ARKIV: I maj reddede besætningen på “Esbern Snare” 16 iranske gidsler efter et nærmest historisk søslag, som kostede fire somaliske pirater livet. Indblik har rekonstueret det dramatiske forløb ved hjælp af samtaler med skibets besætning, som for alvor fik piratjagten helt ind under huden.

Denne artikel blev bragt i Jyllands-Posten 3. juli 2011.

Piratskibet nægter at stoppe. Det sejler 8 knob og ignorerer fuldstændigt tilstedeværelsen af et 137 m langt dansk krigsskib. Gennem hele natten har “Esbern Snare” på afstand fulgt dets bevægelser, og nu vil chefen på det danske krigsskib se lasten og de formodede pirater nærmere an. Klokken er lidt i 7 om morgenen den 12. maj, da han sejler “Esbern Snare” op på siden, så han har den såkaldte dhow tværskibs om bagbord i en afstand af 300 m.

»Vi havde indhentet en del efterretninger og kunne se, at den havde forladt ankerpladsen ved en af piratlejrene på Somalias kyst. Nu forsøgte den at stikke til søs. Men jeg ville se, hvor den var på vej hen, inden vi stoppede den,« fortæller Anders Friis.

Han er kommandørkaptajn og var skibschef på “Esbern Snare” indtil onsdag i denne uge, da han efter at have passeret Suezkanalen kunne gå i land i Limassol på Cypern og overdrage skibet til den besætning, som i øjeblikket er ved at sejle “Esbern Snare” det sidste stykke vej hjem efter en indsats på næsten 11 måneder i Natos Operation Ocean Shield ud for Afrikas Horn.

Undervejs i Det Røde Hav fik Morgenavisen Jyllands-Posten via telefon lejlighed til at tale med flere besætningsmedlemmer om bord – udpeget af Anders Friis – for at beskrive den episode, som med et har rykket Søværnets maritime antipiraterimission et niveau op på skalaen over skarpe danske militære operationer. Uden at nogen på daværende tidspunkt havde en anelse om det, skulle dagen for Anders Friis og hans besætning udvikle sig til en mærkedag i den danske flåde med et nærmest historisk søslag, som skulle komme til at koste fire pirater livet og sætte det danske flådebidrag på sin hidtil mest udfordrende test i maritim pirateritaktik og håndtering af tilbageholdte pirater, befriede gidsler, hårdt sårede og døde – med deraf følgende overvejelser om begravelse til søs efter muslimske forskrifter.

Et søslag, som satte besætningen på overarbejde og kom til at forlænge det danske flådebidrag i antipiraterimissionen med en måned, krævede en hurtig udsendelse af ekstra lægefagligt personale fra Danmark, forårsagede et voldsomt diplomatisk pres på Kenya, resulterede i yderligere afhøringer af de befriede gidsler i Iran og satte embedsmænd i flere ministerier og Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager på et langstrakt juridisk arbejde for at kortlægge mulighederne for retsforfølgelse af de formodede pirater.

Fra primært at have haft status som en kriminalitetsbekæmpende mission uden større risiko for de involverede soldater har den voldsomme eskalering af pirateriet, Folketingets vide mandat og Søværnets brug af det for alvor vist, hvor risikofyldt piraterimissionen er blevet.

»De skyder på os!«

Tilbage på “Esbern Snare” har Anders Friis nøje overvejet situationen, og hvordan han vil nærme sig de formodede pirater. I to tidligere episoder er det kommet til ildkamp mellem det såkaldte Specielle Maritime Indsatshold (SMI) og pirater. SMI-holdet har hidtil været det danske krigsskibs spydspids mod pirater og består af frømænd, militærpoliti og sprængstofseksperter, som opererer fra en hårdbundet gummibåd kaldet en RHIB (Rigid Hull Inflatable Boat).

Men i flere tilfælde har piraterne beskudt indsatsholdet og sågar signaleret overgivelse for efterfølgende at lokke SMI-holdet i et baghold, og det har fået Anders Friis til at ændre taktik over for piraterne. I stedet for at sende SMI-holdet flankeret af den bevæbnede Lynx-helikopter fra Esbern Snares dæk bruger Anders Friis nu sit krigsskib som skjold mod piraterne.

På signaldækket bag broen har skytten bemandet det affuterede 12,7 mm tunge maskingevær, mens finskytter ser den lille dhow “Aria” gennem sigtemidlerne på deres præcisionsrifler. Fra broen kan det blotte øje have svært ved at se detaljer, men inde i operationsrummet på “Esbern Snare” bag krigsskibets pansrede sider følger Anders Friis og de ledende officerer via videokameraer og storskærme hver en bevægelse på det lille skib. Spændingen stiger. På videoskærmene tæller folkene i “O-rummet” flere panserværnsraketter, som piraterne peger direkte mod “Esbern Snare“, ligesom de sigter mod skibet med deres AK-47′ ere.

»Stop skibet og læg våbnene,« lyder det metallisk med et antal decibel, så alle om bord hører det.

Det er Esbern Snares LRAD (Long Range Acoutsic Device), som gjalder over Det Indiske Ocean, da Anders Friis gennem sin somaliske tolk taler direkte til “Aria” på både somalisk og arabisk. Men skibet stopper ikke. Selv om Anders Friis af natur er en rolig mand, sætter de formodede pirater skibschefens tålmodighed på prøve, da han gentagne gange og uden held beordrer skibet til at stoppe.

Chefen frygter for sin besætning, fordi en panserværnsraket på den afstand kan gå gennem skibets side og udrette voldsom skade og i værste fald koste menneskeliv. Forholdsordren til skytterne er derfor klar. Hvis piraterne begynder at skyde, skal ilden besvares, beordrer han. Det tunge maskingevær skal lægge dækild mod dhowens førerhus, så piraterne ikke kan affyre deres panserværnsvåben, mens finskytterne skal forsøge at sætte panserværnsskytterne ud af spillet.

For ikke at forværre den i forvejen eskalerede magtkamp yderligere, meddeler Anders Friis internt i skibet, at han ikke skyder varselsskud. Efter sammenlagt få minutters psykologisk magtkamp mellem de to skibe kommer meldingen fra broen.

»De skyder på os!«.

Piraterne bliver beskudt

Under fordækket af “Esbern Snare” sidder overkonstabel Mikkel Winsløw – lige som den øvrige besætning – i sin klartskibs-position iført brandhæmmende kedeldragt, fragmentationsvest og hjelm – uden mulighed for at se, hvad der foregår udenfor. Som våbentekniker på skibets 5 tommer-kanon går han i daglig tale under navnet “kanonkongen”. Han kender lyden af skud, men bliver alligevel overrasket.

»Først kigger vi på hinanden og tænker: Hvad var det? Det lyder som en ringeklokke sådan kling-kling-kling på skibssiden. Og så er vi ikke i tvivl. Vi kan høre, at det er skud fra en kalashnikov. De har en helt speciel klang. Så begynder vores tunge maskingevær at skyde. Det hører man meget tydeligt gennem hele skibet. Skytten afgiver små korte salver, og så ved vi godt, hvad klokken har slået,« fortæller han.

Tilbage i operationsrummet kan Anders Friis på sin videomonitor se røg fra en af piraternes panserværnsvåben. Han har affyret en granat, tænker skibschefen og konstaterer kort efter, at den i hvert fald ikke har ramt. Efter få minutter beordrer han skydningen indstillet, da besætningen på “Aria” overgiver sig ved at stoppe skibet og række armene i vejret.

SMI-holdet har hele tiden ventet stand by på styrbord side af “Esbern Snare” og bliver nu beordret til at borde “Aria”. Da SMI-holdet har sikret skibet, ændrer operationen karakter. På “Aria” viser en stor del af besætningen sig tydeligt at være gidsler, da deres arabiske udseende adskiller sig markant fra de spinkle somalieres.

Mens indsatsholdet dels sikrer de tilfangetagne, går frømændenes sanitetsfolk i gang med den livreddende førstehjælp på de tilskadekomne. Et par af de somaliske panserværnsskytter er ramt, og røgen fra den ene granatkaster viser sig at være et dansk projektil, som har destrueret våbnet inden skudafgang. Der er rigeligt at se til, og meldingerne begynder via radio at flyde ind til SMI-holdets leder, som sidder i O-rummet på “Esbern Snare“. Ved siden af ham lytter læge Henrik Staunstrup til meldingerne, som han straks videreformidler til skibets hospital foran flexdækket.

»Jeg får at vide, at der er fem sårede. Det melder jeg videre til hospitalet og siger, at de kan godt gøre en hel masse klar. Men så kommer meldingerne løbende om, at der er lidt flere. Og i løbet af tre-fire meldinger kommer vi op på, at der er tre døde og elleve sårede. På den baggrund meddeler jeg hospitalsfolkene, at de godt kan gøre alt klar,« fortæller Henrik Staunstrup.

Ånder ud efter 15-20 minutter

På “Aria” sorterer SMI-holdet de sammenlagt 44 personer i grupper af døde, sårede, formodede pirater og gidsler – og begynder derefter at sende de sårede med RIB’en over til “Esbern Snare“. Her venter Henrik Staunstrup, mens marinesoldaterne er i gang med at klargøre bårer, væskedrop og forbindinger foruden samleområder på flexdækket for de sårede, celler til de ikke-sårede, formodede pirater og opholdsfaciliteter til de mange gidsler.

Som ortopædkirurg med speciale i reparationer af arme og ben og en fastansættelse i forsvaret gennem ni år ved Henrik Staunstrup præcist, hvad der nu skal ske. Triagering går ud på at vurdere patienter og give dem numre alt efter deres umiddelbare chancer for at overleve. En T1′ er er akut og skal opereres med det samme. En T2′ er kan vente et par timer, en T3′ er kan vente en dags tid, mens en T4 er i live, men reelt “uden for rækkevidde”.

I den kommende time ankommer gæsterne til “Esbern Snare” i en lind strøm, løftet op i gummibåd af en kran umiddelbart agter for falderebet, som ved havneophold fungerer som landgangstrappe. Henrik Staunstrup tager personligt imod de sårede og får brug for hele triageringsskalaen.

»Jeg skriver mit triageringsnummer med tusch i panden på hver enkelt. En er skudt tværs gennem begge ben og får siden amputeret det ene. En er skudt i siden, og en er skudt i lungen. Det ville normalt være en T1, men han trak vejret forbavsende godt og blev derfor en T2′ er. En giver jeg T4, fordi han er skudt gennem armen, gennem foden, gennem det ene knæ og gennem den ene hofte. På en skadestue under hjemlige forhold var han blevet opereret og havde formentlig overlevet. Men det er hele essensen ved triage, når man har masseskade. Hvis jeg skulle have reddet ham som den værst sårede, ville det måske have taget seks timer, og så var to andre døde imens. Det er en simpel prioritering at gøre mest for flest,« forklarer Henrik Staunstrup.

Mikkel Winsløw er efter piraternes overgivelse aftrådt fra sin klarskibsposition under kanonen og har meldt sig som hjælper på flexdækket.

»Lige pludselig går det sindssygt stærkt. Vi render 10 mennesker rundt om hinanden for at få stoppet blødninger, få lagt knebelpres og løsnet knebelpres, få givet de skrigende noget morfin og i øvrigt lagt dem ned. Ham med lungeskud ville på grund af smerter ligge på den raske side. Gjorde han det, ville han drukne i sit eget blod, men det vidste han ikke. Det var lidt specielt, men ham måtte jeg skælde ud sige stop! Du skal blive på den side, ellers dør du!«

Men også den døende pirat kommer under Mikkel Winsløws vinger i sine sidste minutter.

»Vi sætter en vagt ved ham, og så går jeg og holder øje med ham. Hans fod var skudt i smadder og hang og dinglede. Hans hånd var skudt halvt af, og der var blod over det hele. Jeg prøvede at lægge noget under hans hoved, så han lå behageligt. Holdt ham på panden og prøvede at være lidt menneskelig. Da han får noget morfin, lukker han øjnene. Så sidder jeg med ham, tager pulsen, og så falder han hen. Der går et kvarter, og så er det slut,« fortæller Mikkel Winsløw.

»Commodore, du har reddet mit liv!«

I antal udgør de sårede dog den mindste del. På det 915 kvm. store flexdæk af “Esbern Snare” summer det pludselig med mennesker i et organiseret kaos af sårede pirater, ikke-sårede pirater spærret inde i celler og – ikke mindst – de 16 befriede iranske gidsler adskilt fra hinandne af containere, så hver gruppe ikke har kontakt til hinanden. Så sent som den 2. april havde “Esbern Snare” også reddede gidsler på dækket, men dengang gik der nogen tid, før besætningen fandt ud af, at ikke alle var pirater.

»Denne gang ved vi stort set med det samme, hvem der er gidsler. De er dødhamrende bange, og det lyser ud af øjnene på dem. Men vi smiler og fortæller dem, at de er i sikkerhed, og at vi vil sørge for, at de kommer hjem. Forløsningen da det går op for dem, var så fantastisk at se. Det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Vi tog fejl med en af dem, som blev smidt over til piraterne. Men han var meget mørk og lignede en pirat. De gjorde os med det samme opmærksomme på, at de manglede en. Så pegede de ham ud, så vi kunne få ham op sammen med de andre. Og så begyndte vi ellers at snakke med dem, og det har været en fornøjelse,« fortæller Mikkel Winsløw.

“Aria” er oprindeligt en fiskerbåd fra Iran, som blev kapret af somaliske pirater i november sidste år. Modsat besætningerne på store handelsskibe har fiskerne ingen værdi for piraterne, ud over at de kan fungere som slaver på de skibe, som piraterne er så afhængige af i deres kriminelle forretning.

Til besætningen på “Esbern Snare” fortæller gidslerne, hvordan de fra begyndelsen blev behandlet som skidt af piraterne. Sov i fiskenet uden at få særlig meget at spise. Den første nat på “Esbern Snare” vågner flere af dem med mareridt og kan ikke falde til ro. Men i løbet af få døgn falder de til. Anders Friis inviterer dem til te i chefmessen, og Mikkel Winsløw er en af dem, som hjælper gidslerne med at ringe hjem.

»Jeg ringer nummeret op for dem i vores telefonrum. Da står jeg ved siden af og kan se, hvordan de smiler over hele hovedet, mens tårerne begynder at trille ned ad kinderne på dem. En snakker med sin søn og sin datter, som han ikke har talt med i et halvt år. Han græder, falder mig om halsen, kysser mig på begge kinder og siger: Commodore, du har reddet mit liv! I den situation er det svært at være professionel, og jeg blev sgu rørt. Lige pludselig gav det hele bare mening,« fortæller Mikkel Winsløw.

Begravet med ansigtet mod Mekka

Et andet sted på skibet er temaet ganske anderledes.Her opholder de 14 ikke-sårede pirater sig side om side med deres 10 sårede venner. Selv om han netop har været i en kamp på liv og død med dem, har skibschefen en krystalklar holdning til behandlingen af piraterne.

»Jeg kan ikke nødvendigvis hade de personer, og jeg er lige så interesseret i at redde deres liv. Selv om vi lige har været i ildkamp, skal vi opføre os som ordentlige og anstændige mennesker. Derfor var der heller ingen tvivl for mig om, at de døde skulle begraves så anstændigt som muligt,« fortæller Anders Friis.

På “Aria” lægger marinesoldater de tre døde i bodybags og transporterer dem over til “Esbern Snare“, hvor de bliver gjort klar til en ceremoni fra skibets agterrampe sammen med den fjerde døde pirat fra flexdækket. Da orlogspræsten om bord kun dyrker den kristne tro, beslutter Anders Friis sammen med de to tolke, at de som muslimer forestår ceremonien under overværelse af de 14 ikke-sårede somaliske landsmænd.

Det sker, mens “Esbern Snare” ligger stille med stævnen pegende væk fra Mekka, så de dødes ansigter ved bisættelsen agter vender direkte mod muslimernes helligste sted. En af tolkene læser fra Koranen og beder en bøn, hvorefter de fire døde en ad gangen glider i vandet i deres bodybags tilført ekstra vægt – og synker til bunds.

»På alle mulige måder gjorde vi det så værdigt som muligt,« forklarer Anders Friis.

Siger tak med beskyldning om tortur

På “Esbern Snare” er aktivitetsniveauet i de følgende dage stadig højt. Henrik Staunstrup når i løbet af den første uge at gennemføre 35 operationer på sine 10 patienter, hvilket svarer til antallet af operationer på et lille centralsygehus. På fjerdedagen får han fløjet en ekstra læge og to sygeplejersker ned for at aflaste sammen med 240 kg hospitalsmateriel, som det lille skibshospital skriger på.

Da bevismaterialet efter nogle dage er bjærget fra “Aria”, beslutter Anders Friis i samråd med skibets oprindelige iranske kaptajn at bortsprænge det misligholdte og ikke længere sødygtige skib. Og fem dage efter søslaget overdrager “Esbern Snare” de 16 iranske gidsler til repræsentanter for den iranske ambassade i Kenya på et skib ud for havnen i Mombasa. I besætningen er der efterhånden tid til refleksion.

»Følelsesmæssigt er jeg egentlig kold i forhold til ham, der døde i hænderne på mig. Jeg har det ikke dårligt, for det var enten ham eller os. Jeg må indrømme, at det skræmmer mig lidt, at det ikke går mig mere på. Det er selvfølgelig noget, som vi har snakket om, og jeg er ikke den eneste, der har den holdning,« fortæller Mikkel Winsløw.

Det kan Camilla Munch tale med om. Hun er orlogspræst om bord, og ud over at hjælpe til på hospitalet kommer hun i løbet af dagene efter ildkampen rundt på skibet og taler med mange besætningsmedlemmer.

»Alle mine samtaler handler på den ene eller anden måde om det her. Der har været et behov for at fortælle, hvad de lavede, og hvordan de havde det med deres oplevelser. Det helt vanvittige er, at man har en konfrontation og efterfølgende tager det hele med ind på dækket. Men der har været stor åbenhed, og alle har hjulpet hinanden. De er sgu seje,« siger hun om sine kolleger på skibet.

Lægen er enig og glæder sig over, at det trods omstændighederne lykkedes at redde og hjælpe de sårede pirater, som for præcis to uger siden endelig blev overdraget til Kenya med henblik på retsforfølgelse. I retten i Mombasa var det nu ikke tak, de 24 piraters forsvarer sendte til danskerne på “Esbern Snare“.

»Fire blev skudt efter at have været udsat for tortur, og efterfølgende blev deres lig smidt ud til hajerne,« forklarede advokat Jared Mogolo ifølge somaliareport.com. Det rører nu ikke Henrik Staunstrup.

»Det er deres spil, og man kan ikke forvente andet. Men mens de var om bord, var de ekstremt taknemmelige for, hvad vi lavede,« siger han.

Fakta: ” Esbern Snare”

Er et fleksibelt støtteskib, som kan udrustets og indrettes fleksibelt alt efter skibets opgaveløsning.

  • Flexdækket har et areal på 915 kvm og rummer ud over tilbageholdelsesfaciliteter også det Specielle Maritime Indsatsholds (SMI) containere, gummibåde og udrustning, et sengeafsnit til de seks sårede pirater foruden et opholds-og soveareal til de 16 reddede gidsler.
  • Agterrampen har en størrelse, så kampvogne kan køre ind på flexdækket, og blev brugt i forbindelse med bisættelsen af de fire døde pirater.
  • Kranen bliver brugt til at hejse gummibåde op på skibets dæk. Blev også brugt til at få sårede og raske pirater og reddede gidsler om bord.
  • Falderebet er betegnelsen for en landgangsbro, som ved havneophold svinges ud fra skibssiden og sænkes i den ene ende, så den fungerer som trappe.
  • Signaldækket har et 12,7 mm tungt maskingevær fastmonteret i hver side.
  • Operationsrummet bliver brugt som kommandocentral for skibschefen under operationer.
  • Broen er herfra, hvor skibet føres.
Kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here