spot_img

SF vil fortsat kunne deltage med kampfly i internationale missioner

Danmark skal have nye kampfly, og de skal kunne løse opgaver i internationale missioner. Det mener SF, som samtidig sår tvivl om regeringens finansiering af købet. Konservative er enige og lover, at valget af F-35 ikke er givet på forhånd.

Som SF’s forsvars- og udenrigsordfører har Holger K. Nielsen gennem længere tid plæderet for, at Danmark skal købe så få nye kampfly som muligt og gerne et antal helt nede omkring de 18. Et tal i den størrelsesorden vil dog ifølge eksperter betyde, at Danmark reelt set ikke længere kan deltage i internationale missioner. Der har derfor været mange spekulationer om, hvorvidt SF fortsat ønsker at kunne deltage i internationale missioner, eller om partiet med køb af nye kampfly reelt set kunne være på vej ud af forsvarsforliget.

Det spørgsmål gav Holger K. Nielsen et ganske klart svar på fredag, da den konservative Rasmus Jarlov som formand for Folketingets Forsvarsudvalg på egne vegne havde inviteret til høring om købet af nye kampfly. Høringen fandt sted dagen efter, at regeringen havde offentliggjort sin rapport med anbefalinger om at købe 27 styk F-35A Lightning II Joint Strik Fighter og samtidig afholde alle udgifterne inden for Forsvarets løbende ramme i form af forsvarsbudgettet.

”Vi ønsker at skære ned på de internationale missioner. Men det betyder ikke, at vi ikke skal kunne deltage. Det handler i stedet om hvor meget, at vi skal deltage. Det skal give mening. Og jeg mener, at det, vi har gjort i Irak siden 2014, gav mening. Hvis vi ikke havde hjulpet kurderne med luftstøtte i Raqqa i det nordlige Irak, var de blevet overmandet af Islamisk Stat. Det er hævet over enhver tvivl. I Syrien gav den amerikanske luftstøtte mulighed for, at de kunne holde Kobane. Så i visse tilfælde, hvor man giver luftstøtte til lokale oprørsstyrker, kan det godt give mening,” sagde Holger K. Nielsen – og satte samtidig ikke noget maksimumskrav på antallet af nye fly.

Konservative: ”Den er ikke hjemme!”

Oprindeligt var det meningen af alle tre producenter tilbage i konkurrencen om nye kampfly skulle holde oplæg, men med to dages varsel forbød den amerikanske regering både Boeing (Super Hornet) og Lockheed Martin (F-35) i at deltage i høringen. I stedet fik Airbus lejlighed til at komme med sit oplæg og samtidig besvare spørgsmål fra politikerne, pressen og tilhørere i salen.

Det benyttede Airbus til ikke at lægge skjul på sin forbløffelse over konklusionerne og anbefalingerne i rapporten fra kontoret Program Nyt Kampfly under Forsvarsministeriet. Der blev sået en del tvivl om tallene i rapporten, og derfor tilbød Rasmus Jarlov, at Airbus kunne besøge ham på sit kontor i løbet af denne uge for at gennemgå tallene i detaljer. Et tilbud, som Airbus ikke var sen til at takke ja til.

”Vi er skuffede over rapporten, og vi er ikke glade for udfaldet. Vi er også overraskede over resultaterne og nogle af de tal, som er kommet frem i rapporten. Men nu ser vi frem til at mødes med formanden for Folketingets Forsvarsudvalg i løbet af ugen,” sagde Alberto Gutierrez fra Airbus.

Rasmus Jarlov beklagede fraværet af de to amerikanske flyproducenter og slog samtidig fast, at resultatet af den endelige kontrakt ikke er givet på forhånd, bare fordi regeringen anbefaler F-35.

”Det er en misforståelse af beslutningsprocessen at tro, at den er hjemme, fordi regeringen er kommet med sit oplæg. Den er ikke hjemme! Regeringen har kun en sjettedel af mandaterne i Folketinget, og det er Folketinget, der bestemmer. Vi skal også have offentligheden inddraget i beslutningerne, for jeg vil meget nødigt være med til at træffe en beslutning, og så er der efterfølgende al mulig mytedannelse om, at vi bare træffer en beslutning for at please amerikanerne eller uden at sætte os ind i sagerne. Derfor synes jeg også, at det er uklogt, at vi ikke får lejlighed til at tale med særligt Lockheed Martin i dag, når der nu er så meget kritik af F-35. Det kunne jo være, at der var nogle rigtigt gode svar på al den kritik. Men det ved vi ikke,” sagde Rasmus Jarlov.

SF sår tvivl om økonomien bag købet af nye kampfly

Holger K. Nielsen var meget enig med Rasmus Jarlov i, at der er behov for en åben og offentlig debat – og for at få afdækket en række spørgsmål i forhold til regeringens anbefalinger om købet af F-35. Og så lød det næsten som om, at SF anbefaler flere penge til Forsvaret.

”Vores udgangspunkt er, at vi skal have nye fly. I regeringens rapport er der så mange ubekendte faktorer, som vi er nødt til at få afdækket, og det handler om pris, funktionalitet, antallet af fly og hvilke opgaver, som flyene skal løse. Og så handler det om balancen mellem værnene. Det, som regeringen spillede ud med i går, er så risikabelt, at hvis det havde være en virksomhed, ville direktøren ikke have overlevet. Sandheden er, at man har brugt hele råderummet til materielindkøb de næste 10 år på fly. Men det er meget risikabelt at satse alt, som tilfældet er her. Derfor er det relevant at diskutere, om købet kan holdes inden for forsvarets budget, og hvad det måtte få af konsekvenser for de andre værn. For vi ved alle, at der hele tiden kommer nye ting, som man skal tage sig af,” sagde Holger K. Nielsen og nævnte som eksempel erstatningen af en af de helt nye EH-101 helikoptere, som styrtede ned i Afghanistan.

På det punkt var han helt enig med Rasmus Jarlov:

”Jeg er meget, meget skuffet over det udspil, der er kommet fra regeringen, fordi det lægger op til, at pengene skal findes inden for det eksisterende forsvarsbudget. Det kommer til at betyde massive besparelser. Man kan ikke finde så stort et beløb og så sige, at det skal være det samme budget som i dag, uden at det kommer til at gå voldsomt ud over de andre værn. Kampfly er nødvendige, men der er også andre ting, som er nødvendige i Forsvaret. Vi har brug for kampvogne, artilleri og nye lastbiler til Hæren, og Søværnet har brug for udstyr til fregatterne, og der er behov for øget overvågningskapacitet i forbindelse med Arktis. At bruge hele materielbudgettet på kampfly er ikke fornuftigt,” sagde Rasmus Jarlov.

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Tom Rasmussen
Læser
Tom Rasmussen
18. maj 2016 23:28

Lige her siger Holger K faktisk nogle ting som jeg er helt enig i, det holder slet ikke at bruge alle pengene til materielanskaffelser 10 år frem på fly, men hvad laver de radikale, og SF også for den sags skyld egentligt også i et forsvarsforlig, det egner de 2 partier sig bare ikke til.
Gør det du gør bedst, var der engang et reklameslogan der lød, så hvis at SF holder sig til at snakke social, sundheds og uddannelses politik og de radikale holder sig til… Ja det ved jeg egentligt ikke helt. Måske at de bare skulle finde noget andet end politik og beskæftige sig med 😉
Utopi at tro at købet kan gennemføres uden en ekstrabevilling.