INTERVIEW: Lars Bangert Struwe er nyudnævnt generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Han vil styrke oplysningen til danskerne om Nato og bekæmpe flosklen om, at forsvaret er som en forsikring. ”Det er en brandstation, og det brænder konstant,” siger han.

Personer inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken kender ham særdeles godt. Med en baggrund som forsker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet og som flittigt benyttet ekspert inden for dansk forsvar – ikke mindst på baggrund af sin store viden om pirateri før og nu. De seneste år har han spillet en mere tilbagetrukket rolle som embedsmand i Forsvarsministeriet, men nu træder Lars Bangert Struwe atter frem for at påvirke dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

”Jeg skal absolut ud og blande mig i debatten,” siger Lars Bangert Struwe.

Den 1. maj overtog han officielt roret som nyudnævnt generalsekretær i Atlantsammenslutningen, og dermed er han tilbage i en mere offentlig rolle, som passer ham godt. En slags talsmand for Nato-projektet, som han brænder for glæder sig til at styrke. Og det er der et udbredt behov for, mener han.

”Vi har lige nu det problem, at vi på ingen måde betaler de penge til forsvaret, som vi burde. Det begynder vores Nato-partnere at blive vrede over, og derfor må vi få en diskussion i Danmark om Nato, som ikke kun handler om output, men også om input – og hvor meget vi bruger på forsvaret i kroner og øre. Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi ikke har den robusthed, der skal til, hvis tingene går galt. Der skal jeg være med til at skabe den debat, for i Atlantsammenslutningen anser vi Nato for at være noget positivt og dér, hvor vi har garantien for vores sikkerhed. Det bliver vi nødt til at huske og fokusere på, og det er en meget stor opgave,” siger Lars Bangert Struwe.

Klæder gymnasielærere på til samfundsfag

Atlantsammenslutningen blev stiftet i 1950 for at styrke den offentlige viden og oplysning om Nato. Siden 1864 havde Danmark været et land, som havde fravalgt alliancer og tilvalgt neutralitet. Men efter Anden Verdenskrig gik Danmark sammen med Norge med i Nato, mens Sverige valgte neutraliteten.

”Der var brug for nogle til at forklare, hvorfor vi gik med i Nato, og derfor oprettede man Atlantsammenslutningen,” forklarer Lars Bangert Struwe og understreger, at Atlantsammenslutningens rolle er den samme i dag.

At oplyse om Nato og styrke debatten. Det sker bl.a. ved at invitere gymnasielærere på seminar for at klæde dem på til undervisningen i samfundsfag, ved at afvikle arrangementer og seminarer – og ved at blande sig i debatten.

”Vi skal hjælpe andre med redskaber til at diskutere forsvar og Nato”.

Taksøe har sat sikkerhedspolitik på dagsordenen

På dagen for sin tiltrædelse for en uge siden – den 1. maj var en søndag – lancerede ambassadør Peter Taksøe-Jensen sin længe ventede rapport om dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Siden har debatten om netop det emne kørt i båndsløjfe på de fleste tv- og radiostationer, ligesom udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken har fyldt spalterne på både netmedier og i aviser.

Oven i det kommer den igangværende debat om købet af nye kampfly, som formentlig kun vil vokse i den kommende måned, når Folketinget forventes at træffe beslutning om typevalg inden sommerferien. Lars Bangert Struwe hilser den debat mere end velkommen, og han vil gerne fortsætte den brede snak om Danmarks sikkerhed – ikke mindst i et Nato-perspektiv.

”Der er ikke en direkte trussel mod os i Danmark, men når jeg taler med Nato-partnere i Østeuropa, er de dybt bekymrede over Rusland, og de har truslen markant tættere på. Partnere i Mellemeuropa er dybt bekymrede over terror, og vores sydlige allierede er dybt bekymrede over flygtningestrømme. Alt sammen samtidig med at vi får nye domæner som cyber, som kommer til at betyde mere. Det er latente trusler, som vi ikke kan klare alene. Derfor er det vigtigt, at vi har nogle allierede og ikke glemmer, at der er en sikkerhedsstruktur, som vi kan bruge, og som vi bruger,” siger han.

