Nordiske lande gør kur til Baltikum i forsvarssamarbejde

Deltagerne på Nordisk Råds møde om forsvarssamarbejde fik mandag formiddag en kort sejltur med fregatten "Iver Huitfeldt" i Øresund, hvor en Forsvarets EH-101 helikoptere viste nogle af sine evner. Foto: Ernstved

Det ville gavne det nordiske forsvarssamarbejde og ikke mindst forholdet til Nato at inddrage balterne i det nordiske forsvarssamarbejde NORDEFCO. Debatten om svensk og finsk medlemskab blussede også op, da nordiske politikere i Nordisk Råd mandag diskuterede forsvarssamarbejde på Kronborg.

Det nordiske forsvarssamarbejde kan styrkes ved at inddrage de baltiske lande. Det mener en række politikere og forsvarseksperter fra Norden, som mandag var samlet til Nordisk Råds konference om forsvarssamarbejde på Kronborg. Vært var den socialdemokratiske forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen, som i år tillige er præsident for Nordisk Råd.

En af oplægsholderne var svenske Ann-Sofie Dahl, som er docent ved CSIS (Center for Strategic and international Studies) med en fortid som seniorforsker ved Center for Militære Studier.

”Rusland bruger alle midler for at destabilisere Vesten, og deres virksomhed er også rettet mod civile samfundsforhold. Den mest effektive måde at imødegå Rusland i Norden ville være, at Sverige og Finland meldte sig ind i Nato. Desværre er det ikke sandsynligt i den nærmeste fremtid, men vi kan også gøre noget andet for at styrke de transatlantiske bånd. Vi kan inddrage Baltikum i det nordiske forsvarssamarbejde NORDEFCO (Nordic Defense Cooperation, red.) og skabe et ”NORDBALTDEFCO”. Det ville samtidig styrke Nato-samarbejdet i Norden,” sagde Sofie-Ann Dahl.

Forsvarssamarbejde kan udvides til flere områder

Flere politikere ytrede sig positivt om tanken, og en af dem var det svenske rigsdagsmedlem for Moderaterne (Konservative), Hans Wallmark.

”Jeg synes, at det er en god idé at udvide NORDEFCO til også at omfatte Baltikum. Nordisk Råd burde følge op og uddybe den politiske dimension med balterne, så vi viser dem, at vi deler deres syn på verden,” sagde han.

Mens der var en bred enighed om, at et forsvarssamarbejde med de baltiske lande vil være til gavn for begge parter, var debatten langt mere ilter, da det kom til synet på Rusland og analysen af Ruslands ageren i Østersøområdet. Erkki Tuomijoa er en finsk socialdemokratisk oppositionspolitiker, som har været udenrigsminister i Finland ad to omgange i sammenlagt 11 år.

Spcialdemokraten Erkki Tuomijoa sidder i det finske parlament og har ad to omgange været udernigsminister i Finland. Hen er meget skeptisk omkring den generelle analyse af Rusland, maner til besindighed og afviser finsk medlemskab af Nato. Foto: Ernstved
Socialdemokraten Erkki Tuomijoa sidder i det finske parlament og har ad to omgange været udenrigsminister i Finland. Hen er meget skeptisk omkring den generelle analyse af Rusland, maner til besindighed og afviser finsk medlemskab af Nato. Foto: Ernstved

”Vi er ikke bange for Rusland. Vi er langt mere bange for den krigsretorik, som vi lige har hørt her – og hører i den finske dagspresse. Der ligger kun spekulationer bag, hvordan Rusland agerer, og selvfølgelig må vi være på vagt. Men jeg savner en analyse af Ruslands interesser. Foretager man den, kan man komme til en helt anden konklusion. Det burde være i de nordiske landes fælles interesse at påvirke den internationale udvikling, så konfrontationspolitikken på begge sider aftager. Det er ikke kun russiske fly, som flyver med slukkede transpondere. Det gør Natos fly også,” sagde han.

Ingen intention om at opnå enighed

Det var første gang, at Nordisk Råd havde inviteret til en konference af denne art, hvor parlamentarikere fra alle de nordiske lande kunne debattere et aktuelt emne. Henrik Dam Kristensen glædede sig over den åbne debat, som også viste med al tydelighed, hvorfor forsvarsamarbejdet i Norden er alt andet end en leg.

Det skyldes de mange meget forskellige nationale interesser og alliancer, som de forskellige lande er med og ikke med i.

“Interessen har vokset sig stor i Nordisk Råd for at bibeholde fokus på det udenrigs- og forsvarspolitiske område. Men det her skal ikke være et forum, hvor vi bliver enige om et fælles medlemskab af Nato. Udgangspunktet er, at vi har valgt at organisere os forskelligt i forhold til EU og Nato, men vi har samtidig nogle fælles udfordringer. Det nordiske samarbejde handler om at finde de områder, hvor det giver mere værdi at arbejde sammen end hver for sig,” siger Henrik Dam Kristensen.