Et tættere samarbejde mellem de nordiske lande er reelt et skridt endnu tættere mod Nato for Sverige og Finland, som dog ikke har planer om at søge medlemskab foreløbig.

Den øgede trussel fra Rusland har på mange måder ændret det sikkerhedspolitiske billede i Europa – og i høj grad også i Norden. I sidste uge var forsvarsminister Peter Christensen (V) vært for de nordiske forsvarsministre under deres møde over to dage på Frederiksberg Slot. Rammen var det nordiske forsvarssamarbejde i Nordefco, som med den øgede trussel i Østersøregionen har fået nyt liv.

På mødet blev ministrene enige om at åbne hinandens territorier for militære kapaciteters adgang til hinandens luftrum, søterritorier og land i fredstid. Derudover blev ministrene enige om at etablere sikre kommunikationslinjer på både det militære og politiske niveau allerede i år, og måske allervigtigst blev ministrene enige om at udvikle et system, hvor landene kan dele aktuelle radarbilleder med hinanden.

”Det er en diskussion, som vi vil tage i tæt dialog med Nato. Medlemslandene deler allerede billeder af luftovervågning i Nato-regi, og det ønsker vi at brede ud til også at gælde i Nordefco og i nordisk regi. Det første skridt er at lave et samarbejde i Norden, og vi går nu i gang med at undersøge de praktiske udfordringer, og hvordan vi får det til at snakke sammen med Nato,” siger Peter Christensen.

Dermed rykker de alliancefri lande Sverige og Finland i realiteten endnu tættere på Nato. Det er således mindre end tre måneder siden, at forsvarsminister Peter Christensen (V) underskrev en bilateral aftale med Sverige, som gør det lettere at få adgang til hinandens respektive luftrum og søterritorier – en aftale som nu udvides til de øvrige lande.

Russisk aggression har øget interessen for Nordefco

Det nordiske samarbejde er specielt, fordi landene har meget forskellige medlemskaber af Nato og EU. Mens Norge og Danmark er medlemmer af Nato, står Norge uden for EU. Set i det lys er Nordefco unikt, mener den norske forsvarsminister Ine Eriksen Søreide.

”Det nordiske forsvarssamarbejde er det eneste sted, hvor alle lande uanset medlemskab af Nato, EU eller ej kan diskutere under en fælles paraply, og det har vist sig meget værdifuldt i den nuværende situation,” siger hun.

Må støtte sig til hinanden

For både Sverige og Finland er det imidlertid en balancegang, og den svenske forsvarsminister Peter Hultqvist understreger, at den svenske regering ingen ambitioner har om at søge medlemskab af Nato i denne regeringsperiode. Men samtidig har folkestemningen rykket sig, og den svenske regering har netop fremsat et forslag om et udvidet samarbejde med Nato i form af en såkaldt Host Nation Support aftale.

”Det er en værtsaftale, som tillader øvelser for Natolande i Sverige. Den giver os også mulighed for at forberede, give eller tage imod støtte i en krigssituation. Men det er ikke det samme som at søge om medlemskab,” siger Peter Hultqvist.

I stedet styrker Sverige sit samarbejde med Finland, som er i samme alliancesituation som Sverige.

”Vi samarbejder med Nato, og så vil vi samordne vores militære linje med Finland. Det er også med Finland, at vi vil udvikle vores samarbejde mest af alle lande. Vi går langt med Finland,” siger Peter Hultqvist.

I Finland er regeringen gået et lille skridt videre, idet den i øjeblikket er ved at analysere fordele og ulemper ved et medlemskab af Nato. Det vil formentlig føre til en fornyet diskusion om medlemskab allerede i år, men ligesom i Sverige har regeringen ingen planer om at søge medlemskab i denne valgperiode. Til gengæld bakker langt størstedelen af den finske befolkning op om at øge udgifterne til forsvaret, fortæller Finlands forsvarsminister Jussi Niinistö.

”Det finske folk står ret enstemmigt bag beslutningen om at øge udgifterne til forsvar. I den nærmeste fremtid skal vi købe fire nye korvetter til flåden og nye kampfly til flyvevåbnet. Vi har en god overensstemmelse omkring forsvaret i Finland, for som alliancefrit land er vi nødt til at have en solid hær, flåde og flyvevåben. Vi kan ikke regne med hjælp fra nogen som helst andre end os selv,” siger Jussi Niinistö.