GENUDGIVELSE: Jo, man kan godt lave bedre uddannelser på kortere tid! Sådan lød svaret i 2016 fra kontreadmiral Nils Wang, som dengang var chef for Forsvarsakademiet. I anledning af påskens helligdage og den aktuelle debat om Forsvarets officersuddannelser genudgiver OLFI denne baggrundsartikel fra september 2016.

De militære officersuddannelser stod i stampe og var ikke længere tidssvarende. De kostede for meget, producerede for mange generalister og havde ingen bånd til det civile uddannelsessystem. Derfor var det på høje tid at lave dem om. Det mener kontreadmiral Nils Wang, som er chef for Forsvarsakademiet og ansvarlig for Forsvarets officersuddannelser.

“Vi burde have gennemført disse ændringer længe inden, at vi fik sparekniven i 2012. Men det skete ikke, fordi vi ikke har været tvunget til at tænke kreativt,” siger han.

OLFI møder ham sammen med dekan Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet og oberst Kenneth Pedersen, som er chef for Hærens Officersskole (HO), i samme uddannelses lokaler på Frederiksberg Slot til en snak om de omvæltninger, som Forsvarets officersuddannelser i løbet af de seneste år har gennemgået. Baggrunden er den kritik, som uddannelserne har været udsat for fra bl.a. Niels Tønning, som er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD).

I august fremsatte han en dyster dommedagsprofeti her på OLFI, hvor han bl.a. forudså en mangel på 600 officerer i 2019 og sagde, at hele projektet med en ny HR-strategi »er slået fejl og skal laves om«. Kritikken kom sammen med historien om, at det trods et rekrutteringsmål på 138 kun lykkedes at optage 93 nye kadetter på Forsvarets Officersuddannelser i år.

De ansvarlige for uddannelserne erkender en række udfordringer, som ifølge dem kan forklares med en overgangsperiode. For vel var der for lille et optag på uddannelserne i år, vel skal mange ting forbedres, og vel skal uddannelserne finde deres leje. Men at Forsvaret grundlæggende har fat i den helt lange ende, er Nils Wang & Co. overhovedet ikke i tvivl om. Ifølge Nils Wang har Forsvarets officersuddannelser i løbet af de seneste år gennemgået et historisk løft, som bringer dem ind i en helt ny tidsalder til gavn og glæde ikke bare for Forsvaret, men også for det omgivende og civile samfund.

”I virkeligheden er det smågenialt, dét som vi er endt ud med,” siger kontreadmiralen med tilfredshed og stolthed over det opnåede.

Fuld kraft bak på alle tre håndtag!

Den del vender vi tilbage til, men hvorfor er uddannelserne overhovedet blevet ændret? Årsagen var den besparelse på 2,7 mia. kr. om året, som den daværende regering tilbage i 2012 lagde ned over Forsvaret. Besparelsen blev meldt ud i november, og allerede fra januar 2013 trådte de første massive besparelser i kraft.

For i videst mulige omfang at friholde de operative kapaciteter, valgte man fra Forsvarets side af skære omkring en mia. kr. på HR-området. Det betød en helt ny struktur med nye ansættelsesformer, hvor tjenestemandsansættelserne skulle afløses af overenskomstansættelser – og en helt ny uddannelsesstruktur.

”Der er tre håndtag, som man kan skrue på, når man driver skoledrift: Kortere uddannelser, færre elever og mere rationel skoledrift. Når man skal spare så mange penge, som var givet i præmissen ved forliget – så skal man bare rykke fuld kraft bak på alle tre håndtag, og hvis noget går i stykker, må man reparere på det bagefter! Så det var sådan set bare med at komme i gang med at være innovativ over hele linjen,” siger Nils Wang.

Resultatet kan man se i Forsvarets uddannelsesreform: Kortere uddannelser, færre årgange, færre kadetter, færre lærere, færre forskere, færre ansatte i det administrative personale og færre skolebygninger. Og hvordan kan det så ende med at blive en bedre officersuddannelse, når grunduddannelsen før reformen tog 2,5 år og i dag er barberet ned til 18 måneder, og det tidligere videreuddannelsestrin II (VUT) på ni måneders fuld tilstedeværelse i dag er ændret til en treårig Master i Militære Studier (MMS)?

Underviser nu kun i militærfaglige fag

Svaret er, at elevernes forudsætninger med en civil bachelorgrad som adgangskort bliver nogle helt andre end i dag, og at de erfarne officerer kan skræddersy deres mastergrad ud fra moduler og dermed målrette uddannelsen langt bedre, end det var muligt på VUT. Oberst Kenneth Pedersen var selv skeptisk, men kan som skolechef på HO se, at de nye tiltag virker og giver rigtig god mening.

”Fagligheden er nøjagtigt den samme, men måden, vi uddanner på, er anderledes. Da jeg selv gik på HO, havde jeg bl.a. fransk, tysk, statistik, sandsynlighedsregning og flere andre civile fag. Det har vi skåret fra. Nu er det næsten kun de militære fag, som vi underviser i. Kadetterne har lidt engelsk, men det er taktisk militært engelsk, som vi bruger i internationale operationer,” siger Kenneth Pedersen.

Artiklen fortsætter under billedet …

På samme måde uddannede man før i tiden alle officerer over samme læst inden for de respektive værn. Det vil sige, at alle gennemgik samme standarduddannelse, selv om officererne skulle ud og virke i meget forskellige stillinger. Samtidig var noget af uddannelsen rettet mod stillinger, som officererne først ville komme i nærheden af efter flere år, og dermed var meget af uddannelsen groft sagt spildt.

”Jeg producerer i dag en langt mere fokuseret delingsfører, end jeg selv blev uddannet til. Jeg blev uddannet til at være næstkommanderende (NK) i et kompagni, så mig kunne man efter nogle år som delingsfører gøre til næstkommanderende, uden at jeg først skulle runde HO igen. Selv havde jeg et antal udsendelser, inden jeg kom til at fungere som næstkommanderende. På det tidspunkt var det fem år siden, at jeg havde været på HO og modtaget undervisning i forvaltning og uddannelsesplanlægning. Jeg tror, at min chef dengang var temmelig træt af mig. Jeg måtte jævnligt ind og spørge ham til råds, fordi jeg havde glemt det hele fra min tid på HO,” siger Kenneth Pedersen.

Ifølge kritikerne er netop den ændring en del af problemet, for i krig skal man altid kunne træde et niveau op og overtage, hvis den foresatte falder i kamp. Men også det er der ifølge Kenneth Pedersen taget højde for i den nye officersuddannelse.

”Kadetterne lærer stadig at føre enheden i kamp, så de kan gå et trin op, hvis chefen falder. Til gengæld opretter vi et NK-kursus om et par år, når det bliver relevant for de kadetter, som nu er i gang med den nye uddannelse. Det kommer de ind på HO og tager, umiddelbart før de skal fungere som NK, og dermed får de først den nødvendige viden, når de skal bruge den,” fortæller han.

Løn under uddannelse er et vigtigt for konkurrencen

Den nye officersuddannelse foregår i det, der i uddannelsessektoren hedder voksen- og efteruddannelsessystemet, og det har ifølge dekan Ole Kværnø sin helt naturlige årsag.

”Vi uddannede officerer som professionsbachelorer i ledelse. Men da sagde Moderniseringsstyrelsen til os, at vi snød på vægten, for en professionsbachelor er en ungdomsuddannelse, og der må man ikke få løn under uddannelsen. Så hvis vi fortsatte med det, skulle vi give SU i stedet for fuld løn. Et af vores vigtigste konkurrenceparametre er løn under uddannelse, og derfor måtte vi lave systemet om for at løse den udfordring,” fortæller Ole Kværnø.

De studerende på den nye officersuddannelse rekrutteres dels fra de civile universitetsuddannelser og dels fra geleddet i form af konstabler og befalingsmænd. Det betyder, at det ikke længere er nok at have en studentereksamen og gå befalingsmandsvejen i Forsvaret, hvis målet er at blive officer. Optagelse kræver, at man enten har en bachelorgrad, en professionsbachelor eller en tilsvarende uddannelse. Forsvaret stiller ingen krav til uddannelsens retning, og der lægges ved optagelse alene vægt på uddannelsesniveauet og ansøgerens øvrige kvalifikationer.

Som befalingsmand skal man have minimum to års tjenesteerfaring og gennemgå et modulopbygget akademiuddannelsesforløb sideløbende med sin tjeneste forud for optag, mens man som konstabel skal igennem det samme og altså først uddanne sig som sergent.

Optimister trods udfordringer med rekrutteringen

Men er det hele så fryd og gammen, og er kritikken urimelig? Nej, erkender Nils Wang og nævner rekrutteringen og de tomme pladser på efterårets officersuddannelser som den største udfordring lige nu.

”Når det ikke er lykkedes at få fyldt holdene op, skyldes det, at vi ikke har prøvet godt nok. Og man kan bebrejde os, at vi ikke har været dygtigere til at få det op at stå på nuværende tidspunkt. Men jeg tror, at hovedforklaringen er, at vi ikke har haft kræfterne til det. Men vi har langt fra udtømt alle muligheder endnu, og derfor er vi meget optimistiske,” siger Nils Wang.

Ifølge Ole Kværnø rammer en del af kritikken også forbi skiven. Efter introduktionen af de nye uddannelser for tre år siden gik en stor del af kritikken på, at tilrettelæggelsen af uddannelserne og særligt masteren i militære studier var ufleksible, fordi uddannelsen skulle leve op til nogle eksterne standarder for at blive akkrediteret.

”Det har vi også set, og vi har lyttet til de studerendes tilbagemeldinger. Derfor har vi løbende tilpasset uddannelsen og tilrettelæggelsen, så den i dag har en helt anden form i både gennemløb og indhold, end da vi begyndte for tre år siden. Men en del af kritikken er bare fortsat uden at tage højde for de ændringer, vi rent faktisk har lavet,” siger Ole Kværnø.

Du kan læse mere om Forsvarets uddannelser på Forsvarets hjemmeside, og du kan blande dig i debatten nedenfor.

OBS: Denne artikel blev første gang bragt på OLFI den 7. september 2016.