008 lavede en politisk udnævnelse og forfremmede afdelingschef Bisserup fra oberst til generalløjtnant og chef for forsvarsstaben.