BAGGRUND: Ombudsmanden undersøger ytringsfriheden i Forsvaret efter en række møder mellem forsvarschef Peter Bartram og de ansatte. Generalen ville lytte til soldaternes frustration over de store omlægninger i forsvaret, men soldaterne følte sig truet af deres chef.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Jacob Svendsen fra Politiken og er publiceret i dagbladet Politiken fredag den 3. juni 2015.

Det var et af de sidste møder i general Peter Bartrams omfattende turné til over 20 forskellige tjenestesteder i Forsvaret. I foråret var turen kommet til Flyvestation Karup, og undervejs i det halvanden time lange møde med soldaterne kom forsvarschefen ind på, hvad han beskrev som problemer med »uhøvisk tone« på Forsvarets sociale medier.

»Jeg er gået skridtet videre, det skal I også vide. Jeg har bedt min stab kontakte Forsvarets Auditørkorps. Jeg synes, at alt det, jeg gerne vil med det militære, korpsånd, loyaliteten, uniformen, os, der er noget for hinanden og har en tradition og en værdighed, er uforeneligt med, at man står med navn og i uniform og sviner chefer til. Det kan godt ske, at det, jeg siger nu, bliver opfattet som en trussel. Det ændrer ikke på, at I skal vide, at det er min holdning, og at jeg har til hensigt at stoppe det. Jeg har til hensigt at fyre de folk, jeg kan komme af sted med, som, jeg synes, er direkte illoyale,« sagde Peter Bartram.

Det kunne opfattes som en chefs naturlige og forståelige indskærpelse af takt og tone, men blev primært opfattet som en trussel. Sekvenser fra mødet blev optaget på video og vist i TV, og SOM formand for den største fagforening i Forsvaret, Centralforeningen af Stampersonal, havde Jesper K. Hansen svært ved at se det rimelige i forsvarschefens udtalelser.

»Jeg finder forsvarschefens udtalelser dybt problematiske. Man kan ikke fyre ansatte fordi de efter forsvarschefens opfattelse er illoyale. Det er for det første en kæmpe misforståelse, og for det andet en trussel mod de ansattes ytringsfrihed. Det kan godt være, at forsvarschefen har en personlig opfattelse af, hvornår en medarbejder er loyal eller illoyal. Men jeg vil ikke acceptere, at mine medlemmers ansættelsesforhold bliver truet, fordi en forsvarschef ikke er enig i indholdet af en udtalelse, eller måden det bliver sagt på«, sagde Jesper K. Hansen.

Forsvarsministeren undsagde sin forsvarschef

Baggrunden for forsvarschefens rundtur til de op mod 20.000 ansatte i Forsvaret var utilfredsheden med de voldsomme ændringer i organisationen og besparelser på 15 procent af budgettet i det seneste forsvarsforlig fra 2013. En undersøgelse blandt officererne foretaget af officersforeningen og med deltagelse af hver tredje danske officer viste, at over 30 procent var i færd med at søge job uden for Forsvaret – en markant stigning i forhold til en tidligere undersøgelse. Utilfredsheden bundede i manglende sammenhæng mellem mål og midler i Forsvaret, problemer med familielivet, manglende karriereveje med mere. Manglende tillid til forsvarets ledelse blev nævnt som et særskilt problem blandt officererne.

Alt det og meget mere skulle forsvarschefen have en dialog med de ansatte om på rundturen til tjenestestederne. Men efter offentliggørelsen af videoklippet blev dagsordnen en helt anden, og forsvarsminister Peter Christensen (V) gav udtryk for sin mening i generelle vendinger overfor forsvarsmediet Olfi.dk.

»Jeg har grundlæggende den holdning, at man ikke skal true med at fyre folk. Det er noget, man gør, hvis der er overtrådt nogle klare regler«.

Det gentog ministeren i maj under et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg om ytringsfriheden i Forsvaret. Beslutningen om at hjemsende oberstløjtnant Per Hinrichsen og senere alligevel ikke at gøre det skete samtidig med, at forsvarschefen indledte sin rundrejse ti landets tjenestesteder, men den er først blevet offentligt kendt i dag.

Nej tak til kaffe med generalen

I november sidste år skrev reserveofficer Klaus Kroll, der også er medlem af partiet nye Borgerlige, et læserbrev i Berlingske fra sin udstationering i Irak. Han kritiserede blandt andet beslutningen om at sende de danske F-16 tilbage i kampen mod IS få måneder efter, at de var taget hjem på grund af slidt materiel og især mangel på mekanikere og andet personel. To dage senere fik han en mail fra forsvarschefens kontor:

»Du bedes venligst kontakte mig angående et møde hos forsvarschefen,« stod der.

Hvad, der siden skete, er oprullet af OLFI i artiklen Forsvarschefens hårfine balancegang. Klaus Kroll svarede med det samme, at han sad i Irak og spurgte videre, hvad mødet i øvrigt skulle dreje sig om.

»Forsvarschefen vil gerne mødes med dig for at opdatere dig på Forsvarets forhold og tale om kommunikationsmuligheder«, var svaret fra København.

Herefter spurgte Klaus Kroll, om der var tale om en uformel eller en tjenstlig samtale – i tilfældet af det sidste ville han medbringe en bisidder. Samtalen viste sig at være uformel og frivillig, hvorfor Klaus Kroll ikke så nogen anledning til at tage imod den.

»Når jeg skriver et lødigt læserbrev og bagefter får en henvendelse fra en sekretær om at komme til møde med forsvarschefen, så ved man godt, at det ikke er for at få et klap på skulderen. Nu er jeg i den heldige situation, at jeg er reserveofficer, så de kan bare fyre mig. Men for mine fastansatte kolleger i systemet er den form for magtudøvelse ren gift,« forklarede Klaus Kroll.

Ifølge Peter Bartram var der imidlertid ingen skjulte hensigter bag invitationen.

»Han havde skrevet nogle ting, som faktuelt var forkerte. Jeg sagde til min sekretær, at hun skulle indbyde ham til en kop kaffe, hvis han havde lyst, næste gang han var i København. Og så spurgte han, hvad det drejede sig om. Jeg ville blot forklare ham nogle faktuelle ting omkring Forsvaret. Jeg synes jo, at det er så smukt, hvis man beskriver noget, som er rigtigt. I stedet for at skælde ham ud eller gå i rette med ham i medierne, ville jeg bare fortælle ham, at det var forkert og så klæde ham på.«

Læs interviewet med Per Hinrichsen: “Hellere stå i en skyttegrav under konstant beskydning end det, som jeg blev udsat for”