Vigtige informationer udeladt i radar-redegørelse

Daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S). Foto: Forsvaret

Før forhandlingerne om Helmand-planen gjorde daværende forsvarschef Knud Bartels udtrykkeligt opmærksom på den militære afvisning af en dansk radar. Det skrev forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ikke i redegørelse.

Denne artikel blev bragt i Jyllands-Posten 6. maj 2012.

Af Peter Ernstved Rasmussen

I Mazar e-Sharif roterer en dansk radar døgnet rundt. Den overvåger luftrummet over Nordafghanistan og har med Flyvevåbnets luftoperationscenter på 43 mand været placeret i den tyske Camp Marmal siden den 1. marts.

Lige siden har politikerne debatteret, hvorfor og hvem der sendte radaren og det danske detachement af sted. Luftoperationscenteret indgik som en del af Helmand-planen 2011-2012.

Men den 11. marts kunne Morgenavisen Jyllands-Posten afdække, hvordan daværende forsvarschef Knud Bartels tre gange i løbet af 2011 advarede politikerne mod at sende radaren af sted, fordi hverken Nato, amerikanerne eller briterne ønskede den. Nato opfordrede i stedet Danmark til at fokusere kræfterne på kapacitetsopbygning i Helmand, fordi andre kapaciteter allerede dækkede luftrumsovervågningen i Nordafghanistan.

Hidtil har forsvarsminister Nick Hækkerup (S) fastholdt, at general Bartels først gjorde indsigelser, efter at Helmand-planen var vedtaget politisk i februar 2011. Det skrev forsvarsministeren bl. a. i en redegørelse, som han afleverede til Folketinget den 15. marts: »Forsvarschefen fremkom i foråret 2011 – efter at den politiske aftale om Helmandplanen var indgået – med indvendinger mod udsendelse af det danske luftoperationscenter,« skrev han.

General blev rasende

I Bruxelles gjorde forsvarsministerens redegørelse Knud Bartels rasende. Han er i dag formand for Natos militærkomite – alliancens øverste militære organ – og i et opsigtsvækkende brev skrev han til Nick Hækkerup, at han ud fra redegørelsen havde noteret sig: »At redegørelsen ikke synes fyldestgørende, idet jeg kan konstatere, at flere aspekter i beskrivelsen af beslutningsprocessen er udeladt. Jeg stiller mig naturligvis til rådighed for uddybning af mine betragtninger.«

Dem fik generalen mulighed for at lufte over for Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, da denne efterfølgende ringede til den danske general i Nato for at høre, hvad der lå bag hans indvendinger. Samtalen fortalte Nick Hækkerup om i et åbent samråd den 24. april i Folketinget.

»Knud Bartels har peget på den korrespondance på militært niveau, som lå til grund for den daværende forsvarschefs indvendinger. Det forhold er dækket ind i redegørelsen, og derfor tilfører hans indvendinger ikke noget nyt til sagen. Redegørelsen reflekterer loyalt forsvarschefens indvendninger. Hensigten med redegørelsen var at give et præcist og dækkende billede af departementets håndtering af udsendelsen af luftoperationscenteret til Afghanistan,« sagde Nick Hækkerup i samrådet og uddybede uden for lokale 2-133:

»Min redegørelse er både fyldestgørende og korrekt.«

Jyllands-Posten har efterfølgende fået aktindsigt i et brev, som Knud Bartels allerede den 30. november 2010 sendte til departementschef Lars Findsen. Af brevet fremgår det, at embedsmændene i Forsvarsministeriet allerede inden de politiske forhandlinger om Helmand-planen 2011-2012 vidste, at en dansk mobil radar var direkte uønsket i Afghanistan.

»Dette (luftoperationscenteret, red.) er ikke en efterspurgt kapacitet på Bastion Airfield. US Marinekorps ønsker ikke, at andre lande overtager eller deltager i luftrumskontrollen i Helmand, og UK har tidligere afvist et dansk tilbud om udsendelse af radaren TPS-77«.

Har aldrig set brevet

Venstres Gitte Lillelund Bech var forsvarsminister i november 2010.

»Jeg har aldrig set det brev fra forsvarschefen. Jeg erindrer heller ikke at være blevet orienteret om det – og sådan en afvisning fra US Marine Corps ville jeg kunne huske. Jeg har da ingen som helst interesse i at lægge mig ud med marinekorpset og briterne ved at insistere på, at radaren skulle af sted,« siger hun.

I sin redegørelse til Folketinget skrev Nick Hækkerup, at alt var foregået efter bogen i forbindelse med udsendelsen af radaren. Han skrev videre, at det fremgik af Natos behovsopgørelse til ISAF-missionen – den såkaldte Combined Joint Statement of Requirements (CJSOR) – fra oktober 2010, at »der var et eksplicit behov for en enhed til luftrumsovervågning og luftrumskontrol i det nordlige Afghanistan«.

Men ifølge Jyllands-Postens oplysninger gik Natos ønsker på en helt anden type radar end den danske. Efter den politiske vedtagelse af Helmand-planen fik Forsvarskommandoen derfor ordre fra embedsmændene i Forsvarsministeriet om at få ændret Natos behovsopgørelse, så det danske luftoperationscenter kom med på behovsopgørelsen.

Troels Lund Poulsen har som Venstres forsvarsordfører fået mulighed for at se Natos behovsopgørelse fra oktober 2010. Men kun hvis han skrev under på, at han risikerede fængsel ved nogensinde at nævne indholdet. Han valgte at forlade ministeriet uden at se dokumenterne.

»Ministeren har sagt til Folketinget, at hans redegørelse var fyldestgørende. Men nu dukker der papirer op, som ikke engang den tidligere forsvarsminister har set. Dette er alvorligt, og vi må have vendt hver en sten,« siger Troels Lund Poulsen, som har kaldt ministeren i endnu et samråd om sagen.

Nick Hækkerup ønsker ikke at udtale sig om sagen og henviser til sin redegørelse. Heller ikke Lars Findsen eller Knud Bartels har ønsket at lade sig interviewe om sagen.

Fakta: HELMAND-PLANEN
Radarsagen

  • I februar 2011 besluttede Folketinget som en del af Helmand-planen at sende Flyvevåbnets mobile luftoperationscenter og langtrækkende TPS-77 radar til Afghanistan.
  • Udsendelsen skete, selv om hverken Nato, amerikanerne eller briterne ifølge daværende forsvarschef Knud Bartels ønskede bidraget.
  • Siden har forsvarsminister Nick Hækkerup (S) oplyst, at Nato ifølge ministeriets oplysninger gerne ville have bidraget.

 

Kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here