KOMMENTAR: Løsningen ligger lige for, hvis Forsvaret ønsker at styrke den interne rekruttering. I stedet bruger Forsvaret anledningen til at forringe ansættelsesvilkårene dramatisk for dem, der uddanner sig opad i graderne, skriver CS-formand Jesper K. Hansen i denne kommentar.

Rekruttering er en udfordring, som jeg møder alle vegne i Forsvaret. Det gælder både fra gaden, men også den interne rekruttering lider. Det er ikke bare noget, jeg som fagforeningsformand siger. Vi har flere gange fået arbejdsgivers ord for, at der mangler folk på alle hylder.

Fremskrivninger af manglen på folk tegner mange steder endnu mere dyster. Senest er jeg blevet præsenteret for en fremskrivning for manglen på mellemledere i Søværnet, som vokser de kommende år alene på baggrund af en forventet afgang til pension og civiluddannelse holdt op mod indtaget på Søværnets uddannelser.

Der skal gøres noget. Og der ligger faktisk en løsning lige for; lad konstabler og sergenter beholde deres tilsagn om tjenestemandsansættelse, når de uddanner sig op i graderne.

Karriere koster tjenestemandsansættelsen

Forsvaret kan med dette snuptag forbedre mulighederne for intern rekruttering dramatisk. Løsningen gælder alle konstabler og sergenter, der i øjeblikket er på en langtidskontrakt, og som efter deres kontrakt kan blive tjenestemænd inden for de næste ti år. Disse ansatte skal have håndslag på, at de beholder deres tilsagn om tjenestemandsansættelse, når de uddanner sig opad i graderne fra konstabel til sergent, eller fra sergent til officer.

Som det er i dag, vil en ansat miste sit tilsagn om tjenestemandsansættelse, fordi et skift fra eksempelvis en konstabelstilling til en sergentstilling tvinger den ansatte over på en ny kontrakt uden mulighed for tjenestemandsansættelse. Forsvaret belønner altså i dag ansatte, der vil uddanne sig inden for systemet, med at forringe deres ansættelsesvilkår.

Jeg har de seneste måneder set flere eksempler på, at konstabler uddanner sig til sergenter, fordi de gerne vil udvikle sig i Forsvaret. Men de lader sig ikke udnævne, fordi det vil medføre en økonomisk lussing at opgive tjenestemandsansættelsen og tjenestemandspensionen, få år før de har ret til den. Jeg har også flere eksempler på kolleger, der ganske enkelt dropper at uddanne sig alene ved tanken.

Tænk også på mange af de medarbejdere, som vi taler om, har også opgivet deres ret til civiluddannelse, da de gik på en ny kontrakt med mulighed for tjenestemandsansættelse efter ti år.

Nye kontrakter stopper den interne rekruttering

At denne gruppe af Forsvarets ansatte ikke kan beholde deres tilsagn om tjenestemandsansættelse, er de facto et stop for intern rekruttering. Sådan vil det i øvrigt være de næste otte år, indtil alle ansatte på en sådan kontrakt vil være blevet tjenestemænd i den stilling, som de besidder i dag.

Lad os se på tallene. Der er i dag 609 konstabler og 832 befalingsmænd i pipeline til at blive tjenestemænd inden for de næste otte år. Det er de ca. 1.400 ansatte, det ville være muligt at rekruttere fra, hvis Forsvaret altså bare ville give dem tilsagnet om, at skift af hovedfunktionsniveau ikke samtidig koster muligheden for tjenestemandsansættelse.

Det mest absurde er, at hverken Forsvaret eller staten sparer så meget som en krone på, at de ansatte bliver, hvor de er – tværtimod. Vi taler om en gruppe ansatte, der jo netop stadig bliver tjenestemænd. Det her er altså om en nulsums-løsning. Der spares ingenting.

Det eneste, der IKKE sker, er, at Forsvaret får mulighed for at drage nytte af dygtige og ambitiøse hoveder og hænder, der nu i stedet skuffede og desillusionerede må blive, hvor de er. I en periode, hvor der er et stort behov for intern rekruttering. Efter mine oplysninger ligger stopklodsen ikke hos Forsvaret. Jeg er overbevist om, at også forsvarets ledelse sagtens kan se det tåbelige og reelt også urimelige i, at frarøve disse driftige ansatte en aftale, man allerede én gang har givet dem.

Moderniseringsstyrelsen udgør selve problemet

Stopklodsen er Moderniseringsstyrelsen, der benhårdt udfører dessinerne i henholdsvis ”Budgetanalysen Effektiviseringer og bedre økonomistyring 2012” og forsvarsforliget. Det var nemlig her, at tjenestemandskontrakten blev afskaffet.

Forsvaret er bekendt med udfordringen. Det har Forsvaret været længe, da det har været et problem, vi har talt om, lige siden forliget blev indgået. Jeg har for nyligt nævnt problemet over for forsvarsministeren, og jeg håber, at Forsvaret meget snart vil få grønt lys til at lade de ansatte fastholde tilsagn om fortsætte på deres kontrakt for at give intern rekruttering et stød.

Lad os nu plukke de lavthængende frugter. Rekruttering er en udfordring, som vi står sammen om. Både Forsvaret og CS har en interesse i at rekruttere og fastholde det nødvendige antal nye kolleger, men også at der er nok at vælge mellem til at sikre kvaliteten og kontinuiteten i vores mange forskellige og ofte højt specialiserede funktioner.

Dette tiltag løser selvfølgelig ikke det hele, men det er et godt skridt på vejen. Lad nu folk beholde deres ansættelseskontrakt.