FAKTA: Her kan du få et overblik over alle Peter Taksøe-Jensens konkrete anbefalinger på det forsvarspolitiske område og læse dem i den fulde ordlyd.
I september udpegede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ambassadør Peter Taksøe-Jensen som regeringens såkaldte gransker på det udenrigspolitiske område. Han fik et halvt år til at komme med sine anbefalinger på en samlet strategi for dansk udenrigs-, forsvars-, handels- og udviklingspolitik. Her kan du læse Peter Taksøe-Jensens anbefalinger inden for det forsvarspolitiske område.
Om Forsvarets ressourcesituation nu og i fremtiden:
>ANBEFALING:
At knække kurven og stoppe den nedadgående tendens i forsvarsudgifterne og – i løbet af den næste forsvarsforligsperiode – øge forsvarsbudgettet som andel af BNP i overensstemmelse med Danmarks NATO-forpligtelser.
Om Forsvarets fremtidige indretning:
>ANBEFALING:
Forsvarsministeriet bør hvert andet år udarbejde et strategisk rammedokument for forsvarets fremadrettede opgavevaretagelse og udvikling. Arbejdet kan tage udgangspunkt i de seks beskrevne pejlemærker:
- Kapaciteter til at løse identificerede opgaver
- Beredskab og kapacitet til myndighedsopgaver, herunder suverænitetshåndhævelse, overvågning, eftersøgnings-, rednings- og miljøopgaver samt støtte til øvrige myndigheder
- Passende beredskab og kapacitet til NATO’s troværdige afskrækkelses- og genforsikringsaktiviteter
- Passende beredskab og kapacitet til at kunne deployere styrker til internationale indsatser, herunder til stabilisering, kapacitetsopbygning og krisestyring
- Beredskab og kapacitet til i yderste instans at forsvare Danmark og allierede mod pludselige eller nye trusler
- Optimering af styrker, strukturer og processer med henblik på at kanalisere ressourcer til højest prioriterede områder
>ANBEFALINGER – SØVÆRNET:
▪ Fastholde og videreudvikle evnen til udsendelse af bidrag – to store enheder med kort varsel eller en stor enhed i længere tid – i internationale missioner.
▪ Forøge fregatternes kampevne med en områdeluftforsvarskapacitet ved køb af luftforsvarsmissiler m.m. Det vil tilføre fregatterne en fleksibel kapacitet, der vil være anvendelig til nationale opgaver, afskrækkelses- og genforsikringsopgaver, blandt andet i Østersøområdet samt deltagelse i internationale missioner. Potentialet i eventuel koordination med nære allierede kan undersøges med henblik på at afdække mulighederne for og hensigtsmæssigheden ved fælles indkøb, logistik, opbevaring, vedligeholdelse m.v. af dele af våbensystemet.
▪ Styrke personelsiden med henblik på etablering af en yderligere fregatbesætning, der vil muliggøre en bedre udnyttelse af de tre fregatter og indsættelse af flere enheder på samme tid.
▪ Øge den fleksible tilgang til brug af søværnets enheder på tværs af eskadrerne, herunder periodevis anvendelse af eksempelvis fregatter eller støtteskibe til opgaver i Nordatlanten eller Arktis. Dette vil i et vist omfang kunne frigøre inspektionsskibe og -fartøjer til andre opgaver.
▪Udmønte beslutningen om dansk bidrag til NATO’s missilforsvar. En fregat bør udstyres med sensorkapacitet, således at den kan stilles til rådighed for NATO.
>ANBEFALINGER – HÆREN:
▪ Fastholde og videreudvikle evnen til at udsende bidrag (op til en bataljonskampgruppe) med kort varsel i en international mission med mulighed for at opretholde bidraget i en længerevarende periode. Hæren bør fortsætte udviklingen af bataljonskampgrupperne med træning og genanskaffelse og opdatering af materiel, således at de kan gennemføre det fulde spektrum af opgave.
▪ Styrke personelsiden med henblik på etablering af en let infanteribataljon eller lette infanterikompagnier til de eksisterende kampbataljoner, der blandt andet vil kunne indsættes med kort varsel med helikopter eller transportfly. Det vil tilføre hæren strategisk mobilitet. Sådanne enheder vil være velegnede til hurtig indsættelse, f.eks. i de baltiske lande, som led i NATO’s kollektive forsvar eller til stabiliserings- og krisestyringsopgaver.
▪ Forøge antallet af soldater i de eksisterende enheder, således at der opnås større robusthed.
▪ Have langsigtet fokus på trinvis udvikling af brigadeniveauet, som efterspurgt af NATO, der vil give Danmark bedre mulighed for at opstille større bidrag til NATO’s genforsikring, afskrækkelse eller indsættelse i kollektivt forsvar i kortere perioder. Denne ambition vil formentlig kun kunne virkeliggøres over tid, og såfremt forsvaret tilføres betydelige nye midler.
>ANBEFALINGER – FLYVEVÅBNET:
▪ Fastholde og videreudvikle evnen til med kort varsel at udsende op til tre samtidige luftmilitære bidrag.
▪ Prioritere indkøb af nye kampfly, hvorved evnen til at løse flyvevåbnets opgaver vil være sikret mange år frem, hvis der anskaffes et tilstrækkeligt antal fly, og hvis antallet af piloter og støttestruktur til kampflyene dimensioneres til de forventede opgaver.
▪ Eventuelt forøge den nuværende transportflykapacitet (C-130 Hercules) med ét fly i lyset af, at der hos FN og blandt partnere er efterspørgsel efter denne type transportkapacitet.
▪ Endelig bør det overvejes at prioritere udviklingen af en evne til anti-ubådsoperationer baseret på de nye SEAHAWK-helikoptere med henblik på indsættelse i Østersøen.
>ANBEFALINGER – CYBERKAPACITET:
▪ Øge fokus på cyberkompetencer og -uddannelse på alle niveauer, herunder eventuelt overvejelser om en cyberuddannelseskapacitet ved Forsvarsakademiet.
▪ Styrke danske myndigheders muligheder for at kommunikere sikkert, eksempelvis gennem en national dansk løsning for sikring af højt klassificeret kommunikation.
▪ Iværksætte et udredningsarbejde, der skal afdække mulighederne for yderligere at begrænse det danske samfunds sårbarhed over for cyberaktiviteter.
>ANBEFALINGER – HJEMMEVÆRNET:
▪Integrere Hjemmeværnskommandoen i den Værnsfælles Forsvarskommando på niveau med Hærstaben, Marinestaben, Flyverstaben m.fl. Det vil være afgørende at bevare Hjemmeværnets karakter som en frivillig og folkeligt forankret organisation. Herudover kan der opretholdes en civil kommitteret i Hjemmeværnets struktur samt en særlig lov om Hjemmeværnet.
▪Opretholde en separat hovedkonto for Hjemmeværnet på finansloven.
▪Integrere og samtænke Hjemmeværnets stabiliseringsindsatser yderligere med øvrige danske stabiliseringsindsatser, jfr. afsnit 5.2.4.
>ANBEFALINGER – ARKTIS:
▪At en særlig økonomisk ramme til styrkelse af forsvarets opgaveløsning i Arktis på mindst 120 mio. kr. årligt videreføres i det kommende forsvarsforlig.
▪At forsvaret videreudvikler sine kapaciteter til overvågning for at skabe et forbedret situationsbillede til brug ved blandt andet suverænitetshåndhævelse, redning og håndtering af miljøopgaver. Det anbefales i den forbindelse at undersøge mulighederne for at etablere en nedtagestation for satellitdata i Grønland for løbende at kunne få et mere opdateret situationsbillede og bedre mulighed for at udveksle data med partnerlande.
▪At styrke forsvarets kommunikationsplatforme i det arktiske område. Mulighederne bør således undersøges for et offentligt/privat partnerskab om en satellitbaseret løsning i Arktis til forsyning af både forsvaret og det civile samfund med bredbåndsforbindelser og forbedrede kommunikationsløsninger i øvrigt. Et første skridt vil være at udarbejde en business case, som afdækker det fremtidige civile og kommercielle behov samt forsvarets fremtidige behov for kommunikationsløsninger.
▪At styrke Arktisk Kommando ved med hjemmel i Hjemmeværnsloven og i samarbejde med de grønlandske myndigheder at etablere en frivillig enhed i Grønland, som organisatorisk forankres i Arktisk Kommando. Sideløbende hermed anbefales at etablere en frivillig meldetjeneste og havmiljøvogterordning, hvor der i Arktisk Kommando etableres kapacitet til at modtage meldinger i forbindelse med eftersøgninger, miljøopgaver og øvrige observationer fra civilbefolkningen.
Det er jo ikke stor videnskab det der bliver anbefalet, nærmest min. krav til et forsvar – ja undskyld min manglende ophidselse, skal der altid “konsulenter ude fra” til at komme med det der nærmest kan opfattes som selvfølgeligheder, af de personer der er i “firmaet” – Det virker jo helt banalt.