Topmøde

Hvad er det?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

En harmløs briefing ved Multinational Corps Northeast i Polen afslørede mulig aktuel russisk aktivitet ved Gotland. Hvad gemmer sig bag det røde ikon? 

Der var tale om en ganske almindelig briefing af nogle nordeuropæiske journalister, som er på studietur med Nato for at blive klogere på alliancens opbygning, udfordringer og opgaver. Briefingerne foregår primært til baggrund, hvilket betyder, at man ikke kan citere fra briefingerne.

Men man kan godt tage billeder. Og det gjorde Olfi torsdag, da en briefing ved Natos Multinational Corps Northeast i polske Stettin blandt andet handlede om det aktuelle situationsbillede i korpsets ansvarsområde. I en powerpoint-præsentation viste et slide med påtegnelsen “NATO UKLASSIFICERET” det almindelige situationsbillede med Natos styrker placeret i Østersøen, Estland, Letland, Litauen og Polen – markeret med blåt.

Det blev samtidig oplyst, at billedet var aktuelt og maksimalt et par dage gammelt.

Normalt med russisk aktivitet tæt på Nato

Billedet viste også Ruslands aktiviteter langs den vestlige grænse mod Nato og ikke mindst i Kaliningrad – den lille enklave klemt inde mellem Polen og Litauen. Og så viste billedet noget overraskende. En rød figur lidt vest for den sydlige del af Gotland.

På spørgsmålet om, hvad den røde figur dækkede over, lød svaret, at det vidste manden bag briefingen ikke. Men det var ifølge Nato-officeren normalt, at russerne kom tæt på Nato, lige som Nato kom tæt på russerne.

Olfi har i dag rettet henvendelse til det svenske forsvarsministerium, som endnu ikke har svaret. Olfi har også bedt Multinational Corps Northeast om en uddybning, ligesom Natos maritime hovedkvarter i Northwood i udkanten af London har fået tilsendt billedet med spørgsmål om, hvad der gemmer sig af fremmede enheder vest for Gotland.

Mens vi venter på svar, kan det være, at nogle af Olfis oplyste læsere kan hjælpe med at afdramatisere situationen og lægge historien ned som en russisk and i svensk farvand?

OBS! Opdateret lørdag 19. marts:

I en mail til Olfi fredag svarer det svenske forsvarsministerium, at Nato selv må svare på, hvad alliancens billeder viser.

Det svenske forsvarsministerium henviser til Nato for svar på, hvad ikonet ud for Gotland dækker over.
Det svenske forsvarsministerium henviser til Nato for svar på, hvad ikonet ud for Gotland dækker over.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

Abonnér
Giv besked om
guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer