spot_img

Mange aspekter ved købet af F-35 minder om købet af F-16

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Der er flere lighedspunkter, når man sammenligner købet af F-16 i 1975 med købet af F-35 41 år senere. Heller ikke F-16 blev testfløjet før købet, og politisk var der lige så delte meninger om ”århundredets største våbenhandel” som i dag. Daværende statsminister Anker Jørgensen (S) spillede en hovedrolle.

Det har været en ophedet debat forud for Folketingets beslutning i juni om at købe 27 styk F-35 Joint Strike Fighter. Købet er blevet kaldt ”danmarkshistoriens dyreste enkeltinvestering”, og beslutningen er blevet kritiseret over en bred kam. Dels er det ifølge kritikerne vanvittigt at bruge 56 milliarder kroner på kampfly i en tid, hvor Forsvaret, skoler, Skat, sundhedsvæsenet og den offentlige sektor i det hele taget lider under massive besparelser.

Valget af F-35 er blevet kritiseret, fordi flyet har været voldsomt forsinket og fortsat har alvorlige udfordringer. Derudover er F-35 endnu ikke færdigudviklet og dermed ikke testfløjet af danske piloter. Set i det lys kan det være interessant at kigge 40 år tilbage i tiden og se, hvordan debatten forløb forud for købet i 1975 af 48 styk amerikanske F-16.

Læs også: Tiden er den største udfordring i transformationen til F-35

En væsentlig forskel dengang i forhold til i dag var, at Danmark sammen med regeringerne i Norge, Holland og Belgien havde besluttet sig for at købe nye kampfly sammen. Købet blev kaldt ”århundredets våbenhandel” – ikke mindst på grund af den samlede bestilling på 350 kampfly til de fire lande, hvoraf Danmark skulle aftage de 58 (48+10) til en samlet pris på små 20 milliarder kroner for alle fire lande i datidens valuta.

Artiklen fortsætter under billedet …

Christian Hvidt (tv) landede det første F-16 fly i Danmark den 18. januar 1980 og står her sammen med J.F. Autzen. Foto: Forsvaret
Christian Hvidt (tv) landede det første F-16 fly i Danmark den 18. januar 1980 og står her sammen med J.F. Autzen. Foto: Forsvaret

Præcis som i dag handlede en stor del af debatten om det strategiske samarbejde. Skulle Danmark og de øvrige tre europæiske lande styrke de transatlantiske bånd og samarbejdet med USA ved at vælge General Dynamics F-16 (som senere blev til Lockheed Martin), vælge det europæiske samarbejde med franske Mirage produceret af Dassault-Briquet eller det nordiske med Viggen produceret af Saab?

Socialdemokraten Anker Jørgensen var statsminister i Danmark 1972-1973 og igen fra 1975-1982. Han spillede en afgørende rolle i beslutningen om at købe de amerikanske F-16 fra General Dynamics. Anker Jørgensen døde i marts i år 93 år gammel. Foto: Socialdemokratiet
Socialdemokraten Anker Jørgensen var statsminister i Danmark 1972-1973 og igen fra 1975-1982. Han spillede en afgørende rolle i beslutningen om at købe de amerikanske F-16 fra General Dynamics. Anker Jørgensen døde i marts i år 93 år gammel. Foto: Socialdemokratiet

”Nu må vi bestemme os”

I 1975 var Danmark som i dag ledet af en ét-parti-regering – dengang bestående af Socialdemokratiet med Anker Jørgensen som statsminister. I sine dagbøger fra dengang skriver han, at regeringen besluttede sig for købet af F-16 den 27. maj 1975, og at forsvarsminister Orla Møller redegjorde for sagen på et ministermøde om morgenen i Statsministeriet.

“Jeg bakkede op og gav en almen politisk vurdering af partiets og Danmarks troværdighed, hvis vi kryber udenom,” skriver Anker Jørgensen og ridser op, hvilke af gruppens medlemmer, som var for, imod, ville afvente købet eller købe svenske Viggen.

“Nu må vi bestemme os, og vi bør gøre det i enighed. Hvorfor? Fordi en sag som denne art er et generelt politisk problem om, hvor man har Socialdemokratiet? Hvad er vor holdning til forsvaret? Er vi troværdige i indenrigsog i international sammenhæng? Er vi en stabil politisk samarbejdspartner? Der blev en kort debat,” skriver Anker Jørgensen og glæder sig over afslutningsvis at have opnået stor enighed i gruppen.

Øvrige kandidater er i dag udfaset

I 1975 var F-16 stadig under udvikling, og Danmark købte således flyet uden nogensinde at have haft mulighed for at prøveflyve det – heller ikke i en simulator. Flyet blev skabt som det første totale fly-by-wire uden brug af hydraulik. Det var et teknologisk eksperiment, som udgjorde et kvantespring inden for jagerfly på grund af sin avancerede teknologi, motorkraft, aerodynamik, radar, våben og afleveringssystemer.

Artiklen fortsætter under billedet …

Da Danmark købte F-16 tilbage i 1975, var der blandt andet kritik af, at flyet endnu ikke var prøvefløjet og havde masser af sygdomme. Inden de første fly blev leveret i 1980 ,skrev Ingeniøren i 1979 om problemer med flyets turbiner. Gengivelse med tilladelse fra Ingeniøren.
Da Danmark købte F-16 tilbage i 1975, var der blandt andet kritik af, at flyet endnu ikke var prøvefløjet og havde masser af sygdomme. Inden de første fly blev leveret i 1980 ,skrev Ingeniøren i 1979 om problemer med flyets turbiner. Gengivelse med tilladelse fra Ingeniøren.

Ser man på købet med nutidens briller, vil de færreste argumentere for, at Danmark for 40 år siden traf et forkert valg. Det franske Mirage F-1 fløj sin sidste tur i det franske flyvevåben for to år siden og er i dag kun operativt i Argentina. I Sverige udfasede man Viggen i 2005, mens F-16 i dag fortsat er operativ i både USA, Danmark, Norge, Holland, Belgien og en lang række andre lande.

Trods startvanskeligheder og voldsom kritik viste F-16 sig at holde – og i flere tilfælde langt mere, end garantierne lovede. Det var bygget til at holde i 20 år, men vil, når det udfases af Flyvevåbnet i 2024, have fløjet operativt i Danmark i 44 år.

Kilder: ”Århundredets våbenhandel” af Jens Ringsmose og Laust Schouenborg, Dansk Institut for Militære Studier 2008 * ”Fra mine dagbøger”, Anker Jørgensen, 1989-1990 * Tidsskriftet Tinbox, Dansk Militær Flyvning (tinbox.dk)

Denne artikel er også publiceret i fagbladet OFFICEREN nummer 5/2016. 

Andre læste også

Forsvarets genrejsning kræver en fordomsfri tilgang fra alle parter

DEBAT: Forsvaret står et sted, hvor den politiske og den militære sfæres indbyrdes relation er i fare for at stå i vejen for en historisk genopretning. For at den kan føres ud i livet, skal der derfor ikke kun ses på organiseringen af forsvarsområdet, men på kulturen, som man...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer