Topmøde

Merkel vil øge udgifterne til Tysklands forsvar massivt

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Over de kommende år vil Tyskland øge sit forsvarsbudget for at nærme sig Natos målsætning om to pct. af BNP. Det sker for imødegå kritikken fra USA og for at sende et udenrigspolitisk signal til Rusland, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

De tyske skatteborgere kommer til at grave dybt i lommerne i de kommende år for at finansiere soldater, våben og materiel til det tyske forsvar Bundeswehr. I weekenden annoncerede forbundskansler Angela Merkel på en konference for unge konservative i byen Paderborn, at Tyskland vil øge sit forsvarsbudget dramatisk.

“I det 21. århundrede vil vi ikke få den samme hjælp, som vi gjorde i det 20. århundrede. Vi er nødt til at at øge forsvarsbudgettet massivt for at komme fra 1,2 til 2,0 pct af BNP,” sagde Angela Merkel.

Meldingen var ventet, da Merkel allerede forud for og under Nato-topmødet i Warszawa i juli offentligt sagde, at Tyskland på grund af truslen udefra ville komme til at øge forsvarsudgifterne med adskillige mia. euro. I medierne har der efter weekendens udmelding været delte meninger om, hvorvidt Merkel vil bringe forsvarsbudgettet helt op på to pct. af BNP, hvilket ville kræve en forøgelse på 60 pct. eller 20 mia. euro svarende til 150 mia. kr. – eller om hun med de massive investeringer alene vil nærme sig Natos målsætning.

Hans Engell er politisk kommentator og har en fortid som forvarsminister og formand for Det Konservative Folkeparti. Privatfoto.
Hans Engell er politisk kommentator og har en fortid som forvarsminister og formand for Det Konservative Folkeparti. Privatfoto.

Et udenrigspolitisk signal til Rusland

Hans Engell er politisk kommentator og tidligere konservativ forsvarsminister, og han har fulgt debatten om de øgede forsvarsudgifter i Tyskland tæt. Ifølge ham skal investeringen ses som en imødekommelse af det pres, som USA gennem længere tid har lagt på de europæiske allierede i Nato om at bruge flere penge på forsvar. Og så skal investeringen sende et udenrigspolitisk signal til Rusland, som har besluttet at opstille Iskander-missiler i Kaliningrad.

“Det er et signal til Rusland om, at Putins aggressive udenrigspolitk får et tysk modsvar. Man kan sige, at det også er på tide, at Tyskland begynder at øge forsvarsbudgettet, når landet gerne vil være Europas leder og førende stormagt. Tyskland har i mange år været en økonomisk stormagt, men en forsvarsmæssig dværg,” siger Hans Engell.

Læs også: Er Tysklands forsvars- og sikkerhedspolitik på vej mod en normalisering?

På grund af traumerne fra Den Anden Verdenskrig har Tyskland i efterkrigstiden været meget tilbageholdende med at levere styrker i den skarpe ende af internationale missioner. I stedet har Tyskland holdt sig til at levere eksempelvis logistik og lægehjælp. Men noget tyder på, at Tyskland er ved at gøre op med fortiden. I sommer offentliggjorde den tyske regerings en hvidbog for Tysklands fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitik, som pegede på en langt mere aktivistisk rolle.

Norge øger forsvarsudgifter med 165 mia. kr.

Det er ikke mere end fem måneder siden, at den norske regering annoncerede, at den over de kommende 20 år vil investere 165 mia. norske kr. i forsvaret. Dermed har to af Danmarks nabolande varslet massive øgede udgifter til deres respektive forsvar, hvilket er med til at lægge et markant pres på den danske regering for at gøre det samme. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovede da også på Nato-topmødet i Warszawa, at regeringen vil øge udgifterne til forsvar i det næste forsvarsforlig, men det vil ifølge Hans Engell være naivt at tro, at det sker i samme liga som Tyskland og Norge.

Læs også: Norge vil øge forsvarsbudgettet med 165 mia. kr. i historisk satsning

“Regering vil formentlig komme med et udspil med en forøgelse af forsvarsbudgettet. Jeg tror også, at den kan få politisk flertal for det, hvis den målretter indsatsen til særlige områder som eksempelvis Arktis, personel og materiel. Men det, vi taler om, er formentlig i størrelsesordenen af 500 mio. til en lille mia. kr.,” siger Hans Engell.

Ifølge ham betyder det ikke så meget, hvad tyskerne og nordmændene gør. Det skyldes ikke mindst Norges oliefond, som gør finansieringen til et langt mindre problem end i Danmark, og at Tyskland “skylder” langt mere til Nato end Danmark.

“Danmark ligger helt i top i Nato, når det kommer til at anvende vores forsvar i internationale missioner. Vi har ikke noget at skamme os over i forhold til hverken Tyskland eller Norge, fordi vores bidrag til Nato har været på et helt andet niveau,” siger Hans Engell.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

Abonnér
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer