spot_img

Værnepligten er relevant, men bør reformeres – sådan kan det gøres

KOMMENTAR: Værnepligten er stadig relevant, men den kan og bør reformeres for at frigøre flere ressourcer fra værnepligtsstrukturen til det øvrige forsvar, hvor behovet helt åbenlyst er mere akut. Sådan skriver konsulent Lars R. Hansen i denne kommentar.

Den almindelige værnepligt fylder 168 i år. Da vore grundlovsfædre med et overvældende flertal indførte den almindelige værnepligt, var et af de vægtigste argumenter for, at der med de nye borgerlige frihedsrettigheder også måtte følge pligter, en pligt til at forsvare vores land.

Lars R. Hansen
Lars R. Hansen er selvstændig konsulent og har ingen relation til Forsvaret. Privatfoto

Og lige siden har alle unge danske mænd på tværs af sociale skel og geografi skulle møde til session og trække et lodnummer, der afgjorde, hvorvidt de skulle aftjene deres værnepligt. Gennem årene har værnepligtige aftjent deres værnepligt i meget omskiftelige danske forsvar; fra store mobiliseringsforsvar bygget på en lille kerne af fast personel og massive mængder værnepligtige – der skulle føre en forsvarskamp mod indtrængende fjender – til et i dag lille, professionelt ekspeditionsforsvar, som skal indsættes globalt, hvor værnepligtige ikke fylder meget.

Faktisk fylder værnepligten i dag så lidt, at flere tilsyneladende anser den for alene at skulle tjene som en rekrutteringskanal til det øvrige forsvar – det gav senest formanden for HKKF, Flemming Vinther, udtryk for i Dagbladet Politiken den 29. september, hvor han bl.a. citeres for følgende:

“Forslaget [om at øge antallet af indkaldte værnepligtige fra omkring 4.500 til 10.000] vil være decideret spild af samfundets penge, da forsvaret kun har brug for, at omtrent 10 procent af det nuværende antal værnepligtige fortsætter i forsvaret”

Værnepligtige overgår til totalforsvarsstyrken

Hvor Flemming Vinther tilsyneladende helt overser, at de værnepligtige, der ikke fortsætter i Forsvaret ikke udgør “spild”, men indgår i totalforsvarsstyrken – et lidt hengemt rudimentært mobiliseringsforsvar baseret på værnepligtige og personel af reserven – som gør det nationale beredskab mere robust og udgør et meget beskedent og omkostningseffektivt fundament for en eventuel gendannelse af et større territorialforsvar.

Flemming Vinther er ikke alene med den opfattelse af værnepligten. Professor Mikkel Vedby Rasmussen tilslutter sig i samme artikel opfattelsen med påstandene, at værnepligten er “den dyreste rekrutteringsreform i universet”, og at “vi har brug for professionelle soldater, ikke værnepligtige”. Hvilket henholdsvis må kaldes en overdrivelse og et håb.

En overdrivelse – da værnepligten ikke er en dyr rekrutteringsform, men en økonomisk ordning, der sikrer Forsvarets rekruttering, en uafviselig økonomisk varetagelse af opgaverne for Kongehuset og, som nævnt, et mere robust nationalt beredskab med den ganske økonomiske og beskedne totalforsvarsstyrke – dertil kommer de bredere samfundsnyttige virkninger af den almindelige værnepligt på borgerdannelsen.

Et håb – da påstanden om vi ikke vil få brug for værnepligtige udtrykker et håb om at Danmark aldrig vil komme i situationer, hvor det bliver nødvendigt, at aktivere totalforsvarsstyrken – jeg deler håbet, men mener ikke et sådan håb bør være basis for dansk forsvarspolitik.

Sådan kan man reformere værnepligten

Nuvel – værnepligten er stadig relevant, men kan og bør reformeres, således at der kan frigøres flere ressourcer fra værnepligtsstrukturen til det øvrige forsvar, hvor behovet helt åbenlyst er mere akut. Antallet af indkaldte værnepligtige bør omkring fordobles – til knap 10.000 inklusiv kvinder, der aftjener værneret – kvinder skal have mødepligt til Forsvarets Dag (session).

Værnepligtsuddannelsen skal bringe de værnepligtige på niveau med uerfarne frivillige i Hjemmeværnet , der har modtaget den lovpligtige uddannelse. Den lovpligtige uddannelse i Hjemmeværnet og værnepligtsuddannelsen bliver fagligt set således overvejende ens.

Værnepligtsuddannelsen skal indrettes således, at flest muligt melder sig til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse efterfølgende – det vil sige; målrettet oplysningsarbejde og målrettet opbygning af korpsånd samt et højt aktivitetsniveau.

Værnepligtsuddannelsen og Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse sættes til ca. 300 timer, der for værnepligtiges vedkommende skal afvikles samlet over ca. 30 døgn, hvortil kommer rekrutterings-aktiviteter til det øvrige forsvar.

Nedlæg de værnepligtsrelaterede uddannelsesstrukturer – undtaget i forbindelse med særtjenesten for Kongehuset – ved Hærens, Flyvevåbnets og Søværnets tjenestesteder.

Reformen vil øge totalforsvaret til 25.000

Opret Totalforsvarsuddannelsescenter (TFUC) Østdanmark og TFUC Vestdanmark – disse samplaceres med andre myndigheder – TFUC skal producere modulbaserede uddannelsespakker, der kan tages i forlængelse af hinanden (værnepligtige) eller delt over 3 år (frivillige i Hjemmeværnet) og visse andre kurser for Hjemmeværnet og Forsvaret.

De værnepligtige, der ikke fortsætter i Forsvaret efter endt værnepligt, vil fortsat overgå til totalforsvarsstyrken, men vil efter deres periode i totalforsvarsregistret have en indkommandering, hvor Hjemmeværnet afholder et rekrutteringsarrangement.

De omkring dobbelt så mange indkaldte værnepligtige skal danne grundlag for en statistisk firedobling af totalforsvarsstyrken – dels ved nævnte fordobling af indkaldte, dels ved at fordoble perioden, som de hjemsendte værnepligtige er opført i totalforsvarsregistret – produktionen af reservepersonel til Totalforsvaret tilpasses tilsvarende.   

Overstående reformforslag vil fastholde værnepligten, men udspare midler til det øvrige forsvar og muliggør en statistisk forstærkning af Totalforsvaret fra 6.860 værnepligtige og personel af reserven til omkring 25.000 – denne voldsomme overvejende statistiske oprustning af vores mobiliseringstyrke, der næsten ingen merudgifter vil medføre, bør offentliggøres med stor kraft for at sende et udenrigs- og sikkerhedspolitisk signal om dansk forsvarsvilje og evne. 

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

11 KOMMENTARER

guest
11 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jørgen K
Læser
Jørgen K
5. oktober 2016 23:51

Jeg undrer mig over at der ikke er en vis kildekritik af indlæg. Dette er
et frisk indlæg af en som helt åbenbart ingen begreb har om det han skriver om.

I min verden (har været tilknytet hæren siden
18.nov.1978) skal man være konsulent for at finde på det der foreslås, det
ser fint ud i et regneark(måske), men er et fuldkommen ud i det blå
“mesterværk”. Ingen vil kunne bruge produktet til noget…
overhovedet, kun naturligvis konsulenter uden nogen ide om hvad soldater skal
bruges til.

Hvad skal forsvaret OG samfundet med
“en statistisk firedobling af totalforsvarsstyrken” som er er
ubrugbart til ALT?

Hvad skal forsvaret OG samfundet med
“en statistisk forstærkning af Totalforsvaret fra 6.860 værnepligtige og
personel af reserven til omkring 25.000 – denne voldsomme overvejende
statistiske oprustning af vores mobiliseringstyrke, der næsten ingen
merudgifter vil medføre, bør offentliggøres med stor kraft for at sende et
udenrigs- og sikkerhedspolitisk signal om dansk forsvarsvilje og evne.”

Det sender overhovedet ingen signaler om forsvarsvilje og SLET ingen om evne.
Faktisk det stik modsatte.

Dette kunne meget vel være udtænkt af en radikal eller det der forsvarspolitisk
er være…….

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
7. oktober 2016 9:15

Hej Jørgen. Tak for at deltage i debatten. Du efterspørger kildekritik på OLFI. Jeg opfordrer alle, som kan og vil og har noget på hjerte, til at deltage i den forsvars- og sikkerhedspolitiske debat – uanset synspunkt og holdning. Og jeg glæder mig over, når personer uden for Forsvaret som Lars R. Hansen bruger tid og kræfter på at rejse en vigtig debat, som er aktuel og velkommen. Så i stedet for at være frustreret over et indlæg med en holdning, som du ikke deler, håber jeg, at du fremadrettet vil se positivt på den frie debat, som står åben for alle på OLFI uanset baggrund og politisk ståsted 🙂 Vh, Peter Ernstved Rasmussen

Jørgen K
Læser
Jørgen K
7. oktober 2016 10:21

Hej Peter

Jeg ser meget positivt på en fri debat, det er faktisk den jeg tror jeg har
være med til at forsvare hele mit liv.
Det handler heller ikke om at jeg ikke deler en holdning om at værnepligten er vigtig og den ikke kan diskuteres- jeg forholder mig alene til “kvaliteten” af indlægget – her gik jeg ud fra at der var et mindste mål af faglighed for indlæg, da der ellers kankomme “alt muligt” støj som netop dette indlæg – der er ren
tal magi – og som (håber ikke jeg fornærmer nogen)kunne være udtænkt af en 7.
klasse som intet kender til forsvaret, men har en “frisk” løsning, som ikke er tynget af viden.

Kvaliteten af indlæg på OLFI ligger ellers noget højere, heldigvis, hvilket gør
det læseværdigt. I øvrigt en rigtig god side du har fået op at køre.

God dag / Jørgen

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
7. oktober 2016 10:41

Hej Jørgen. Tak for dit svar og de pæne ord 🙂 Jeg tror, at vi ser forskelligt på kvaliteten af indlæg. Jeg går op i, om forfatterne har ordet i deres magt og forstår at argumentere for deres sag, som Lars R. Hansen tydeligt gør – end da på en meget sober måde. Derfor ærgrer det mig, at du nedgør og latterliggør hans indlæg. Jeg er meget uenig i din analyse af fagligheden – og vurderer her IKKE, hvorvidt forslaget har gang på jord, er ogdt eller skidt. Lars præsenterer en idé, som er et godt afsæt for en debat om værnepligten. Jeg håber, at debatten kan handle om det i en respektfuld og ordentlig tone – og ikke om debattørerne eller deres baggrund for at ytre sig. God weekend 🙂 Vh, Peter

Lars R. Hansen
Læser
Lars R. Hansen
7. oktober 2016 11:00

Holdningen – at værnepligten skal omdannes til en kort, mere økonomisk uddannelse svarende til den lovpligtige uddannelse i hjemmeværnet (sådan at der kan udspares ressourcer til det øvrige forsvar) kan man da mene er en ukvalificeret holdning – men hvori den manglede kildekritik skulle bestå henstår noget uvist.

Og at det udmærkede OLFI tillader holdningen fremføres – giver jo kun dig og andre anledning til at påpege og forklare, hvorfor det er en rigtig dårlig ide – derved har offentligheden mulighed for at opnå et højere oplysningsniveau.

Som pressen jo gerne skulle bidrage til.

Lars R. Hansen
Læser
Lars R. Hansen
7. oktober 2016 10:09

At jeg ikke er tjenestegørende i Forsvaret betyder ikke, jeg ikke har været det – og lige så snart, jeg fremfører et argument med henvisning til min personlige erfaring, da redegør jeg naturligvis gerne for denne – men indtil da er mine eventuelle erfaringer irrelevante.

Jeg vil endvidere tilføje – at folk med samme erfaring udmærket kan have ganske forskellige forsvarspolitiske opfattelser – herunder om værnepligten.

Eftersom som jeg fremsætter en holdning – er kildekritik jo om jeg virkelig har den holdning jeg fremsætter eller ej – det ville være lidt vanskeligt at udrede for redaktøren.

Lars R. Hansen
Læser
Lars R. Hansen
7. oktober 2016 12:00

Holdningen – at værnepligten skal omdannes til en kort, mere økonomisk uddannelse svarende til den lovpligtige uddannelse i hjemmeværnet (sådan at der kan udspares ressourcer til det øvrige forsvar) kan man da mene er en ukvalificeret holdning – men hvori den manglede kildekritik skulle bestå henstår noget uvist.

Og at det udmærkede OLFI tillader holdningen fremføres – giver jo kun dig og andre anledning til at påpege og forklare, hvorfor det er en rigtig dårlig ide – derved har offentligheden mulighed for at opnå et højere oplysningsniveau.

Som pressen jo gerne skulle bidrage til.

Jørgen K
Læser
Jørgen K
7. oktober 2016 13:32

Hej Lars
Så prøver jeg kort 😉
Baggrunden for en endnu kortere værnepligt/ret (men flere indkaldte)end den nuværende har jeg svært ved at se fornuften i, af flere årsager som jeg belyser neden for.
Et af formålene med at indkalde værnepligtige er at “føde” systemet med konstabler, sergenter og indtil fornyelig officerer(hvilket nok kommer igen), jeg vil tvivle på at unge der har været indkaldt i 1 måned kan nå at få et indblik i hvad forsvaret er for noget og herved få lysten til at “komme indenfor” dette vil skabe et yderligere problem med rekruttering til forsvaret end der i forvejen er.
For det andet vil langt flere indkaldte (men i kortere tid) trække store ressourcer på forsvaret, som det har været nævnt på Facebook hvor du jo har fået din sag for 😉 i form af personel til deres uddannelse, skydebane anlæg, ammunition, og øvrig infrastruktur(våben, uniformer, indkvartering ect ect. så din pointe med at det vil spare forsvaret for ressourcer, er en påstand som jeg vil påstå opvejes af ovenstående, og mere ind det – samlet set vil det blive dyrere.

Lars R. Hansen
Læser
Lars R. Hansen
7. oktober 2016 21:41

Tak for svaret – jeg sætter pris på du deler ud af din viden, erfaring og holdning, og når jeg ikke kan tilslutte mig – så det ikke udtryk for manglende erkendelse af din viden og erfaring, men blot et andet anlagt perspektiv på emnet.

Vedr. pkt. 1: Rekruttering

En kortere værnepligt mener jeg ikke vil have en negativ betydning for rekrutteringen – her er kort ventetid til at aftjene VPL, indholdet og dets tilrettelæggelse, fx. at der et højt aktivitetsniveau (altså ingen ventetid ved fx. skydebanen, handlebaner, etc.), teambuilding og adventure-prægede træning samt ikke mindst indstilling og optræden hos KC, NK, KDOBM, DF, NKDEL og GF især af langt større betydning – blandt den målgruppe, der benævnes “højpotentielle” af FVR knytter de primære rekrutteringsbarrierer sig til Forsvarets omdømme, hvad overvindes ved personligt kendskab.

30 døgn er tilstrækkeligt til at få et personligt kendskab til Forsvaret – især når der i de 30 døgn er målrettede rekrutteringsaktiviteter til hele Forsvaret – det kan også tilføjes, at rekrutteringen ikke faldt med indførelsen den 4 mdr. korte VPL – indholdet, nærmere end længden, synes at have større betydning for rekrutteringen – hertil kommer de aktuelle opgaver som noget helt afgørende. Da vi havde ISAF hold indsat i intense operationer – oplevede vi en kraftig søgning til HRU – rent ud sagt; de unge vil trykprøves og have action.

Og de værnepligtige ville få 30 action-packed døgn, hvor de fra start til slut ikke må kede sig i et sekund – hele tiden være aktiveret og udfordret, noget modsat den nuværende og tidligere værnepligt – det er også sådan man rekrutterer til sekter – isolere unge mennesker i den formative alder sammen med stærke, overbevisende ledere, der inderligt prædiker evangeliet, giv dem for lidt søvn og mad samt fysisk udmattende gruppeaktiviteter – tongue-in-cheek.

Vedr. Pkt. 1, stk. 2: Motivation blandt befalingsmænd

Det afgørende for motivationen – er at folk kan se en mening med det de foretager sig – at uddanne (militærfagligt tilsvarende LPU) unge mennesker og introducere dem til Forsvaret vil jeg anføre er meningsfuldt – men jeg accepterer naturligvis, du har en helt anden opfattelse – og regner den for lige så gyldig som min egen subjektivitet herom.

Vedr. pkt. 2: Økonomi

Det er billigere at have 10.000 på kost og logi i 30 dage end 5.000 i 120 dage – ikke mindst, når de 10.000 skal have billigere retter (billigere UDD) – materielforbruget vil ikke ændre sig væsentligt, mens beholdningerne rigtig nok må opbygges i tilfælde af mobilisering af TFS i sin helhed.

Når materielforbruget ikke vil ændre sig væsentligt – så skyldes det, at nedslidningen/forbruget over et måneds anvendelse af hjelm, basis og gevær er mindre end ditto over fire måneders anvendelse – bemærk, at med den korte VPL er der på samme tid kun 1.000 værnepligtige under UDD, mens der med den nuværende VPL er omkring 2.000 under UDD samtidigt.

Spidsbelastningen på materielbeholdningen er således større under den nuværende ordning – mens der ved mobilisering naturligvis ville være et større materielbehov til en større styrke – i det omfang den mobiliseres fuld.

Vedr. pkt. 3: Dansk forsvars store problem

Til dit tredje punkt – så vil jeg sige, at du har fuldkommen ret – at udspare lidt ressourcer fra værnepligtsstruktureren til det øvrige forsvar vil absolut ikke løse dansk forsvars problemer. Det vil end ikke skrabe i overfladen – der skal tilføres væsentlige flere ressourcer til Forsvaret, førend vi kan opbygge et forsvar og en forsvarsevne, der proportionalt i en allianceramme kan bidrage til opretholdelsen eller genskabelsen af den internationale fred og sikkerheden – det forudsætter, Danmark afsætter det i NATO aftalte til forsvarsområdet.

Altså 2% af BNP – hvad nogenlunde ville være en fordobling af det nuværende forsvarsbudget – det kunne til eksempel gøres med grønthøstermetoden, hvor alle andre offentlige udgiftsområder skulle udspare knap 2% – der synes dog ikke politisk eller folkelig stemning for at spare på velfærdsområderne for at styrke forsvarsområdet – der synes at være en lav folkelig og politisk erkendelse af, at al velstand og velfærd hviler på et fundament af fred og sikkerhed – og fred og sikkerhed kræver militær evne og vilje til at opretholde den – det var bare ikke det mit indlæg omhandlede.

Det var et forslag, der skulle flytte ressourcer indenfor det værende budget – hvor jeg fandt behovet for flere ressourcer var større ved de enheder vi faktisk udsender – end værnepligtigsstrukturen.

Vedr. pkt. 4: Udenrigspolitisk signal

At meddele verden, at Danmark øger sin mobiliseringsstyrke fra 6.000 til 25.000 vil være et virksomt signal – også selvom det er en kvalitativ svækkelse af TFS – eftersom de udsparede ressourcer anvendes til at styrke det øvrige forsvar.

Vedr. pkt. 5: De kan ikke bruges til noget

De kan gøre nytte i helt simple bevogtningsopgaver i baglandet som supplement til HJV – men behovet for supplerende uddannelse ved aktivering vil naturligvis være tilsvarende større med afkortelsen af HBU – det er uafviseligt.

(Dertil kan de selvfølgelig gå til hånde i alle mulige nød- og katastrofesituationer)

Nuvel – vi behøver ikke og bliver nok heller ikke enige i dette spørgsmål – men tak alligevel for debatten.

Jørgen K
Læser
Jørgen K
9. oktober 2016 11:29

Hej igen
Jeg sætter pris på du deler ud af din viden, erfaring og holdning, og når jeg ikke kan tilslutte mig dine løsninger… så det ikke udtryk for manglende erkendelse af din gode vilje, men blot et andet perspektiv på emnet.
Så skulle den gode tone være tilstede….politisk korrekt skal man jo være i det anerkende Danmark.

Lars R. Hansen
Læser
Lars R. Hansen
5. oktober 2016 20:30

Forslaget søger at opnå fem mål:

1) Udspare midler til det øvrige Forsvar.

2) Sende et udenrigs- og sikkerhedspolitisk signal.

3) Styrke rekrutteringen til HJV.

4) En kvantitativ styrkelse af det nationale beredskab.

5) Øge antallet af borgere, der stifter bekendtskab med Forsvaret.

Politisk er forslaget søgt tilrettelagt som et kompromis mellem tilhængere og modstandere af værnepligten i Folketinget – tilhængere kan være tilfredse med flere indkaldes, mens modstandere kan være tilfredse med værnepligten vil koste færre penge – det er et forslag, der bygger på en vurdering af det forsvarspolitiske landskab, ikke et bud på en ideal indretning af dansk forsvar.