spot_img

Kan Forsvarets medarbejdere have tillid til chefen – og hans minister?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Efter ombudsmandens kritik står såvel forsvarschefen som forsvarsministeren tilbage med et alvorligt kommunikationsproblem. Hvis ikke de to lægger kursen om og i handling demonstrerer, at medarbejdernes kritiske røster er påskønnede og velkomne – risikerer de begge at se den igangværende faneflugt fra Forsvaret eskalere. Intet tyder på, at de har forstået det.

Der skal mere end en almindelig undskyldning til at tilfredsstille ombudsmanden efter sin kritik af forsvarschefen, general Peter Bartram. Over 15 sider redegør ombudsmand Jørgen Sten Sørensen i dag i detaljer, hvorfor han finder forsvarschefens udtalelser på en rundtur til landets tjenestesteder ”meget kritisable”.

På Flyvestation Karup optog en medarbejder forsvarschefen på slap line, og tilkendegivelserne, som forsvarschefen her udtalte, var ifølge ombudsmanden både ”misvisende og i særdeleshed egnede til at skabe usikkerhed hos Forsvarets ansatte om retten til på egne vegne at ytre sig kritisk om forhold inden for eget arbejdsområde”.

I sin peptalk til medarbejderne sagde forsvarschefen bl.a., at ”jeg har til hensigt at fyre de folk, som jeg kan komme af sted med, og som, jeg synes, er direkte illoyale. Jeg kan se, at ude i det civile samfund, der er der faktisk folk, som er blevet fyret, fordi de på Facebook har udtrykt sig negativt. Det er der faldet dom over, og det ønsker jeg også at gøre gældende i Forsvaret.”

Forsvarschefen har selv forklaret i flere medier, at han fremførte samme budskab på alle de 22 af landets tjenestesteder, hvor han turnerede rundt for at møde medarbejderne i øjenhøjde. Baggrunden var den fjerde trivselsmåling, som i efteråret viste, at færre end hver anden medarbejder følte sig motiveret i jobbet, og at hver fjerde aktuelt søgte arbejde uden for Forsvaret. Der var samtidig en lav og dalende tillid til Forsvarets øverste ledelse.

Illoyalitet er for Bartram uforeneligt med et job i Forsvaret

Da DR i marts første gang omtalte sagen, forsvarede forsvarschefen sig og gentog sit ønske om at fyre illoyale medarbejdere, og han gjorde det samme over for OLFI, da dette medie efterfølgende behandlede sagen. Forsvarschefen viste med andre ord ingen anger over sine bombastiske udtalelser, som andre – læs departementschef Thomas Ahrenkiel fra Forsvarsministeriet – måtte hjælpe ham med at moderere.

Forsvarschefen på rundtur for at møde medarbejderne - her på Flyvestation Karup. Foto: Screendump fra DR
Forsvarschefen på rundtur for at møde medarbejderne – her på Flyvestation Karup. Ved at klikke på billedet kommer du til videoen på DR. Foto: Screendump fra DR

”Udtalelserne var efter min opfattelse endvidere fremsat i så faste og generaliserende vendinger, at de giver indtryk af, at kritiske ytringer, som de ansatte fremsætter på egne vegne i den offentlige debat, let ville kunne anses for et brud på loyalitetspligten over for Forsvaret med deraf følgende alvorlige personaleretlige konsekvenser,” skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Denne holdning havde forsvarschefen tillige tilkendegivet på et chefmøde i Værnsfælles Forsvarskommando den 29. februar med deltagelse af bl.a. repræsentanter fra personaleorganisationen CS. Ifølge ombudsmanden havde forsvarschefen på mødet ”fastholdt, at han opfordrede de ansatte til at deltage i den offentlige debat, men samtidig understreget, at direkte illoyalitet mod chefer, arbejdspladsen og kolleger efter hans opfattelse var uforeneligt med at være ansat i Forsvaret.”

Forsvarschefen overskred langt sine beføjelser

I sin redegørelse understreger ombudsmanden, at offentligt ansattes ytringsfrihed er beskyttet i såvel grundloven som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og præciseret i en vejledning fra Justitsministeriet i 2006. Om den såkaldte loyalitetsforpligtelse anfører vejledningen, at ”det er vigtigt at understrege, at den ulovbestemte loyalitetspligt, der består i et ansættelsesforhold, ikke kan medføre yderligere begrænsninger i offentligt ansatte ytringsfrihed”. Og ja, der står ulovbestemte.

På baggrund af det samlede materiale konkluderer ombudsmanden, at der efter hans opfattelse ikke er tvivl om, at ”forsvarschefens krav om, at de ansatte skulle ytre sig loyalt på de sociale medier, i konteksten angik de ansattes ytringer uden for tjenesten. Disse ytringer er som anført beskyttet af de regler og principper, der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed”.

Artiklen fortsætter under billedet …

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen retter hård kritik af forsvarschef Peter Bartram. Foto: Folketingets Ombudmand
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen retter hård kritik af forsvarschef Peter Bartram. Foto: Folketingets Ombudmand

Og her kommer vi til hele essensen af debatten om ytringsfrihed i den offentlige sektor, og hvorfor det er så vigtigt, at medarbejdere frit og åbent kan kritisere ledelsen, arbejdspladsen og politikerne for den sags skyld:

”Reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed er baseret på, at demokrati og åbenhed er grundlæggende værdier i den offentlige sektor, og at det således både er ønskeligt og nyttigt, at offentligt ansatte i vidt omfang gør brug af ytringsfriheden og deltager i den offentlige debat med deres synspunkter og særlige viden. De offentlige arbejdspladser har derfor et ansvar for at skabe en kultur, hvor det er legitimt og velset, at de ansatte deltager i debatter, som angår deres arbejdsområde, og dermed også er med til at bidrage med oplysninger om eksempelvis de praktiske konsekvenser af de beslutninger, der træffes på området,” skriver ombudsmanden.

Artiklen fortsætter under citatet …

20160628_CITAT_Ombudsmanden

Ombudsmanden tvivler på både ministeriet og forsvarschefen

Ombudsmanden fortsætter sin redegørelse med at konstatere, at han finder det ”tvivlsomt”, om Forsvarsministeriet og forsvarschefen har gjort tilstrækkeligt for at sikre, at de ansatte ikke afholder sig fra at benytte deres lovfæstede ytringsfrihed af frygt for ”uberettiget sanktionering eller andre negative ledelsesreaktioner”:

”Jeg henviser i den forbindelse til, at udtalelserne blev fremsat af Forsvarets øverste chef, og at udtalelserne derfor må antages at være tillagt en ganske særlig vægt hos de ansatte i Forsvaret. Jeg bemærker også, at det fremgår af forsvarschefens udtalelser i Karup, at han er bevidst om, at henvisningen til illoyale ytringer som afskedigelsesgrundlag kunne opfattes som en trussel, der muligvis ikke havde juridisk grundlag, men som under alle omstændigheder var udtryk for hans holdning”.

Læs også: Hele ombudsmandens udtalelse.

Ombudsmanden kritiserer forsvarschefens “præcisering”

Ombudsmanden er heller ikke imponeret over den ”præcisering”, som Peter Bartram efter samtale med departementschefen sendte ud til medarbejderne i Værnsfælles Forsvarskommando.

”Det er derfor min opfattelse, at forsvarschefens præciseringer om, at de ansatte ikke vil blive afskediget alene for deres kritiske ytringer, fremstår utilstrækkelig. Dels fordi lovlig ytring hverken helt eller delvist kan indgå i grundlaget for en afskedigelse. Og dels fordi en lovlig ytring heller ikke kan danne grundlag for negative ledelsesreaktioner, eksempelvis forflyttelse, advarsler, manglende avancement, manglende tildeling af løntillæg etc.”

På den baggrund henstiller ombudsmanden til, at ”Forsvarsministeriet overvejer, om der kan være brug for yderligere ledelsesmæssige tiltag for at sikre, at Forsvarets ansatte ikke er i tvivl om, hvilke rammer der gælder for deres frihed til at ytre sig på egne vegne, herunder også kritisk om Forsvaret og dets ledelse”.

Kritikken rammer som en granat i Kuglegården

Ombudsmandens kritik rammer som en granat i hele Værnsfælles Forsvarskommando i Kuglegården på Holmen i København med epicenter en halv meter fra forsvarschefens næsetip – på skrivebordet hos generalen selv.

Den efterlader forsvarschefen uden tøj på, fordi den med ubarmhjertig tydelighed afdækker, at vi er langt forbi afgrænsningen til den uhøviske tale på Facebook, og at forsvarschefen virkelig ønsker at skille sig af med illoyale medarbejdere, men er blevet tvunget til at acceptere, at hans brændende ønske er direkte ulovligt.

Den efterlader en række spørgsmål om ytringsfrihed i Forsvaret, som forsvarschefen hidtil har nægtet at svare på over for såvel OLFI som andre medier, og den føjer flere spørgsmål til listen af ubesvarede spørgsmål. Det oplagte er, hvordan Forsvarets medarbejdere skal kunne genvinde tilliden til deres øverste chef?

Hvordan Forsvaret med general Bartram i spidsen vil sikre, at han og Forsvarets øverste ledelse lever op til reglerne om ytringsfrihed og de grundlæggende værdier i den offentlige sektor, hvor det er ”både ønskeligt og nyttigt”, at offentligt ansatte deltager i den offentlige debat?

Hvordan han vil skabe en kultur, hvor ”det er legitimt og velset, at de ansatte deltager i debatter, som angår deres arbejdsområde, og dermed også er med til at bidrage med oplysninger om eksempelvis de praktiske konsekvenser af de beslutninger, der træffes på området”?

Hvor var piloterne og mekanikerne i debatten om kampfly?

Hvis nogen skulle være i tvivl om hvilken kultur, der hersker i Forsvaret i dag, kan man tage debatten – eller mangel på samme – om køb af nye kampfly. Hvis Forsvaret havde levet op til de grundlæggende værdier i den offentlige sektor, ville Forsvaret have påskønnet, at stabsofficerer, piloter, teknikere, mekanikere og jordpersonale med kendskab til kampfly-strukturen blandede sig og forklarede konsekvenserne ved dimensioneringen af kampfly. Udtalte sig åbenhjertigt om det arbejdspres og udbetaling af tusindvis af overarbejdskroner, som allerede i dag med 30 fly er en realitet.

Læs også: Chefen har ingen svar på ømtålelige spørgsmål om køb af nye kampfly

I stedet har et regime af tavshed sikret, at ingen så meget som overvejede at sige noget, der kunne skade karrieren eller forstyrre den politiske proces med fakta fra virkelighedens verden. Til hvis gavn og glæde?

Tilbage står spørgsmålet, hvordan forsvarschefen vil råde bod på kritikken?

Kritikken ville normalt udløse en fyreseddel

Under normale omstændigheder ville en kritik fra ombudsmanden af denne kaliber rettet mod den øverste chef for 20.000 offentligt ansatte medarbejdere, hvis motivation i jobbet er styrtdykket og har afstedkommet en katastrofal medarbejderflugt af historiske dimensioner, udløse en fyreseddel.

Men når forsvarschefen alligevel kan være heldig at ride stormen af, skyldes det, at hans egen minister så sent som torsdag i sidste uge har bevæget sig ud af ad den samme (dum)dristige vej mod indskrænkelse af ytringsfriheden for de ansatte i Forsvaret.

På et åbent samråd i Folketingets Forsvarsudvalg indskærpede forsvarsminister Peter Christensen (V), at ansatte i Forsvaret fremadrettet skal smide uniformen, hvis de ønsker at udtale sig privat om Forsvarets gøren og laden. Den skærpelse af retningslinjerne har ministeren bedt forsvarschefen om at formulere i et regelsæt for Forsvarets medarbejdere. Det skal ske i samarbejde med de faglige organisationer, og her har ministeren skudt forbi skiven, allerede inden den første kontakt til personaleorganisationerne var taget.

Intet tyder på en kulturrevolution i Forsvaret

De vil ikke være med til, at deres medlemmer skal smide uniformen for at udtale sig som privatpersoner om faglige forhold, og dermed risikerer også forsvarsministeren at skulle ud på en pinlig retræte, der kan blive lige så smertefuld som forsvarschefens.

Intet tyder i hvert fald på, at de to øverste ansvarlige for Forsvaret er ved at revolutionere debatkulturen i Forsvaret i retning af de grundlæggende værdier i den offentlige sektor med åbenhed og en udbredt grad af ytringsfrihed.

Og det er problemet. For forsvarschefen og for forsvarsministeren. For de ansatte i Forsvaret, som ikke ser nogen udsigt til ændring af kulturen, der kunne få dem til at ombestemme sig og blive i uniformen.

Men allermest for det omgivende samfund og demokratiet i almindelighed.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer