spot_img

Forsvarschefens hårfine balancegang

Han ville fremme debatten, men kom til at true illoyale medarbejdere med en fyreseddel. Noget tyder på, at general Peter Bartrams charmeoffensiv på landets tjenestesteder ikke virkede helt efter hensigten.

Forsvaret står over for massive udfordringer. Besparelser på 2,7 mia. kr. om året har betydet en reorganisering af Forsvaret strukturelt, uddannelsesmæssigt og ansættelsesmæssigt, samtidig med at internationale missioner tærer på det fastansatte personel, som bliver sendt til udlandet i måneder og halve år. På grund af mandskabsmangel sker det med en kadence, som bl.a. derfor får flere og flere til at sige stop og forlade Forsvaret.

Så sent som i efteråret landede den seneste trivselsmåling på forsvarschefens bord, og den var ikke munter læsning. Under halvdelen af medarbejderne føler sig motiverede i jobbet, og næsten hver fjerde medarbejder søger aktuelt andre job. Utilfredsheden med lønnen vokser, ligesom målingen afslørede dalende tillid til – og tilfredshed med – Forsvarets ledelse.

Jovist, der var også positiv læsning, men det generelle billede var og er bekymrende. Trods en travl kalender besluttede forsvarschef og general Peter Bartram derfor at besøge landets tjenestesteder for at møde soldaterne på deres hjemmebane. Ansigt til ansigt.

Rundturen er i gang, han har holdt 25 møder af omkring halvanden times varighed, og der er stadig nogle enkelte tilbage i rækken. På møderne kan soldater og civile medarbejdere stille alle deres kritiske spørgsmål direkte til chefen selv. En positiv tilgang til kommunikation, som gerne skulle signalere åbenhed, tydelighed, tilgængelighed og moderne ledelse.

Men trods de gode intentioner ser møderækken ud til at være modtaget med blandede følelser. Ingen tvivl om, at mange har værdsat forsvarschefens direkte tilgang og lyst til at møde de ansatte – fra menigmand til officerer – i gulvhøjde. Andre har oplevet møderne som en kraftigt løftet pegefinger, hvilket blev understreget på et møde med medarbejderne på Flyvestation Karup, hvor forsvarschefen bl.a. krævede den »uhøviske« tale på Facebook stoppet.

»Jeg er gået skridtet videre, det skal I også vide. Jeg har bedt min stab kontakte Forsvarets Auditørkorps. Jeg synes, at alt det, jeg gerne vil med det militære, korpsånd, loyaliteten, uniformen, os, der er noget for hinanden og har en tradition og en værdighed er uforeneligt med, at man står med navn og i uniform og sviner chefer til. Det kan godt ske, at det, jeg siger nu, bliver opfattet som en trussel. Det ændrer ikke på, at I skal vide, at det er min holdning, og at jeg har til hensigt at stoppe det. Jeg har til hensigt at fyre de folk, jeg kan komme af sted med, som, jeg synes, er direkte illoyale,« sagde Peter Bartram på en video, som siden fandt vej til DR.

”Bøsserøve” hører ikke hjemme i debatten

Budskabet har været det samme på alle møderne, fortæller general Bartram, som beklager, hvis det er blevet opfattet som en trussel. Udtalelserne har fået særligt oppositions-politikere til at ryste på hovedet ad forsvarschefen, og for mange af de ansatte bekræfter den en kedelig debat-kultur i Forsvaret. Et system, hvor ledelsen på den ene side inviterer til offentlig debat og på den anden side slår ned på enhver form for offentlig kritik.

Men Peter Bartram understreger, at hans udtalelser alene handler om at holde en ordentlig tone.

»Jeg opfordrer medarbejderne til at blande sig i debatten og bruge deres militære faglighed, for jeg har en intention om, at vi skal være kendte og respekterede for vores militære faglighed. Men jeg siger også, at jeg finder sprogbruget på de sociale medier langt ud over grænsen for, hvad der er acceptabelt. Folk kalder hinanden for ”bøsserøve”, og der er perfide personangreb og racistiske udtalelser. Så har jeg sagt, at jeg har spurgt dem med forstand på personalejura, om hvor grænsen går. Det skal jeg nok komme tilbage med i en ordentligt form. Men de skal kende min holdning, og de, som overskrider den grænse, vil jeg gerne fyre,« siger Peter Bartram.

Kan du forstå, at ansatte opfatter det som en trussel?

»Hvis man kun hører det uden at se det i kontekst, ja. Med den måde, som det er præsenteret på, virker det da utrolig hårdt. Det kan godt være, at jeg har kantet det lidt meget, og det kan godt være, at jeg har provokeret for meget,« siger han.

Indkaldt til møde med forsvarschefen

Klaus Kroll er kaptajn af reserven og kom i februar hjem fra et halvt års udsendelse med det danske træningsbidrag, som er ved at uddanne den irakiske hær på Al Assad Airbase nordvest for Bagdad. Den 21. november sidste år skrev han som privatperson og medlem af partiet Nye Borgerlige et læserbrev i Berlingske, hvori han kritiserede politikernes ønske om at sende danske F-16 i krig i Syrien få måneder efter, at de var taget hjem uden mulighed for at fortsætte indsatsen på grund af mangel på bl.a. flymekanikere. To dage senere modtog han en mail fra forsvarschefens sekretær:

»Du bedes venligst kontakte mig angående et møde hos forsvarschefen,« stod der.

Klaus Kroll svarede med det samme, at han sad i Irak og spurgte videre, hvad mødet i øvrigt skulle dreje sig om.

»Forsvarschefen vil gerne mødes med dig for at opdatere dig på Forsvarets forhold og tale om kommunikationsmuligheder.«

Herefter spurgte Klaus Kroll, om der var tale om en uformel eller en tjenstlig samtale – i tilfældet af det sidste ville han medbringe en bisidder. Samtalen viste sig at være uformel og frivillig, hvorfor Klaus Kroll ikke så nogen anledning til at tage imod den.

»Når jeg skriver et lødigt læserbrev og bagefter får en henvendelse fra en sekretær om at komme til møde med forsvarschefen, så ved man godt, at det ikke er for at få et klap på skuldrene. Nu er jeg i den heldige situation, at jeg er reserveofficer, så de kan bare fyre mig. Men for mine fastansatte kolleger i systemet er den form for magtudøvelse ren gift,« siger Klaus Kroll.

På spørgsmålet om, hvorfor han indkaldte Klaus Kroll til samtale, siger forsvarschefen i dag:

»Han havde skrevet nogle ting, som faktuelt var forkerte. Jeg sagde til min sekretær, at hun skulle indbyde ham til en kop kaffe, hvis han havde lyst, næste gang han var i København. Og så spurgte han, hvad det drejede sig om. Jeg ville blot forklare ham nogle faktuelle ting omkring Forsvaret. Jeg synes jo, at det er så smukt, hvis man beskriver noget, som er rigtigt. I stedet for at skælde ham ud eller gå i rette med ham i medierne, ville jeg bare fortælle ham, at det var forkert og så klæde ham på.«

Peter Bartram understreger, at han ud over tilfældet med Klaus Kroll aldrig har kaldt andre til samtale på baggrund af læserbreve eller udtalelser på internettet. Men han inviterer jævnligt ansatte på alle niveauer til dialog over en kop kaffe i Værnsfælles Forsvarskommando. Han har derfor også svært ved at forstå, at invitationen til Klaus Kroll kunne opfattes negativt.

»Jeg taler med så ufatteligt mange mennesker, og jeg har aldrig før oplevet den angst for at komme ind og tale med mig. De fleste kommer ind og synes, at det var hyggeligt og godt. Jeg har ikke oplevet før, at der var nogen, som ikke havde lyst til at komme ind og tage diskussionen,« siger Peter Bartram.

Fortsætter den sorte skole

Den nu pensionerede oberst Lars R. Møller er en anden officer, som gennem sin karriere har oplevet konsekvenserne af at være lidt for åbenmundet. I 2008 blev han forflyttet fra sin stilling som chef for Hærens Kampskole i Oksbøl til Hærens Operative Kommando i Karup efter en udtalelse i Politiken om det fornuftige i at sende ubevæbnede observationshelikoptere til Afghanistan.

Lars R. Møller giver ikke meget for Peter Bartrams udtalelser om, at han blot ønsker en ordentlig debattone.

»At det handler om at stoppe racistiske, nedværdigende og krænkende udtalelser er spin, som opfindsomme folk i forsvaret efterfølgende har fundet på for at håndtere en potentiel krise. I videoen står det ganske klart, at forsvarschefen ønsker at fyre folk, som optræder illoyalt,« siger Lars R. Møller.

Han mener, at debatkulturen i Forsvaret i dag »er meget værre«, end da han selv blev forflyttet, og han sammenligner forsvarschefens udtalelser med dem fra de kritiserede imamer, som taler med to tunger.

»Det er hykleri og præcis det samme som imamen fra Grimhøjmoskeen. Forsvarschefen siger et udadtil, mens han indadtil fortsætter den sorte skole. Kritisk debat er i dag ilde set, og det opfattes som uacceptabelt af de fleste af vores ledende officerer. Det næste bliver, at forsvarschefen efter iransk forbillede opretter Vogternes Råd bestående af repræsentanter for Forsvarets Auditørkorps og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. De kan så sidde og overvåge de ansattes ytringer i medierne og på de sociale netværk, og jeg kan lige se det for mig. Ikke tilfredsstillende bemærkninger fra de ansatte straffes, og inden vi ser os om, vil forsvarschefen tiltales som ”den kære leder”,« siger Lars R. Møller.

De snakker om det i messerne

Fagforeningerne HKKF og CS organiserer menige og befalingsmænd i Forsvaret, og her har begge formænd taget skarpt afstand fra forsvarschefens udtalelser. Niels Tønning er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), og han kalder forsvarschefens udtalelser for »klodsede«.

»Det kan være et udtryk for en humoristisk distance. Men det er påfaldende, hvor mange der har delt artiklerne fra DR på Facebook med teksten ”uden kommentarer”. Jeg oplever, at forsvarschefen faktisk forsøger at åbne for debatten – blot tonen er sober. Det kan jeg kun bakke op om. Men jeg kan samtidig frygte, at flere nu vil afstå fra at deltage i forsvarsdebatten af frygt for karrieremæssige konsekvenser.«

Og det er ifølge Niels Tønning et problem, fordi politikerne så ikke får mulighed for at træffe beslutninger på et ordentligt oplyst grundlag.

»Jo tættere man sidder på den politiske beslutningsproces, jo mere sandsynligt er det, at militærfaglige råd påvirkes af politiske hensyn frem for faglige hensyn. Vi har en stort set ikke-eksisterende debat om Forsvaret i Danmark. Hvis kun Forsvarets øverste chefer tegner Forsvaret i den offentlige debat, så ender beslutningerne med at blive taget af politikere, som ikke har fået et nuanceret indblik i de militærfaglige forhold. Det er problematisk,« siger Niels Tønning.

Reserveofficeren Klaus Kroll er enig.

»Jeg hører fra rigtig mange officerer, som er dybt frustrerede. De snakker om det i messerne, men ingen tør sige noget offentligt af hensyn til karrieren. De er tavse, og så er alle jo enige. Det er deprimerende, og det skyldes lige præcis den måde, som forsvarschefen ønsker at styre debatten på,« siger Klaus Kroll.

Forsvarschef Peter Bartram kan slet ikke genkende billedet af en demonteret debat og mener netop, at hans rundtur er den mest direkte opfordring til alle om at komme på banen. Så længe, at det foregår i en ordentlig tone.

»Jeg synes bare, at det stikker af, når nogle kritiserer kollegerne og cheferne. Og jeg synes, at medarbejderne har krav på at vide, hvor jeg står. Selvfølgelig skal jeg holde mig inden for loven, og det er derfor, at det her er vanskeligt. Derfor siger jeg, at jeg spørger dem med personalejuridisk indsigt. Ind til da skal I kende min holdning, og inden for de rammer har jeg til hensigt at fyre de medarbejdere.«

Hjemme i Farum ryster Lars R. Møller på hovedet:

»Jeg priser mig bare lykkelig for, at jeg er gået på pension. Ellers var jeg nok blevet sendt til Grønland.«

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer