Danmark skal stå skoleret i Nato trods købet af nye F-35 kampfly

0
Tunge skyer hænger over Warszawa, hvor Natoflaget vajer fra lygtepælene under topmødet fredag og lørdag. Foto: Ernstved

ANALYSE: Med valget af F-35 fastholder Danmark sin tilknytning til inderkredsen af Nato-lande. Men Danmark rasler ned ad rangstigen på grund af fortsatte besparelser på forsvarsbudgettet, og det vil regeringen få verbale hug for på Nato-Topmødet i Warszawa.

WARSZAWA: Det bliver alt andet end hyggeligt, når den danske regering med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Kristian Jensen (V) og forsvarsminister Peter Christensen (V) fredag og lørdag deltager i Nato-topmødet i polske Warszawa. Op til topmødet har den danske regering fået mere end bare venlige opfordringer til at bruge flere penge på forsvaret, og i juni gik det ud over forsvarsminister Peter Christensen under det seneste forsvarsministermøde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

”Han fik en ordentlig omgang voksen-skældud,” som en kilde udtrykker det.

Retorikken vil ikke ændre sig i Warszawa – tvært imod, hvilket Natos generalsekretær Jens Stoltenberg slog fast i dette interview med Berlingske i dag.

Danmark rasler ned ad rangstigen

Årsagen er den enkle, at Danmark med hastige skridt rasler ned ad rangstigen blandt Nato-landene, fordi vi er så langt fra at nærme os det løfte, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afgav på det seneste Nato-topmøde i Wales for to år siden. Her lovede stats- og regeringscheferne for de 28 Nato-lande at bremse besparelserne på forsvarsbudgetterne og dernæst øge udgifterne for på lang sigt at komme op på at bruge to pct. af BNP på forsvar. Af de samlede udgifter skal 20 pct. være øremærket til investeringer i nyt materiel.

Den sikkerhedspolitiske udvikling i og omkring Europa gennem de seneste år har ændret på trusselsniveauet, og Nato står igen over for en ganske nær og konkret trussel, end alliancen har gjort længe. Ruslands aggressive adfærd og oprustning mod vest og nord er en af flere årsager til, at presset på de europæiske regeringer er vokset betydeligt. Noget andet er udviklingen i Syrien og Irak – og den massive flygtninge- og migrationsbølge, som er skyllet ind over Europa og har destabiliseret hele kontinentet.

Dertil kommer, at begge amerikanske præsidentkandidater i form af Donald Trump og Hillary Clinton har anlagt en langt mere rå og bastant tone om de Nato-allieredes ansvar for at bære sin del af den fælles økonomiske byrde end præsident Obama. Flere europæiske lande har da også forstået budskabet og påbegyndt investeringer i forsvaret.

I østersøregionen opruster såvel Nato-landene Tyskland, Polen og de baltiske lande foruden ikke-Nato-landene Sverige og Finland. Senest har den norske regering bebudet, at den over de kommende 20 år vil investere yderligere 165 mia. NOK svarende til 131 mia. kr. i forsvaret og hæve det årlige forsvarsbudget med 7 mia. NOK svarende til 5,5 mia. danske kr. til omkring 40 mia. danske kr. om året. Til sammenligning bruger Danmark det halve ca. 20 mia. kr., hvilket ifølge den seneste Nato-opgørelse svarer til 1,17 pct. af BNP. Med en fortsat økonomisk vækst i Danmark vil den procentvise andel falde, da regeringen ingen planer har om at øge udgifterne til Forsvaret i kr. trods væksten.

Danmark kan vænne sig til plads i skammekrogen

Fra dansk side har regeringen slået på, at Danmark er et af de lande, som har bidraget mest aktivt til Natos engagement i krige og konflikter med slagkraftige mandater uden forbehold – de såkaldte “caveats”. Det har Danmark høstet ros for og gør det fortsat, men tiden, hvor det gav stjernestatus i alliancen, er forbi. I Warszawa vil de tre danske ministre endvidere slå på, at Danmark fortsat deltager aktivt med soldater og kampfly i internationale missioner, og at Danmark netop har besluttet at investere i 27 nye F-35 kampfly.

Disse to forhold gør, at Danmark fortsat er og vil være med i klubben af Natos kernelande, men i det lange løb er det ikke nok. I løbet af få år må Danmark melde pas på internationale missioner for kampfly, så længe implementeringen af F-35 står på, og med de forhåndenværende analyser af dimensioneringen af kampfly ser også Nato med bekymring på, om Danmark med 27 fly reelt set har nok fly til at deltage i internationale missioner. I USA og Nato har man samtidig svært ved at forstå de årelange forsvarsforlig, som gør det så godt som umuligt for Danmark at reagere hurtigt på ændringer i trusselsbilledet, hvilket de fortsatte besparelser sammenholdt med vores allierede i østersøregionen udstiller med pinlig tydelighed.

Hvis Danmark derfor også om 10 år ønsker at høre til inderkredsen af Nato, har regeringen intet andet valg end at skrue massivt op for udgifterne til Forsvaret, når det næste forlig skal indgås i løbet af næste år. Intet tyder på , at der er stemning for det i Folketinget, og dermed kan regeringens ministre lige så godt vænne sig til ikke længere at blive behandlet som Natos duks. I stedet er pladsen i Natos skammekrog godt på vej til at blive den barske virkelighed.

nato_warsaw_summit_logo_5

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer