spot_img

“Tillykke, I må forsvare jer selv”

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Natten til tirsdag gav Donald Trump endnu et indblik i, hvordan han som præsident vil lede USA på den internationale scene. Hans plan – eller mangel på samme – gør op med grundprincipperne i Nato og vil gøre verden til et (langt) mere usikkert sted.

Om lidt over en måned går amerikanerne i stemmeboksene for at vælge USA’s 45. præsident. Valgkampen har hidtil handlet mest om indenrigspolitiske emner, men mandag aften – natten til tirsdag dansk tid – mødte demokraten Hillary Clinton og republikaneren Donald Trump for første gang hinanden i en direkte tv-transmitteret duel over 90 minutter.

TV: Se hele debatten mellem Hillary Clinton og Donald trump her

Mens Hillary Clintons udenrigspolitik lægger sig tæt op ad Barack Obamas, har der været større tvivl om, hvad Donald Trump egentligt vil. I juli sendte han de første chokbølger gennem Nato og mange af USA’s allieredes hovedstæder, da han i et interview med New York Times gjorde op med det vigtigste grundprincip i Nato – det kollektive forsvar og “musketereden” i Artikel 5. Den handler om, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle. I interviewet med New York Times slog Donald Trump fast, at han ikke så nogen grund til at hjælpe de Nato-lande, som ikke “har opfyldt deres forpligtelser til os”.

“Vi kan ikke forsvare Japan”

Mandag aften fortsatte Donald Trump ud ad samme tangent, hvor han godt nok sagde, at han bakkede op om Nato (“I’m all for Nato”) og så alligevel. Vi tager tre citater:

“Hvad jeg mener om NATO? Jeg er forretningsmand, og jeg har også min sunde fornuft. Af de 28 medlemslande betaler en stor del af dem ikke deres rimelige andel. Og det generer mig, for vi forsvarer dem, og de burde i det mindste betale os, hvad de skulle ifølge traktaten og kontrakten.”

“Vi betaler 73 pct. af alle Natos udgifter, og det er mange penge for at beskytte andre folk. Men jeg støtter Nato fuldt ud. Men jeg siger også, at Nato er nødt til at fokusere på terror. Vi er nødt til at bruge Nato til at gå ind i Mellemøsten med os og andre nationer, og så er vi nødt til at banke IS ad Helvede til (“knock the hell out of ISIS”). Og vi er nødt til at gøre det hurtigt.”

“Når vi kigger ned over listen, så forsvarer vi Japan. Vi forsvarer Tyskland. Vi forsvarer Sydkorea. Vi forsvarer Saudi Arabien. Vi forsvarer lande. De betaler os ikke, hvad de burde betale os, fordi vi leverer dem en enorm service og taber en formue. Vi taber på det hele. Jeg siger, giver det mening? Vi taber på det hele. Det, jeg siger, er, at det er meget muligt, at hvis ikke de betaler en rimelig andel, for det her er ikke for 40 år siden, hvor vi kunne gøre det, som vi gør nu. Vi kan ikke forsvare Japan – et monster, som sælger os millioner af biler. De kan blive nødt til at forsvare sig selv.”

Interview i juli var ikke en svipser

Set i de allieredes øjne er Donald Trumps udenrigspolitiske udmeldinger skræmmende. Med sin retorik og sine gentagne udtalelser demonstrerer han, at det ikke var en svipser i New York Times for to måneder siden. Donald Trump mener på trods af den bindende traktakt tilsyneladende ikke, at USA behøver at gøre noget, hvis Rusland skulle finde på at gå ind i et land, som ikke har betalt de to pct. til forsvarsbudgettet, som er den uofficielle præmie for et Nato-medlemskab.

Og han mener heller ikke, at USA kan agere politibetjent i Asien og blive ved med at beskytte Sydkorea og Japan. Hvad har det hjulpet, spurgte Trump retorisk – og svarede selv med, at Nordkorea foretager atomprøvesprængninger og affyrer missiler hen over hovedet på de 28.000 amerikanske soldater, som er udstationeret i Sydkorea. Det er med andre ord penge ud af vinduet, mener Trump – “vi taber det hele,” sagde han gentagne gange.

Donald Trump ser USA’s udenrigspolitik med en forretningsmands briller og skeler udelukkende til bundlinjen uden at tænke over, hvor farlig og ustabiliserende alene hans udtalelser er – og hvilke geopolitiske konsekvenser de kan have for USA’s strategiske samarbejder i det lange løb. Han negligerer betydningen af Nato og har allerede sat en af sine bulldozere til at banke i den cement, som udgør alliancens fundament.

Hele grundtanken med Nato er netop at afskrække fremmede magter fra at angribe selv små stater, fordi det vil resultere i en krig med hele alliancen og USA’s krigsmaskine. Men afskrækkelsen virker kun, hvis fremmede magter – læs Rusland – opfatter alliancen som troværdig, og med sine udtalelser har Donald Trump rystet Natos medlemslande – og i særdeleshed de baltiske lande – i deres grundvold.

Underminerede sin egen og USA’s troværdighed

Men Donald Trump stoppede ikke der. Det næste punkt i debatten drejede sig om kandidaternes syn på brugen af atomvåben. Og her underminerede Donald Trump atter en gang ikke bare sin egen, men USA’s militære troværdighed.

“Jeg ville helt sikkert ikke angribe først,” sagde Donald Trump.

Det lyder umiddelbart sympatisk, men i den militære ABC afviser man aldrig at bruge sine kapaciteter – for så er der ingen grund til at have dem, hvilket dekan Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet kom ind på tirsdag i DR P1-radioprogrammet “Droner og Kanoner”.

“I det sekund, at du udelukker at bruge noget, som du har i dit arsenal, har du dermed givet din modstander en fordel, som du ikke ønsker at give ham,” sagde Ole Kværnø.

Donald Trump har ved tidligere lejligheder slået til lyd for, at lande som Japan, Sydkorea og Saudi Arabien skal have lov til at udvikle atomvåben. Men det vil aldrig blive i USA’s eller Vestens interesse at lade flere lande udvikle atomvåben, som er den strategiske joker i enhver militær værktøjskasse. Det vil kun øge ustabiliteten og usikkerheden i den globale verden – uanset hvilke alliancer USA i øjeblikket kan støtte sig til.

Kan tvinge Natos medlemslande til at prioritere forsvar

Havde man som seer håbet på, at Donald Trump i denne første direkte præsident-debat havde lagt gadedrengen bag sig og vist sig som en præsidentkandidat med udenrigspolitiske visioner og sikkerhedspolitisk overblik, blev man ikke bare skuffet, men skræmt. Donald Trumps tanker på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område skaber alt andet end ro, men kan resultere i en massiv global oprustning og nye alliancer uden om USA.

Skal man som sikkerhedspolitisk anskuer tvinge en positiv konsekvens ud af Donald Trumps udmeldinger, må det være, at han reelt set kan tvinge Natos medlemslande til at komme i sving og få bragt deres egne forsvar på omgangshøjde. Her tænker han uden tvivl også på Danmark, hvor forsvarsbudgettet kun lige sniger sig over 1 pct., og hvor hele strukturen er presset til bristepunktet på grund af års massive besparelser, som har nedlagt vitale kapaciteter og fjernet enhver form for robusthed.

Bliver Donald Trump USA’s næste præsident, kan man derfor godt forestille sig, at den danske regering vil føle sig presset til at bruge flere penge på Forsvaret, end statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) umiddelbart havde tænkt sig, da han på Nato-topmødet i juli annoncerede en budgetforøgelse ved næste forsvarsforlig gældende fra 2018.

Under alle omstændigheder vil valget af Trump som USA’s næste præsident betyde dramatiske geopolitiske omvæltninger, som næppe skaber grobund for en mere fredfyldt og sikker verden. Set i det lys kan vi slutte med et citat fra New York Times interview med Donald Trump i juli, hvor Trump blev spurgt om, hvorvidt han fortsat ville investere i Nato som alliance.

“Hvis ikke vi kan få en ordentlig tilbagebetaling for de enorme summer, som vi bruger på at beskytte andre lande – som i mange tilfælde er ekstremt rige. Hvis ikke vi kan indgå den aftale, hvilket jeg tror på, at vi kan, og hvilket jeg håber på. Men hvis vi ikke kan, så vil jeg være helt klar til at sige til disse lande: Tillykke, I må forsvare jer selv.”

Andre læste også

Helhedsansvar – ja, men hvordan?

DEBAT. Ikke alt var fryd og gammen "i gamle dage", selvom stærke stemmer i forsvarsdebatten godt kan give det indtryk. Det er derfor også farligt at stirre sig blind på, at den eneste mulighed for at bringe Forsvaret tilbage på fode er strukturen fra før 2014, mener oberstløjtnant Flemming...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer