Hvis Danmark som lovet på topmødet i Wales 2014 går med i Natos missilforsvar, rykker Danmark helt ind i kernen af Nato-samarbejdet. Det vil give øget indflydelse, vurderer flere eksperter. Men Dansk Folkeparti afviser, fordi Rusland opfatter missilskjoldet som en trussel.

Der står indflydelse på spil, når Danmark i løbet af det kommende år skal beslutte, om vi ønsker at være med i Natos ballistiske missilforsvar (BMD). Det var den amerikanske præsident Barack Obama, som i september 2009 annoncerede planerne om at stille et amerikansk missilforsvar til rådighed for Nato i Europa, og en lang række lande er allerede dybt involverede i projektet.

Ved Nato-topmødet i Wales tilbød lande som Polen, Rumænien, Tyrkiet, Spanien og Portugal at stille landjord til rådighed for missilforsvaret, og daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tilkendegav, at Danmark lige som Holland og Tyskland ville bidrage med enheder og udstyr til den fælles kapacitet. Reelt set var der alene tale om at tilbyde en radar – en såkaldt sensorkapacitet, som vil være i stand til at opfange eventuelle missiler og sende informationerne videre til nedskydningskapaciteter andre steder.

Siden er dele af missilskjoldet blevet operativt i Europa. En radar er taget i brug i Rumænien, og i Polen er etableringen af faciliteter til Natos missilforsvar under opførelse.

Ingen vil gentage Thornings løfte fra Wales

I Danmark har Forsvarsministeriet undersøgt forskellige muligheder for at indkøbe en eller flere radarer, som efter planen kan eller skal installeres på en eller flere af Danmarks tre nye fregatter. Men politisk har ingen turdet gentage løftet, og det har sået tvivl om, hvorvidt Danmark overhovedet har til hensigt at leve op til løftet fra 2014. Den direkte årsag er Forsvarets skrantende økonomi, som også i de kommende år vil være ekstremt presset på grund af købet af nye kampfly.

Artiklen fortsætter under videoen …

I denne video fra Nato kan du se, hvordan missilforsvaret virker. 

På en konference om Natos missilforsvar i september på fregatten ”Niels Juel” i Københavns Havn med deltagelse af flere forsvarspolitiske ordførere blev tvivlen om Danmarks deltagelse ikke mindre. Dansk Folkeparti vil hellere bruge penge på at styrke det nationale forsvar end at hjælpe Nato med missilforsvaret, de konservative bakker op om løftet, men vil også hellere bruge pengene på at styrke det konventionelle forsvar, og SF så absolut ingen problemer i at springe fra løftet, hvilket partiet også anbefaler.

Da OLFI senere i september var på rejse med udenrigsminister Kristian Jensen (V) til Ukraine, gav ministeren intet løfte, men sagde blot, at missilskjoldet var »vigtigt«, og spørgsmålet om eventuelt også at anskaffe missiler til nedskydning – de såkaldte interceptorer – kaldte han et militærfagligt spørgsmål, som regeringen ville have tid til at overveje.

Deltagelse bringer Danmark tættere på kernen af Nato

Spørger man eksperterne, vil en dansk deltagelse i missilforsvaret give en langt større indflydelse i Nato, end vi har i dag. Det skyldes, at missilforsvaret er en strategisk kapacitet, som udfylder en slags hul i Natos værktøjskasse mellem de konventionelle styrker og atomvåben.

Det mener i hvert fald centerleder Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet, som også talte på missilforsvars-konferencen i september.

”At blive en del Natos missilforsvar betyder, at vi bliver en del af det, der siden 2010 har været Natos tredje ben i det kollektive forsvar. Såfremt Danmark beslutter sig for at gå med i missilforsvaret, træder vi tættere på kernen af Nato og bidrager til at løfte en opgave, som fællesskabet er blevet enige om,” sagde Henrik Breitenbauch.

I Nato taler man i disse år meget om afskrækkelse, og ifølge teorien om afskrækkelse skelner man mellem to typer. Afskrækkelse i form af straf, som atomvåbnene repræsenterer. Atomvåbnene holder med andre ord fjenden i skak, fordi fjenden ikke vil risikere at få atomvåben i hovedet som straf for et angreb. Og så taler man om deterrence by denial – eller afskrækkelse i form af afvisning, som missilforsvaret repræsenterer. Man afskrækker med andre ord ved at sikre, at fjenden ikke kan opnå den skade, som han ønsker at påføre, og det er missilforsvarets funktion.

”Missilforsvaret er et redskab, som komplimenterer atomvåbnene i Natos samlede logik om kollektivt forsvar. Det bidrager under visse vigtige forudsætninger til den afskrækkelse, der er afgørende vigtig for det kollektive forsvar. I modsætning til de offensive atomvåben er missilforsvaret defensivt,” siger Henrik Breitenbauch.

Politisk vilje er blevet Danmarks niche i Nato

Når man ser på Danmarks rolle i Nato, har vi som lille land en bred palet af basale militære kapaciteter som fly, skibe og landtropper, som i sammenligning med de øvrige lande i alliancen er de samme kapaciteter som alle andre.

Forskellen til de øvrige lande ligger i, hvordan vi anvender dem. Det fortæller Joachim Finkielman, som er kontorchef i Forsvarsministeriet – og en af oplægsholderne på konferencen om missilforsvar i september.

”Man kan sige, at det er blevet vores niche i Danmark, at der har været politisk vilje til at bruge disse kapaciteter. Det vil sige, at vi har et trykprøvet politisk system, som er i stand til at agere hurtigt. Der har vi nogle komparative fordele i forhold til andre lande,” siger Joachim Finkielman.

Giver særstatus i forhold til det kollektive forsvar

Anderledes ser det ifølge kontorchefen ud, skulle Danmark vælge at gå med i Natos missilforsvar.

”Ved at gå med i Natos missilforsvar, vil vi kunne bidrage med en kapacitet, som er helt unik, og som giver en helt særlig status i forhold til det kollektive forsvar. Her har man altså mulighed for at bridrage med noget, som kun ganske få lande har, og som er en nødvendig kapacitet,” siger Joachim Finkielman.

Lige som Henrik Breitenbauch mener Joachim Finkielman, at missiforsvaret giver Nato et nyt redskab i det kollektive forsvar, som har en defensiv karakter – som samtidig giver regeringerne mulighed for at vinde tid i en skarp konflikt eller regulær krig uden at bruge atomvåben.

”Under Den Kolde Krig var logikken, at hvis tingene eskalerede, så var der ikke så langt fra det konventionelle til det nukleare. Men med missilforsvaret giver man beslutningstagerne en ekstra option. Man kan stadig på trods af at være under angreb købe sig tid ved at skyde et missil ned. Det komplicerer en fjendes kalkulation i forhold til at sætte ind med et missilangreb. Den faktor er et vigtigt element i overvejelserne,” siger Joachim Finkielman.

Rusland truer med atomangreb på danske fregatter

Selv om Nato gør meget ud af sige, at missilforsvaret er rettet mod slyngelstater og ikke mod Rusland, opfatter man det noget anderledes i Rusland. Det slog den russiske ambassadør i København, Mikhail Vanin, fast i marts 2015, da han blev interviewet af Jyllands-Poten.

”Jeg tror ikke, at danskerne helt forstår konsekvenserne af, hvad der sker, hvis Danmark tilslutter sig det amerikansk-styrede missilforsvar. Sker det, bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler. Danmark vil blive en del af truslen mod Rusland. Det vil blive mindre fredeligt, og forholdet til Rusland vil tage skade. Det er naturligvis jeres beslutning – jeg vil blot minde jer om, at I vil miste både penge og sikkerhed. Samtidig råder Rusland over missiler, som garanteret kan gennemtrænge det fremtidige globale missilforsvarssystem,” sagde han.

Det er præcis Ruslands modstand mod missilforsvaret, som er et af Dansk Folkepartis vigtigste argumenter for ikke at ville bruge penge på en dansk deltagelse. Og den holdning gav forsvarsordfører Marie Krarup klart udtryk for på konferencen i september.

”Vi vil gerne bakke op om Nato. Men vi er i tvivl om, hvor meget sikkerhed lige præcis missilforsvaret skaber. Det risikerer at skabe mere usikkerhed, fordi Rusland opfatter det negativt. Den store opgave for Nato er at overbevise Rusland om, at det her er rettet mod andre. Først når det er sket, vil vi bidrage med begejstring,” sagde hun.