Rusland spiller hovedrolle i Danmarks sikkerhedspolitik

Udenrigsminister Kristian Jensen i samtale med ministersekretær Anders Kaldan Helstrand (siddende) og Udenrigsministeriets politiske direktør, Jesper Møller Sørensen. Overfor udenrigiministeren sidder hans særlige rådgiver Peter Høyer, og længst til højre er det ministersekretær Anne-Dorothea Bruun Aubry. Foto: Ernstved

INTERVIEW: Danmarks forhold til Rusland er ”udfordret”, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V). Han udtrykker samtidig optimisme for en diplomatisk løsning på konflikten i Ukraine, lige som det gode samarbejde med Rusland omkring Arktis vækker håb. OLFI interviewede ham på en rejse til Ukraine.

Når man i 2016 diskuterer Danmarks sikkerhedspolitik med udenrigsminister Kristian Jensen (V), spiller et enkelt land en altoverskyggende hovedrolle. Siden sin annektering af Krim og Donbas-provinsen i Ukraine har Rusland vendt op og ned på det geopolitiske billede og ændret på magtbalancen i en grad, som har fået regeringer og alliancer til at reagere.

På Nato-topmødet i Warszawa besluttede Nato at udstationere fire bataljoner langs Natos østlige grænse til Rusland, og alene i Østersøområdet har samtlige vestlige lande besluttet at øge deres forsvarsbudgetter markant. Danmark er som det eneste land ikke fulgt med – endnu – men det kommer, lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på det samme topmøde i juli. Og hvordan er vores forhold så til den store nabo mod øst?

Det fik OLFI lejlighed til at spørge udenrigsministeren om under hans to dage lange besøg i Ukraine torsdag-fredag, hvor den sikkerhedspolitiske situation og konflikten med Rusland lå som en konstant og dyster underlægningsmusik til indsatsen mod korruption og den ukrainske regerings arbejde med at reformere det unge demokrati.

Læs også: Kristian Jensen gav Ukraine mere end moralsk opbakning

»Det er et udfordrende forhold, for på den ene side er Rusland modpart i en række konflikter som Ukraine og Syrien, og på den anden side er Rusland vores samarbejdspartner på en række områder som i Arktis og i Østersøen. Derfor skal vi på den ene side signalere en fasthed og robusthed over for Rusland i spørgsmålet om Ukraine ved at stå fast på vores værdier og interesser. På den anden side skal vi holde en hånd fremstrakt til samarbejde i det omfang, at Rusland ønsker at være med,” siger Kristian Jensen.

En prioritet at kmpe for Ukraines selvstændighed

Når han vælger at besøge Kiev nu, sker det dels for at bakke Ukraine op i bestræbelserne på at reformere landet og komme den udbredte korruption til livs. Men det sker også for at signalere solidaritet i forhold til Rusland.

»Vi har hele vejen markeret os fra dansk side som en stærk ven af Ukraine i forhold til den aggression, som vi har set fra separatister støttet af Rusland. Det har været en prioritet for os at kæmpe for Ukraines ret til selvbestemmelse. Vi gør det også, fordi det er vigtigt for alle små lande at kæmpe for det princip, at landene selv vælger deres egen fremtid, og hvem de skal arbejde sammen med. Rusland forsøger i dag at genskabe noget af den samme interessesfære, som omgav det gamle Sovjetunionen, og derfor blander russerne sig i Ukraine, Georgien og andre lande. Men det er i vores interesse, at landegrænser alene flyttes med stemmesedler og blyanter – og ikke med kampvogne og geværer,” siger Kristian Jensen.

Han glæder sig over, at konflikten i det østlige Ukraine i det mindste ikke er eskaleret i den seneste tid. Omvendt bliver de udsendte OSCE-observatører løbende chikaneret, de bliver tilbageholdt, og de bliver nægtet adgang til vigtige dele af området.

»Derfor er det selvfølgelig en svær sikkerhedsmæssig situation, fordi den er låst og frosset fast. Omvendt er vi bare nødt til at erkende, at den eneste vej frem er diplomatiske forhandlinger. Det her skal ikke ende i en militær krig mellem Ukraine og russisk støttede oprørere.«

Men det er vel allerede en krig?

»Det er en mærkelig hybrid krig, for det er ikke en krig, hvor fronterne bevæger sig, og man går fuldt ind med kampvogne og fly. Det er heller ikke en fred, for våbenhvilen bliver dagligt brudt – den seneste har været brudt i løbet af natten (til fredag, red.). Alligevel er det en mere rolig periode, end det har været hen over sommeren. Det er en periode med mere dialog, end vi har set tidligere, fordi Rusland også har en interesse i, at denne konflikt på et eller andet tidspunkt bliver bragt til en ende,” siger Kristian Jensen.

Konflikten må ikke eskalere

I sidste uge forlængede EU sanktionerne mod navngivne russere, og i Ukraine bad præsident Petro Poroshenko EU om at udvide sanktionerne fra halve til hele år. Det bakker Kristian Jensen op om, selv om han tvivler på, at der vil være flertal for det forslag i EU.

Man kan på den baggrund spørge, om Nato kunne gøre mere? Kristian Jensen mener, at Nato allerede gør, hvad Nato kan, for konflikten må ikke eskalere. Natos indsats sker gennem en såkaldt trust fund, som hjælper Ukraine med at opbygge militære kapaciteter. Danmark har sendt tolke, som hjælper de canadiske militærrådgivere, fordi Danmark har gode kompetencer på det område.

Siddende i et af Forsvarets Challenger-fly på vej hjem fra besøget i Ukraine er det oplagt at tale med udenrigsministeren om Danmarks forhold til Nato. Vi bruger markant færre penge på forsvar, end Nato beder om, og derfor har Kristian Jensen gennem længere tid i alliancen argumenteret for, at Nato skal vurdere medlemslandene mere nuanceret end bare på, hvor meget landene bruger økonomisk. Således lykkedes det den danske udenrigsminister under topmødet i Warszawa i sommer at få skrevet effekten af de brugte penge ind som en parameter. Set i det lys leverer Danmark som et af de mest effektive lande, mener Kristian Jensen – og fremhæver indsatsen med at sejle kemiske våben ud af Libyen.

Vigtigt med en sikkerhedsparaply over Atlanten

Et andet område, hvor Danmark kan levere, er i Natos missilforsvar. På topmødet i Wales i 2014 lovede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark ville stille en sensor-kapacitet til rådighed for Nato, men siden har diverse politiske udmeldinger sået tvivl om Danmarks reelle ønske om at leve op til det løfte. Kristian Jensen lover ikke noget, men lægger ikke skjul på, at regeringen finder missilforsvaret vigtigt.

»Missilforsvaret har flere aspekter end bare vores forhold til Rusland. Flere lande er i gang med at udvikle missilsystemer. Det ser vi både i Nordkorea, og vi ser det i terrororganisationer, som udvikler missiler i low scale til angreb fra en lastbil eller i mere komplicerede angreb. Derfor tror jeg, at det er vigtig at kunne spænde den sikkerhedsparaply ud over det atlantiske forsvarssamarbejde og kunne beskytte os – om jeg så må sige – mod løsgående missiler, for det er reelt dét, som vi snakker om.«

Helle Thorning-Schmidt lovede at stille en sensorplatform til rådighed, som kan opdage indkommende missiler, og nu kører debatten, om vi også burde anskaffe os nedskydningskapaciteter, som Peter Taksøe-Jensen har foreslået. Hvad mener du?

”Det er et militærfagligt spørgsmål, hvordan vi skal investere vores kræfter. Det vil vi have lejlighed til at undersøge nærmere.”

Vi skal have en åben dialog med Rusland

Du udtrykte før en smule optimisme for en diplomatisk løsning i forholdet mellem Rusland og Ukraine. Vi hører også, at samarbejdet med Rusland om Arktis går godt. Kan du uddybe det? Kan man undgå at tale om alle konflikterne, når I lukker dørene for at tale Arktis?

”7-9-13, og så banker jeg to gange under bordet. Jeg håber, at det kan fortsætte. Det kan lyde skizofrent, men det er lykkedes at have et fredeligt og praktisk samarbejde om Arktis, selv om vi i perioder har haft meget intense drøftelser på andre områder.”

Giver det dig en tro på, at det rent faktisk er muligt at tale fornuft med Rusland?

»Jeg er altid optimistisk, for det gør livet så meget nemmere – inklusiv at Rusland på et tidspunkt vil begynde at arbejde mere positivt sammen med os. Rusland er en konstant, som vi ikke kan komme uden om. Rusland ligger, hvor det ligger, og vi deler grænse med Rusland i Arktis, vi deler Østersøen, og det er et land, som vi skal forstå at håndtere ikke bare nu, men også ud i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi har en åben dialog med Rusland, også selv om den kan være besværliggjort af nogle konflikter i øjeblikket,« siger Kristian Jensen.

Kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here