Topmøde

Værnepligten er relevant, men bør reformeres – sådan kan det gøres

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

KOMMENTAR: Værnepligten er stadig relevant, men den kan og bør reformeres for at frigøre flere ressourcer fra værnepligtsstrukturen til det øvrige forsvar, hvor behovet helt åbenlyst er mere akut. Sådan skriver konsulent Lars R. Hansen i denne kommentar.

Den almindelige værnepligt fylder 168 i år. Da vore grundlovsfædre med et overvældende flertal indførte den almindelige værnepligt, var et af de vægtigste argumenter for, at der med de nye borgerlige frihedsrettigheder også måtte følge pligter, en pligt til at forsvare vores land.

Lars R. Hansen
Lars R. Hansen er selvstændig konsulent og har ingen relation til Forsvaret. Privatfoto

Og lige siden har alle unge danske mænd på tværs af sociale skel og geografi skulle møde til session og trække et lodnummer, der afgjorde, hvorvidt de skulle aftjene deres værnepligt. Gennem årene har værnepligtige aftjent deres værnepligt i meget omskiftelige danske forsvar; fra store mobiliseringsforsvar bygget på en lille kerne af fast personel og massive mængder værnepligtige – der skulle føre en forsvarskamp mod indtrængende fjender – til et i dag lille, professionelt ekspeditionsforsvar, som skal indsættes globalt, hvor værnepligtige ikke fylder meget.

Faktisk fylder værnepligten i dag så lidt, at flere tilsyneladende anser den for alene at skulle tjene som en rekrutteringskanal til det øvrige forsvar – det gav senest formanden for HKKF, Flemming Vinther, udtryk for i Dagbladet Politiken den 29. september, hvor han bl.a. citeres for følgende:

“Forslaget [om at øge antallet af indkaldte værnepligtige fra omkring 4.500 til 10.000] vil være decideret spild af samfundets penge, da forsvaret kun har brug for, at omtrent 10 procent af det nuværende antal værnepligtige fortsætter i forsvaret”

Værnepligtige overgår til totalforsvarsstyrken

Hvor Flemming Vinther tilsyneladende helt overser, at de værnepligtige, der ikke fortsætter i Forsvaret ikke udgør “spild”, men indgår i totalforsvarsstyrken – et lidt hengemt rudimentært mobiliseringsforsvar baseret på værnepligtige og personel af reserven – som gør det nationale beredskab mere robust og udgør et meget beskedent og omkostningseffektivt fundament for en eventuel gendannelse af et større territorialforsvar.

Flemming Vinther er ikke alene med den opfattelse af værnepligten. Professor Mikkel Vedby Rasmussen tilslutter sig i samme artikel opfattelsen med påstandene, at værnepligten er “den dyreste rekrutteringsreform i universet”, og at “vi har brug for professionelle soldater, ikke værnepligtige”. Hvilket henholdsvis må kaldes en overdrivelse og et håb.

En overdrivelse – da værnepligten ikke er en dyr rekrutteringsform, men en økonomisk ordning, der sikrer Forsvarets rekruttering, en uafviselig økonomisk varetagelse af opgaverne for Kongehuset og, som nævnt, et mere robust nationalt beredskab med den ganske økonomiske og beskedne totalforsvarsstyrke – dertil kommer de bredere samfundsnyttige virkninger af den almindelige værnepligt på borgerdannelsen.

Et håb – da påstanden om vi ikke vil få brug for værnepligtige udtrykker et håb om at Danmark aldrig vil komme i situationer, hvor det bliver nødvendigt, at aktivere totalforsvarsstyrken – jeg deler håbet, men mener ikke et sådan håb bør være basis for dansk forsvarspolitik.

Sådan kan man reformere værnepligten

Nuvel – værnepligten er stadig relevant, men kan og bør reformeres, således at der kan frigøres flere ressourcer fra værnepligtsstrukturen til det øvrige forsvar, hvor behovet helt åbenlyst er mere akut. Antallet af indkaldte værnepligtige bør omkring fordobles – til knap 10.000 inklusiv kvinder, der aftjener værneret – kvinder skal have mødepligt til Forsvarets Dag (session).

Værnepligtsuddannelsen skal bringe de værnepligtige på niveau med uerfarne frivillige i Hjemmeværnet , der har modtaget den lovpligtige uddannelse. Den lovpligtige uddannelse i Hjemmeværnet og værnepligtsuddannelsen bliver fagligt set således overvejende ens.

Værnepligtsuddannelsen skal indrettes således, at flest muligt melder sig til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse efterfølgende – det vil sige; målrettet oplysningsarbejde og målrettet opbygning af korpsånd samt et højt aktivitetsniveau.

Værnepligtsuddannelsen og Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse sættes til ca. 300 timer, der for værnepligtiges vedkommende skal afvikles samlet over ca. 30 døgn, hvortil kommer rekrutterings-aktiviteter til det øvrige forsvar.

Nedlæg de værnepligtsrelaterede uddannelsesstrukturer – undtaget i forbindelse med særtjenesten for Kongehuset – ved Hærens, Flyvevåbnets og Søværnets tjenestesteder.

Reformen vil øge totalforsvaret til 25.000

Opret Totalforsvarsuddannelsescenter (TFUC) Østdanmark og TFUC Vestdanmark – disse samplaceres med andre myndigheder – TFUC skal producere modulbaserede uddannelsespakker, der kan tages i forlængelse af hinanden (værnepligtige) eller delt over 3 år (frivillige i Hjemmeværnet) og visse andre kurser for Hjemmeværnet og Forsvaret.

De værnepligtige, der ikke fortsætter i Forsvaret efter endt værnepligt, vil fortsat overgå til totalforsvarsstyrken, men vil efter deres periode i totalforsvarsregistret have en indkommandering, hvor Hjemmeværnet afholder et rekrutteringsarrangement.

De omkring dobbelt så mange indkaldte værnepligtige skal danne grundlag for en statistisk firedobling af totalforsvarsstyrken – dels ved nævnte fordobling af indkaldte, dels ved at fordoble perioden, som de hjemsendte værnepligtige er opført i totalforsvarsregistret – produktionen af reservepersonel til Totalforsvaret tilpasses tilsvarende.   

Overstående reformforslag vil fastholde værnepligten, men udspare midler til det øvrige forsvar og muliggør en statistisk forstærkning af Totalforsvaret fra 6.860 værnepligtige og personel af reserven til omkring 25.000 – denne voldsomme overvejende statistiske oprustning af vores mobiliseringstyrke, der næsten ingen merudgifter vil medføre, bør offentliggøres med stor kraft for at sende et udenrigs- og sikkerhedspolitisk signal om dansk forsvarsvilje og evne. 

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

11 KOMMENTARER

guest
11 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer