Et flertalt af Folketingets partier har i dag på et møde i Udenrigspolitisk Nævn sagt ja til at indsætte danske specialoperationsstyrker og F-16 i kampen mod IS i Syrien. Derudover sender Danmark et C-130J transportfly til Irak og støtter yderligere missionen mod IS med en række civile indsatser.
Med de nye tiltag rykker Danmark helt frem i forreste række af lande, som yder aktivt bidrag til kampen mod IS, og det glæder udenrigsminister Kristian Jensen (V).
”Kampen mod IS bliver lang, og terrorgruppens forfærdelige ideologi kan ikke besejres med militære midler alene.Vi håber på bred opbakning i Folketinget, som der jo også tegner sig efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn. Kampen mod ISIL er en af vor tids mest fundamentale udfordringer”, siger udenrigsminister Kristian Jensen.
Forsvarsminister Peter Christensen (V) kalder kampen mod IS for “en af vores allerhøjeste prioriteter lige nu”, og derfor ønsker regeringen at styrke kampen mod IS.
“Regeringen vil bekæmpe ISIL dér, hvor de er – og derfor ønsker vi også at sende vores kampfly på vingerne i både Irak og Syrien. Danmark har fra starten været en central bidragyder til indsatsen. Danske bidrag er meget efterspurgte, og det skyldes ikke mindst den professionelle indsats, som danske soldater har ydet og lige nu yder dernede. Jeg er sikker på, at vores soldater i de nye bidrag også vil yde en kæmpe indsats, som vi kan være stolte af,” siger forsvarsminister Peter Christensen.
Med de nye bidrag vil Danmark være blandt de lande, der bidrager allermest pr. indbygger både militært og civilt. Blandt de planlagte tiltag er, at den tidligere PET- og SØIK-chef Jens Madsen fra 15. marts skal yde støtte til koalitionens arbejde på terrorfinansieringsområdet.
Jeg føler mig som en statist i er absurd teater. Jeg står på scenen med tårevædede øjne og ser ud på publikum som klapper taktfast, medens de råber krig, krig krig…
Hvad er der dog sket for Danmark?
Nu skal vi igen kaste bomber over menneskene i mellemøsten på trods af, at alle tidligere indsatser har været intet mindre end en katastrofe. Resultatet: Død, destruktion, mere terror og millioner af flygtninge. Hvor blev demokratierne og menneskerettighederne af? De værdier vi påberåber os at værne om og kæmpe for.
USA har i 2015 kastet 25.000 bomber over Mellemøsten uden den mindste militære succes. Og nu skal vi bidrage mod hele verdens fjende nr. 1 for Danmarks skyld og for verdensfredens skyld. Tænk, hvis det virkelig var så enkelt, som vores hjælpeløst naive majonetduker af politikere fremstiller det.
IS er et produkt af USA’s forsøg på at omstyrte Assad. IS har i årevis været finansieret af Saudi Arabien. Tyrkiet har købt deres stjålne olie, og USA har på intet tidspunkt helhjertet forsøgt at eliminere IS. Og hvorfor så ikke?
IS har været og er sammen med andre terrororganisationer (AQ, Alnusra m.fl.) USA’s fodsoldater i kampen mod Assad. Så nu skal vi kæmpe på Assad’s side mod IS og samtidig støtte de terrororganisationer, som bekæmper Assad og hans russiske allierede? Hvor er logikken??!!!
Vi skal også snart kæmpe side om side med det totalitære og barbariske Saudi Arabien, hvis eneste eneste mål er at omvandle hele mellemøsten til én stor Sunni-stat. Samme mål, som IS i øvrigt har. SA er i øjeblikket ved at udstationere kampfly i Tyrkiet, så de derfra kan flyve bombetogter mod Assad’s hær og på den måde hjælpe IS i at vinde terræn. Men Tyrkiet er jo et NATO medlem, som jo burde bekæmpe IS!!? Det næste bliver vel, at Tyrkiet, USA, Danmark og SA er i krig med Rusland, som jo formentlig ikke uden videre opgiver sit forsvar af Syrien.
Der er ingen logik tilbage i dette absurde spil. USA burde en gang for alle erkende, at deres iligitime forsøg på at omstyrte Assad er katastrofalt mislykket. Russerne er i henhold til international lov den eneste nation, som legalt opholder sig på i Syrien indbudt af den internationalt anerkendte statsleder, Assad.
Hvis vi og USA for den sags skyld har så travlt med at udbrede demokrati, fjerne dikatorer og fremme menneskerettigheder, synes det mere oplagt at begynde med vores venner i SA og Egypten, bare for at nævne et par eksempler. Men nej, de køber jo amerikanske våben og sikrer olieforsyningerne.
Der ligger jo ikke en løsning på den flade hånd. Det er vel lige så naivt, at vende ryggen til ISIL, og forholde sig passivt, som det er at bekæmpe dem.
Så jeg synes ikke, at den ene side har noget at lade den anden hører her, når vi diskuterer, hvordan verden skal håndtere ISIL. Eller er der en enkel løsning, som jeg overser?
Disse to citater symboliserer meget godt verdens tvetydige holdning til USA:
– “USA har i 2015 kastet 25.000 bomber over Mellemøsten uden den mindste militære succes”
– “USA har på intet tidspunkt helhjertet forsøgt at eliminere IS”
Går USA all in som i Irak med soldater på jorden, så gør de alt for meget
Når USA ikke vil have soldater på jorden i Syrien, så gør de alt for lidt.
Og svaret på dit sidste spørgsmål må være, at Obama gik til valg i 2008 på, at trække de amerikanske soldater hjem fra Irak, og han har ikke ønsket, at USA bliver involveret i en ny landkrig, når man lige har forladt en forfejlet mission i Irak.
Så burde USA bare en gang for alle holde sig fra ulovlige krige med det formål at afskaffe dikatorer, som ikke huer dem. Hvorfor starte en krig, som man ikke engang får ind for (i flg dig). Men USA havde vel troet på, at deres “marktropper” i form af diverse terrorgrupper kunne gøre arbejdet for dem. Men det satte russerne jo en kæp i hjulet for.
Bortset fra en blomstrende våbenindustri er det eneste USA har opnået ved de sidste 20 års krig i mellemøsten kaos, ødelæggelse, hunderede tusinder af uskyldige døde, blomstrende terrorbevægelser og millioner af flygtninge. Jeg fatter ikke, at det er så svært at se. Selv fremtrædende amerikanske politikere erkender, at krigene i Irak og i Libyen har været fiaskoer. Hvorfor fortsætte galskaben?
Jeg kan altså ikke lige forholde mig til diverse påståede konspirationsteorier, så dem skipper jeg her. Dem kan vi tage, hvis der foreligger valide fakta.
Men lad os tage dit ønske om, at USA stopper helt med at blande sig, og vælger den isolationistiske udenrigspolitik, som de tidligere har dyrket. F.eks op til og ved starten af både 1. og 2. Verdenskrig. Ikke at vi skal sammenligne fuldt ud, men som reference til, at USA faktisk tidligere har forsøgt at lukke sig om sig selv.
Jeg siger ikke, at USA altid skal blande sig, og militær indgriben altid er løsningen – langt fra. Det bedste er at de enkelte lande og regionen selv får løst deres interne problemer, fordi det er det eneste der kan holde på længere sigt, når begge parter i en konflikt finder ud af, at de må finde fælles løsning, i stedet for at bekrige hinanden.
Okay forestiller vi os USA trækker sig fra Europa militært set. I det tilfælde står Europa med et kampe problem, med et aggressivt de facto diktatur i Rusland, der anser Sovjetunionens opløsning som den største katastrofe i det 20 århunderede. Og Danmark ville slet ikke have den luksus at diskutere nødvendigheden af indkøb af nye kampfly. Tværtimod.
Og dit ønske om at USA holdt sig langt væk fra konflikter ude Verden, det vel ikke gratis humanitær omgang. De diktatorer der er ved at slagte en del af eget folk som f.eks vi så i Libyen, der vil du bare kigge den anden vej, og sige det ikke et problem, som verdenssamfundet skal blande sig i. Du vil sige til folk i Benghazi, at de bliver slået ihjel og undertrykkes, fordi det er til det libyske folks eget bedste, da alternativet er meget værre.
Eller mere generelt så må folk undertrykke og slå hinanden ihjel ude i verden, som det passer dem. Det er ikke vores problem. Det er vel egentlig konsekvensen af dit ønske om et isolationistisk USA. Eller forestiller du dig, at tage på diplomatisk charmeoffensiv til Raqqa i Syrien, hvor du handler med ISIL nat og dag, hvorefter de skriver under på en erklæring om at overholde menneskerettighederne, og i øvrigt nedlægger deres våben for at forhandle fred?
Jeg savner nogle mere konkrete løsningsforslag fra dig, for hvordan vi løser de mange regionale og internationale konfliker, uden at militærmagt står på sidelinien som en konkret trussel, hvis ikke forhandlingsvejen giver noget resultat.
Hvad er diplomati uden mulige sanktioner? Måske en mediator mellem dig og mig. Men mellem dig og ISIL ?
Du overser fuldkomen, at USA’s strategi i mellemøsten er intet mindre end en katastrofe, og at vi er længere fra det vi påberåber os at ville opnå end nogen sinde før. Jeg har vist på intet tidspunkt foreslået, at vi i vesten ensidigt skulle lade os afmilitarisere. Jeg kan så udmærket være tilhænger af den oprindelige tanke om NATO som en forsvarsalliance. Katastrofen i mellemøsten taler sit eget sprog. En ting man burde lære sig er ikke at blande sig i et lands indre anliggender militært. I dag sidder Taliban tungt på Afghanistan og hersker over større landområder end før 2001. Opiumproduktionen er større end nogensinde før og udgør 90% af verdens samlede produktion, antallet civile dødsofre var i 2014 på det højeste siden 2001. Og vil jeg anbefale dig at dykke dybere ned i historien om Libyen. Libyen var inden vores destruktion af landet det mest velstående land i Afrika. Selvfølgelig havde Gadaffi modstandere, men det har Lars Løkke og Obama også. Det er en vestligt fabrikeret løgn, at Gadaffi var igang med folkemord. Ligesom det iøvrigt var en løgn, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben og udgjorde en trussel mod vesten, og ligesom det aldrig nogensinde er blevet bevist, at Assad brugte kemiske våben i begyndelsen af konflikten i Syrien. Jeg er bange for, at det, du opfatter som konspirationsteorier, er det, andre ville kalde at forholde sig kritisk til, hvad main stream medier og politikere fodrer os med. Jeg forholder mig faktisk til fakta, fordi det gang på gang viser sig, at politikere i stor udstrækning synes, at det er nok at mene, tro eller synes… Som Marie Krarup sagde om begrundelsen for vores deltagelse i krigen mod Sadam: Vi vidste jo ikke bedre den gang, vi troede han havde masseødelæggelsesvåben. Eller som dekanen for Forsvarsakademiet udtrykte i det DR-program om Afghanistan: Vi anede ikke, hvad vi sendte vore soldater ud i… Er det ikke fantastisk, at det kan være nok at “tro” noget, når man sender soldater i krig og myrder i tusindetal. Tror du stadig, at Lee Harvey Oswald var den eneste skyldige i Kennedy-mordet? Desværre er det således, at når sandheden først kommer frem, er den reduceret til at være af historisk interesse. Alle skyldige er døde eller borte, og sagen forældet. CIA-iranere udgav sig for kommunister og lavede terror mod den demokratiske regering i Iran i 50’erne forud for et MI6/CIA-cup. Northwood – har du hørt om den sag? Vietnamkrigen blev indledt på en løgn, som kostede mindst 3 mio vietnamesere livet. Iran-contra- affæren… Jeg kunne fortsætte… Mængden af løgne, som præsenteres for os som fakta i medier, er uendelig…
I lyset af at militær indgriben i mellemøsten med al tydelighed er en katastrofe, må man kigge efter andre løsningsmodeller. USA lykkes jo fint med at have gode relationer til andre groteske regimer såsom Saudi Arabien og Egypten. Måske skulle man bare anvende en lidt mindre ophøjet og arrogant approach og via gensidig respekt og samhandel knytte solide bånd. Og så siden hen forsøge at påvirke/presse landet til en mere demokratisk udvikling. Er det ikke, hvad vi forsøger at gøre med SA? Glem ikke at Saddam i mange år var en trofast og meget anvendelig allieret i Mellemøsten. Gennem med magt at diktere, hvordan andre skal opføre sig, leder sjældent til en konstruktiv dialog og frugtbare resultater.
Tror du virkelig selv på, at det hele er en samlet udført plan fra amerikanernes side (eller skal jeg benævne det som “Det militære industrielle kompleks”), som ingen andre har forstår.
Uanset hvorfor ISIL er opstået mv., så står vi med ISIL helt konkret nu. Hvad gør vi med dem?
Man kan da altid diskuteres de enkelte missioner – selvfølgelig. Vi har dog haft forskellige scenarier de sidste hundrede år. Fra Verdenskrige, Kold krig, demokratiske/republikanske administrationer, til en Obama der har stoppet mest muligt boots on the ground, og lavet aftaler med Cuba og Iran mv. (I øvrigt var det Frankrig der startede luftkrigen i Libyen og missionen i Mali).
Så din USA konspiratoriske Odyseen kan jeg slet ikke følge, selv om vi alle godt kan se meget kritisk på George Bush administrations mere end tvivlsome Irak krig.
Jeg vil gerne diskutere dansk forsvarspolitik mv. her på Olfi, men alt fra Kennedy mordet, til store samlede teorier, det findes der sikkert bedre fora for ude i cyberspace.
Nej, jeg tror ikke altid at der er samlet plan fra USA’s side. Den fejl efterfølger ofte den anden, fordi det er svært ikke at sige B, når man først har sagt A, uden rigtig at have tænkt sig om. Rigtig mange eksperter har jo forinden advaret om risikoen for netop de scenarier, der er opstået.
Fair nok. Jeg forstår godt dit ønske om at holde diskussionen “på jorden” 🙂
IS – ja, nu er de her, og hvad gør vi ved dem. Det kræver nok en erkendelse af, at missionen med at få fjernet Assad med militær magt er mislykket. Man burde samles ved forhandlingsbordet (USA med sine vestlige allierede på den ene side og Assad og Rusland på den anden side). Her burde man enes om en fælles linie mod alle andre kombattanter og kræve ophør af krigshandlinger. Overfor de tilbageblevne, som ikke retter ind, burde man så lave en fælles indsats med det formål at få elimineret IS og andre terrororganisationer på syrisk grund. Med en fælles amerikansk/russisk indsats ville det være en overkommelig opgave. Herefter kunne man så sætte sig ved forhandlingsbordet igen og forhandle en løsning frem til gavn for det syriske folk og samtidig lægge maksimalt politisk pres på Assad mhp reformer.
Rusland og USA har nu fået en midlertidig våbenhvile igennem. Håber den holder og kan forlænges. Men med Iran og Saudi Arabien på sidelinien er risikoen for geopolitiske obstruktioner dog overhængende.
Med dagens beslutning og afstemning i Folketinget har vi fået en del svar, synes jeg.
1) Både Venstre og Socialdemokraterne er enige om, at Danmark skal sendes et stort bidrag fra flyvevåbnet, som både indeholder en C130j og hele 7 kampfly. Dermed må vi forvente at de samme partier stemmer for køb af nye kampfly – i et antal der også kan bruges til internationale missioner. Vil også været mærkeligt, hvis man lige har sendt kampfly på international mission, og mens de bomber i Syrien/Irak, beslutter man at afstå fra fremtidige internationale mission, fordi køber alt for få kampfly kun til air policing.
Desuden er kampfly et forholdsvis “nemt” politisk instrument, der er meget slagkraftigt, kan iværksætte hurtigt og med en forholdvis mindre risiko en bots on the ground. Svært at se for sig, at politikerne vil fjerne det værktøj fra den politiske værktøjskasse.
2) SF stemte nej og råber i kulissen. De kommer ikke med i hverken næste forsvarsforlig eller aftaler om køb af nye kampfly
3) Det et ret stærkt bidrag Danmark stiller – landets størrelse taget i betragtning, og vi fortsætter den meget aktivistiske udenrigspolitik. Samtidig bygges der på til den løbende diskussion mellem de to skoler for beregning af forsvarsudgiftninger. Procent af BNP vs. value for money. Især Socialdemokraterne er interesseret i denne diskussion, for at undgå hæve forsvarsbudgettet særlig meget.