Napoleon og Lord Wellington skabte interessen

Lars Bangert Struwes interesse for forsvar og sikkerhedspolitik, går helt tilbage til barndommen. Han er født på Nørrebro i København, men i en alder af fire år flyttede forældrene familien til Bruxelles, hvor Lars Bangert Struwe kom til at bo tæt på slagmarken ved Waterloo – kendt for Napoleons nederlag til Lord Wellington. Han var aldrig rigtigt i tvivl om, at han gerne ville være reserveofficer i Søværnet, men styrken i brillerne kombineret med en bygningsfejl og et frinummer, gjorde udslaget.

I stedet blev det et historiestudium kombineret med statskundskab – og en sidebeskæftigelse som journalist på Børsinformation. I løbet af studietiden arbejdede Lars Bangert Struwe i Forsvarets Arkiver, hvor han fik en masse viden om besættelsen, som han ikke kunne bruge på grund af sin tavshedspligt. I stedet kastede han sig over Danmarks sikkerhedspolitik i 1700-tallet, som set i perspektiv til nutidens debat er ganske interessant.

”Dengang var vi Nordeuropas største militærmagt målt per indbygger. Vi ville gerne erobre Sverige og dele af Nordtyskland. I det hele taget havde vi en ret udfarende udenrigspolitik,” fortæller Lars Bangert Struwe.

Undervejs fik han gennem overarkivaren kontakt til den pensionerede forsvarschef, general Lyng, som var ved at skrive en bog om forsvarschefens rolle i Danmark. ”Ved forenede kræfter” hed bogen, som Lars Bangert Struwe blev medforfatter på gennem 2,5 år. Da Rigsarkivaren senere slog en forskerstilling op, var Lars Bangert Struwe ikke i tvivl om, at han skulle søge. Som Ph.d. lå vejen banet til en ny stilling ved Dansk Institut for Militære Studier, som blev slået op i 2008. Men stillingen ville gå til den, der kunne komme op med det bedste projekt.

”I januar 2008 var vi på vej ud i antipirateri-missionen ved Afrikas Horn. Fra mine studier af dansk forsvars- og udenrigspolitik i 1700-tallet vidste jeg, at pirateriet dengang langt hen ad vejen var det samme i dag. Det var derfor oplagt at se på, at når man nu udøvede pirateri på samme måde som for 250 år siden, hvordan kunne man så beskytte sig ved at bruge nogle af de gamle tricks.”

En lærerig periode i maskinrummet

Det lykkedes, og siden er det gået slag i slag. Som embedsmand i Forsvarsministeriet arbejdede Lars Bangert Struwe med sikkerhedspolitisk policyudvikling, og det har været en yderst lærerig periode at være med i maskinrummet, fortæller han.

”Hvis man gerne vil forstå sikkerhedspolitik, er det godt at få lov at være med til møder med kinesiske admiraler – uden at noget går galt. Der er altid højre-venstre-begrænsninger økonomisk, politisk, og ressourcemæssigt. Det kan være svært at forstå for udenforstående, men det har jeg lært helt utroligt meget af.”

Nu skal Lars Bangert Struwe sadle om og blande sig med klare holdninger. Han ved også præcis, hvor han vil tage fat, og det drejer sig om at ændre en udbredt og helt misforstået opfattelse i befolkningen.

”Jeg vil gerne angribe tanken om forsvaret som en forsikringspolice. Et hvilken som helst forsikringsselskab, som blev brugt lige så meget som Forsvaret, ville afskrive kunden på grund af tab. Forsvaret er indsat i skarpe operationer 24 timer i døgnet over hele kloden med skibe i Nordatlanten, fly i luften til afvisningsberedskab, helikoptere i søredning, soldater i Mali, Irak og snart Syrien, et skib indsat med Frontex ved Grækenland og Tyrkiet, Beredskabsstyrelsen klar til at hjælpe ved brand og katastrofer og Hjemmeværnet på patrulje i danske farvende. Forsvaret løfter så sindssygt mange opgaver lige nu, at vi ikke kan kalde det en forsikring. Forsvaret er snarere som en brandstation, og det brænder konstant. Så hvis det virkelig går galt, må vi trække på andre,” siger han.

BLÅ BOG

1986 Student fra Øregård Gymnasium
1998 Skribent Forsvarskommandoen
2000 Historiker fra Københavns Universitet – ansat ved Rigsarkivet
2008 Dansk Institut for Militære Studier
2010 Center for Militære Studier, Københavns Universitet
2014 Forsvarsministeriet
2016 Atlantsammenslutningen