BLOG: I USA og Nato taler man for tiden meget om A2/AD, som handler om at afskære fjenden fra et givent område. Det er også fremtidens strategi for Danmark, skriver generalsekretær Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen i dette blogindlæg.
I moderne strategiske diskussioner taler man om A2/AD, der står for Anti Access/Area Denial. Det er en strategi, der skal sikre, at en potentiel fjende ikke kan få adgang til et givent område. I USA og NATO taler man i disse dage ret meget om A2/AD. USA er bekymret over den kinesiske A2/AD tilgang og risikoen for, at USA ikke frit kan operere i Det Sydkinesiske Hav eller i området omkring Taiwan og Japan.
Kineserne vil nærmest lave en paraply af missiler, der vil gøre en amerikansk tilstedeværelse i f.eks. det Sydkinesiske Øhav meget kostbar – hvis ikke umulig. På tilsvarende vis er man i USA og NATO bekymret over den russiske A2/AD strategi. Rusland vil med sine styrker og ikke mindst med missilsystemer som Iskander (S-400) placeret i Kaliningrad og på russisk territorium tæt på f.eks. Skt. Peterborg søge at lukke dele af Østersøen i tilfælde af krise eller krig. Dette vil gøre det svært for NATO-styrker at forstærke de baltiske stater og Polen ad søvejen.
A2/AD tilgangen bygger i høj grad på en massiv brug af missiler, der skal holde ens potentielle modstander ude. Dette kan f.eks. suppleres med miner, langtrækkende artilleri og ubåde. Derved søger man i et tidligt stadie af en konflikt at sikre sig imod modstanders muligheder for at operere frit. I klassisk militærstrategi vil man betegne det som command over et område. Med det menes, at man har den fulde kontrol over området og bestemmer, hvem der må komme ind og ud.
Dansk militærhistorie handler om adgang til de danske stræder
Alfred T. Mahan var den førende sømilitære teoretiker, der var en fortaler for dette. Denne command-tilgang afspejler sig i såvel russisk og kinesisk maritim strategi som i den amerikanske. Når vi ser på Danmarks geografi, så giver det Danmark dele af dets militære strategi i form af en A2/AD strategi.
Det er ikke uden grund, at dansk militærhistorie i høj grad handler om adgangen til de Danske Stræder. I 1600-tallet talte man i Sverige (og nok også Danmark) om Mare Nostrum Balticum – vores baltiske hav. Man ville have den fulde kontrol over Østersøen. Vi kan i dag se spor af denne kamp for at have den fulde kontrol over adgangen til Østersøen i landskabet. Befæstninger fra Englandskrigene, søforterne rundt om København, Stevns- og Langelandsforterne. I dag er de danske stræder et internationalt choke-point, hvor en af de vigtige søruter (SLOC/Sealines of Communication) går igennem.
Cirka 60.000 skibe runder årligt Bornholm og Skagen, og op mod 60 % af russisk varetransport til søs siges at gå gennem de Danske Stræder. Derfor har de danske stræder en vigtig funktion – også under en krise.
Danmark betaler ikke den fulde pris
Når NATO har topmøde i næste uge vil Rusland være på dagsordenen. Vore baltiske allierede, Polen og Norge er meget bekymrede over den russiske ageren. I løbet af det sidste år er Storbritannien og USA også ved at være vågnet – ligesom Tyskland nu forøger hæren.
Her kommer Danmark ind. Danmark er ikke rede til at betale den fulde pris for et NATO-medlemskab, men hvis man ser på dansk geografi, så kunne man satse på, at Danmark udvikler en A2/AD strategi sammen med Tyskland og Norge, hvor man sikrer NATO-staternes mulighed for at sende forstærkninger gennem de danske stræder og ind i Østersøen. Samtidigt med at man sikrer, at Rusland hverken kan sejle ind eller ud af Østersøen – hvis dette er i NATO’s interesse under en krise eller i værste fald en krig.
Det vil være hårdt for Rusland, hvis man lukker denne vigtige SLOC for Rusland. Derved kan man transformere de danske stræder til en vigtig forhandlingsbrik under en krise. Hvis NATO og særligt Danmark og Tyskland er i stand til hurtigt at kunne lukke stræderne.
Det vil kræve et samspil imellem f.eks. kampfly, langtrækkende artilleri og ikke mindst flåden. Et dansk løfte om såvel indkøb af luftforsvarsmissiler som SM-2 og missiler, der kan indgå i BMD vil give Danmark et strategisk kort i NATO.
Lars Bangert Struwe er generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Han vil fremover blogge for OLFI om forhold, der handler om Nato og dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.