spot_img

Sådan kørte rutineret journalists interview med forsvarsministeren helt af sporet

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Journalisten Thomas Hee ønskede egentlig bare at interviewe den nye forsvarschef til en artikel om dennes tanker og visioner for sit nye job. Men for at få en interviewaftale med general Flemming Lentfer betingede Forsvarsministeriet sig, at forsvarsministeren deltog i en slags dobbeltinterview. Da hun også ville svare på spørgsmålene til forsvarschefen, gik det helt galt.

Han lyder helt lettet. Thomas Hee er journalist og arbejdede ind til for en uge siden på Ritzau. Det er Danmarks nationale nyhedsbureau, som leverer artikler, lyd og billeder til danske medier spændende fra tv- og radiostationer til dagblade, magasiner og netmedier. Ritzau er omgærdet af stor respekt i mediebranchen og lever af sin aktualitet, neutralitet og troværdighed.

Her sætter man en ære i at leve op til journalistikkens fineste idealer om at agere frit og uafhængigt med høj integritet. Ritzau lever af nyheder, og mange tipper bureauet om forestående begivenheder i håb om omtale. Men at tro, at man kan kontakte Ritzau og bestille et interview med befalet kilde og vinkel – det kan man ikke. Men man kan selvfølgelig prøve, og det oplevede Thomas Hee.

»Det er en frustration, som jeg har haft et stykke tid. I virkeligheden har jeg længe følt, at Forsvarsministeriets kommunikation hører hjemme i en helt anden form for samfund, end det vi kender her i Danmark. Derfor er det også godt, at du ringer. Nogle skal fortælle, hvordan det foregår,« siger han, da OLFI ringer for at spørge ham ind til en bestemt episode.

Den fandt sted i Forsvarsministeriet tirsdag den 1. december nærmere bestemt på forsvarsminister Trine Bramsens (S) kontor. OLFI har alene fået nys om episoden efter at have søgt aktindsigt i kommunikationen mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen omhandlende planlægningen og udførelsen af chefskiftet med Bjørn Bisserups afgang som forsvarschef og Flemming Lentfers tiltræden i samme stilling.

Artiklen fortsætter under billedet …

Efter Ritzaus dobbeltinterview med forsvarsministeren og forsvarschefen på forsvarsministerens kontor, gav Forsvarsministeriets pressemedarbejder en telefonisk tilbagemelding til to medarbejdere i Forsvarskommandoens presseenhed …

Af et telefonnotat fra Forsvarskommandoen fremgår det, at forsvarschefen og forsvarsministeren begge havde deltaget i et interview, og notatet omhandler tilbagemeldingen fra Forsvarsministeriets pressemedarbejder til to pressemedarbejdere i Forsvarskommandoen.

»Forsvarsministeriet orienterede, at journalisten ikke havde stillet spørgsmål til ministeren, hvilket havde resulteret i en trykket stemning under interviewet.«

Interviewaftale som en militær forhindringsbane

Den historie kræver en forklaring, og den kommer her. Da Forsvarsministeriet i oktober annoncerede, at generalmajor Flemming Lentfer skulle afløse Bjørn Bisserup som forsvarschef den 1. december, kontaktede Thomas Hee Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup.

Her var Flemming Lentfer direktør, og gennem pressechefen bad Thomas Hee om et interview med den kommende forsvarschef.

»Det mente han godt, at vi kunne finde ud af. Men han ville lige vende tilbage,« fortæller Thomas Hee.

Pressechefen vendte tilbage og fortalte Ritzau-journalisten, at Flemming Lentfer desværre ikke ønskede noget interview, før han var tiltrådt som forsvarschef i december. Men det var nok muligt at lave interviewet i midten af november med henblik på publicering efter tiltrædelsen. Det passede Thomas Hee fint, for den slags aftaler indgår medierne ofte for at time interview og gøre dem klar i ro og mag. Men da pressechefen i materielkommandoen havde talt med pressechefen i Forsvarskommandoen, var der dårligt nyt.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan general Flemming Lentfer har aflyst lovede interview med Berlingake og OLFI …

»Han vendte tilbage og sagde, at det var måske lidt mere kompliceret, end han først havde lagt op til. Nu var det i hvert fald ude af hans hænder, og den videre koordination skulle derfor foregå med pressechefen i Forsvarskommandoen,« siger Thomas Hee.

Derpå ringede Thomas Hee til Forsvarskommandoen og fortalte, at han var interesseret i at lave et tiltrædelsesinterview med den nye forsvarschef. Siden gik der en rum tid, hvor journalisten måtte rykke Forsvarskommandoen »et par gange« for svar, før en pressemedarbejder vendte tilbage og fortalte, at Thomas Hee nok godt kunne få lov at interviewe den nye forsvarschef. Men det kunne ikke ske på forhånd og skulle derfor være på selve tiltrædelsesdagen.

»Der var så lige den betingelse, at forsvarsministeren også skulle være med, så det blev et dobbeltinterview. Jeg svarede, at det var jeg egentlig ikke interesseret i, for i min optik handlede det her om et tiltrædelsesinterview med den nye forsvarschef. Jeg var ikke så optaget af at høre ministeren, fordi jeg allerede havde skrevet og citeret ministeren for, hvad hun syntes og mente om den nye forsvarschef i forbindelse med offentliggørelsen af udnævnelsen.«

Ministeren skal med, hvis du vil interviewe forsvarschefen

Men der var ikke noget at gøre. Hvis Thomas Hee ville interviewe forsvarschefen, skulle han også interviewe forsvarsministeren samtidigt.

»Så tænkte jeg ok. Det kan vel heller ikke skade at have den ansvarlige minister med, for jeg har jo gjort klart, at jeg er interesseret i at lave et tiltrædelsesinterview med forsvarschefen. Og det er jo ikke udelukket, at ministeren kan have noget relevant at sige i den forbindelse.«

Herefter gik planlægningen i gang. Indledningsvis skulle interviewet finde sted om morgenen den 1. december. Siden flyttede Forsvarskommandoen tidspunktet to gange, og planlægningen udviklede sig ifølge Thomas Hee til et »logistisk Helvede«.

»Jeg blev en lille smule frustreret, for jeg havde forsøgt to måneder i forvejen at lave et interview i ro og mag, hvor der var god tid til det. Nu blev det i stedet til, at jeg skulle mases ind mellem det ene og det andet og det tredje på selve tiltrædelsesdagen. Rent praktisk syntes jeg, at det udviklede sig til noget rod, for jeg kunne godt have håndteret at lave interviewet på forhånd og have ventet med at offentliggøre det. Sådan gør vi jo hele tiden.«

Helt lavpraktisk fandt Thomas Hee, at Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet præsterede dårligt kommunikationsarbejde, fordi der gik en masse tid med hele tiden at flytte rundt og finde et hul til interviewet. Han fik samtidig det indtryk, at det ikke var forsvarschefens kalender, men i højere grad forsvarsministerens, der var problemet. Til sidst lykkedes det dog, og den 1. december mødte Thomas Hee op i Forsvarsministeriet på Holmens Kanal 9 i København, hvor Forsvarskommandoen også har hjemme i samme bygning. Her blev han ført op til ministerens kontor, hvor både Trine Bramsen og Flemming Lentfer ventede.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse, hvordan general Flemming Lentfer sendte alle de forkerte signaler ved sin tiltrædelse som forsvarschef …

»Så begyndte jeg at stille mine spørgsmål, som var rettet til Flemming Lentfer, fordi det var ham, der havde min interesse. Men det blev hurtigt sådan, at når jeg stillede Flemming Lentfer et spørgsmål, så svarede forsvarsministeren i stedet. Sådan var det i hvert fald med halvdelen af de spørgsmål, som jeg stillede. Hun tog ordet og havde tydeligvis en fortælling om, at de skulle være et sammentømret team, hvilket hun gentog flere gange. Hun fortalte også, hvad hun fandt vigtigt, at en forsvarschef skulle kunne. Jeg lod hende tale ud, og så stillede jeg et nyt spørgsmål til forsvarschefen.«

Når forsvarschefen endelig svarede, kiggede han ifølge Thomas Hee over på ministeren. Det var derfor ganske tydeligt for Ritzaus indsatte, at forsvarschefen følte sig trykket af at lave et interview i chefens påhør. Mest af alt forsøgte han ifølge Thomas Hee at undgå at sige noget, som ikke faldt i god jord hos ministeren.

»Jeg fik nogle meget forblommede og vage svar på mine spørgsmål. Derfor blev jeg også ved med at spørge ham i håb om, at han på et tidspunkt begyndte at slappe af og tale som et almindeligt menneske. Med interviewet skulle vi gerne blive en lille smule klogere på, hvem Flemming Lentfer er både som person og som faglig profil og ny forsvarschef.«

Ministeren afbrød spørgsmål til forsvarschefen

Ifølge Thomas Hee er det korrekt, at interviewet ikke forløb særligt godt, og at stemningen blev mere og mere trykket. Når Flemming Lentfer svarede, var det kort og forsigtigt og uden egentlig rigtigt at sige noget. I endnu et forsøg på at få forsvarschefen til at åbne lidt op, spurgte Thomas Hee derfor, om den nye forsvarschef havde noget at sige om sin forgænger Bjørn Bisserup.

»Da brød ministeren ind og sagde, at det syntes hun ikke, at jeg skulle spørge om, for det her var et dobbeltinterview, som handlede om noget andet. Så blev jeg en lille smule irriteret over, at hun brød ind, og derfor sagde jeg til hende, at interviewet ville fungere bedre, hvis hun lod være med at svare på de spørgsmål, som jeg stillede til forsvarschefen. Så blev hun sur, rejste sig og gik ud af ministerkontoret, mens hun sagde, at det var en klar aftale, at det skulle være et dobbeltinterview, som vi var i gang med.«

Da Trine Bramsen vendte tilbage til sit kontor, var hun akkompagneret af en pressemedarbejder, som ifølge Thomas Hee kom til at fungere som en slags bisidder i resten af seancen.

»Jeg fortsatte med at spørge ind til forsvarschefen, som godt kunne mærke, at interviewet ikke gik særligt godt. Derfor blev han endnu mere ordknap og endnu mere afvisende og begyndte at blive lidt fjendtlig i sine svar. Jeg spurgte ham noget, og så svarede han, at det havde han i hvert fald ikke i sinde at sige til mig og den slags. Det var ret klart efter ministerens udbrud, at det interview kom der ikke mere ud af.«

Kort efter sagde Thomas Hee ”tak for i dag” og pakkede godt frustreret sammen.

»Jeg var lidt pikeret over situationen, for jeg syntes ikke, at det var rimeligt, at jeg skulle gøres ansvarlig for et forløb, hvor jeg hele vejen havde gjort opmærksom på, at jeg var interesseret i at lave et tiltrædelsesinterview med forsvarschefen. Jeg havde på forhånd gjort opmærksom på, at jeg ikke var interesseret i, at ministeren var en del af det. Men jeg havde rigtigt nok accepteret, at hun var det som et krav for, at interviewet kunne finde sted.«

Bramsens ønske om at komme i medierne tager overhånd

På vej ud af Forsvarsministeriet blev Thomas Hee fulgt af den pågældende pressemedarbejder. I en let snerrende tone fortalte Thomas Hee ham, at »ministerens iver efter at komme i medierne var ved at tage totalt overhånd«. Journalisten fra Ritzau gjorde det samtidig klart, at han ikke agtede at ligge under for Trine Bramsen og citere hende bare for at tilfredsstille ministerens ønske.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse OLFIs interview med forsvarsminister Trine Bramsen, som alligevel ikke vil reformere Forsvarsministeriets organisation …

Tilbage på redaktionen blev Thomas Hee ringet op af pressemedarbejderen fra Forsvarsministeriet, som gerne ville debriefe interviewet på ministerens kontor.

»Det var mit indtryk, at den samtale var fortrolig, idet jeg kender medarbejderen ganske godt. Jeg lagde derfor ikke skjul på, at jeg fandt det problematisk, at ministeren optrådte på den måde,« fortæller Thomas Hee.

Herefter satte Thomas Hee sig til tastaturet for at skrive sit interview, som var noget af en udfordring, idet Flemming Lentfer ikke ligefrem havde været åbenhjertig. Men han var historien, og derfor lagde Thomas Hee fokus på den nytiltrådte forsvarschef. Tilbage sad han med nogle udtalelser fra forsvarsministeren, som hun allerede havde været citeret for på Ritzaus såkaldte ”rulle” i forbindelse med udnævnelsen af Flemming Lentfer. Men inden han nåede at være færdig med artiklen, modtog han kl. 16.23 en mail fra Forsvarsministeriets kommunikationschef med en ministeriel irettesættelse.

»Det er vores klare indtryk, at du kom til os for at gennemføre et dobbeltinterview, men her på bagkant er det i stedet vores opfattelse, at du kun var kommet for at tale med forsvarschefen. Vi ønsker at have et godt samarbejde med pressen, og set fra vores stol er det en grundforudsætning, at begge parter kun laver aftaler, som de kan holde, og holder de aftaler, som er indgået. Et godt samarbejde kræver en respektfuld opførsel fra begge sider,« skrev Karin Baunsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet …

Inden Thomas Hee nåede at publicere sin artikel fra interviewet på forsvarsministerens kontor havde Forsvarsministeriets kommunikationschef skrevet en venlig irettesættelse med formaning om, at “et godt samarbejde kræver en respektfuld opførsel fra begge sider” …

Kommunikationschefens løftede pegefinger ændrede ikke på indholdet af artiklen, og Thomas Hee fandt derfor heller ingen anledning til at skrive nogen citater fra ministeren ind i interviewet med Flemming Lentfer. Klokken 17.45 blev artiklen publiceret på Ritzaus ”rulle” til brug for alle abonnerende medier over det ganske land. Således endte det betingede dobbeltinterview alligevel med alene at omhandle Flemming Lentfer – om end i ganske kort form og med en enkelt syrlig bemærkning.

I Ritzaus artikel ”Danmarks nye forsvarschef takkede overvældet ja til jobbet” kan man læse, at den nye forsvarschef intet vil røbe om sine tanker omhandlende det kommende forsvarsforlig.

»Min militærfaglige rådgivning er ikke noget, der foregår på forsiden af aviserne. Det er noget, der i den grad foregår bag lukkede døre til det politiske niveau,« siger han i artiklen.

Følte sig ydmyget på sit eget kontor

Thomas Hee var imidlertid ikke færdig med Forsvarsministeriet i den uge. Nu ville skæbnen, at journalisten fra Ritzau allerede om fredagen tre dage senere havde en interviewaftale med Trine Bramsen om en helt anden sag. Det var en interviewaftale, som Forsvarsministeriet selv havde inviteret Thomas Hee til, og den handlede om offentliggørelsen af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) årlige risikovurdering.

I den forbindelse havde Thomas Hee fortalt pressefolkene, at han hellere ville interviewe en af fagpersonerne eller cheferne i FE, som rent faktisk vidste noget om risikovurderingen. Men også den gang havde meldingen været, at det skulle være forsvarsministeren selv, der udtalte sig om det, og sådan kom aftalen i stand om et FE-interview med ministeren.

»Onsdag blev jeg så ringet op af en anden pressemedarbejder, som fortalte, at han kunne forstå, at mit interview om tirsdagen var løbet helt af sporet. Derfor var det nok problematisk at gennemføre interviewet om fredagen, eller hvordan så jeg selv på den sag? Jeg svarede, at jeg godt kunne håndtere at lave et interview med ministeren om fredagen om noget helt andet. Men ifølge pressemedarbejderen havde Trine Bramsen dagen i forvejen følt, at jeg havde ydmyget hende på sit eget kontor. Derfor var det nok vanskeligt at se, at interviewet fredag kunne blive til noget.«

Til det svarede Thomas Hee, at han ikke kunne styre, hvordan ministeren havde det eller ville reagere. Men som professionel journalist havde han ingen problemer med at skille tingene ad og gennemføre interviewet med ministeren som aftalt. Til det svarede pressemedarbejderen, at han ville vende tilbage.

»Og så hørte jeg aldrig mere,« fortæller Thomas Hee – der siden kunne læse interviewet med ministeren om FE’s risikovurdering i Jyllands-Posten.

OLFI har spurgt Forsvarsministeriet, hvordan det oplevede dobbeltinterviewet med Thomas Hee.

»Ritzaus journalist fik tilbudt og takkede ja til et fællesinterview med forsvarsministeren og forsvarschefen. Hvis journalisten havde en anden dagsorden eller ikke ønskede at tale med forsvarsministeren, burde han have takket nej til tilbuddet med ministeren og styrelseschefen,« lyder fra ministeriet i et skriftligt svar til OLFI.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Forsvarets genrejsning kræver en fordomsfri tilgang fra alle parter

DEBAT: Forsvaret står et sted, hvor den politiske og den militære sfæres indbyrdes relation er i fare for at stå i vejen for en historisk genopretning. For at den kan føres ud i livet, skal der derfor ikke kun ses på organiseringen af forsvarsområdet, men på kulturen, som man...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

7 KOMMENTARER

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
En gammel kriger
Læser
En gammel kriger
28. januar 2021 15:33

Rasmus, du skriver : Videre så har jeg faktisk også stor respekt for en politiker som tør gå ned i materien og tager ansvaret på sig som chef.
Hvad er det for en materie du mener, hun går ned i ? Hun har da netop, vist berørings og fyringsangst, i flere af de sager hun er blevet præsenteret for, i sin korte tid som minister. På mig virker hun som en levebrødspolitiker, som den sidste minister dette parti havde på posten.
Denne måde hun fremstiller den nye FC på, tyder det jo på, de bare ønsker endnu en hånddukke, og det har os i forsvaret (uniformeret) ingen glæde af, det er prøvet og ikke fundet i orden.
Hvis jeg skulle komme til parade/møde med hende, så vil hun desværre opleve en omkringvending, når hun er ud for mig. Og så må jeg så leve med de konsekvenser, det nu måtte have.
Så kort, nej jeg mener ikke hun går ned i nogen materie, hvis ikke det tjener hende personligt.

Rasmus
Læser
Rasmus
28. januar 2021 16:57

Jeg har indtryk af, at hun sætter sig mere ind i sagerne end tidligere FM’ere om man så er enig eller ej med linjen er noget helt andet. Videre vil ministeren træffe beslutninger og udtale sig i stedet for forsvarschefen, hvilket jeg godt kan forstå din faglige indignation over, men det har vi alle måtte lære at leve med og denne politisering gælder hele staten (og drejer sig ikke kun om forsvarsministeren). Jeg tvivler stærkt på, at det havde gjort nogen forskel hvem som havde været minister ift. berørings- og fyringsangst, da det er nok nærmere er statsministeren, som ikke har tilladt det. Hvornår har der været en FC, som har haft en så adm. baggrund før? Jeg husker, at alle de tidligere FC har haft en mere militær faglig baggrund. Der har været advarsler, men nu skal det have en chance også vil tiden jo vise hvad der skal laves om. Jeg kunne også godt være lidt i tvivl om der overhovedet er nogen politikere som går ned i materien, hvis det ikke tjener dem personligt. Hvis du kender dem, så del gerne 😉

Mads Rønnov-Jessen
Læser
Mads Rønnov-Jessen
29. januar 2021 19:16

Jeg synes, at det er befriende, at vi nu har fået en forsvarschef som er “karl for sin hat” og som kan sige Roma midt imod ;-). Nej, alvorligt talt så var vi nok nogle, der havde håbet, at der kom en forsvarschef, som havde integritet og som rent faktisk havde noget at byde på. Det synes ikke at være tilfældet. Hvordan skal det stakkels pjok klare sig i kamp/konflikt, når han ikke engang kan bestemme, at han vil gennemføre et interview med et iøvrigt ikke-fjendtligtsindet medie? Hvad er det der sker i de øvre echelon’er i det offentlige nu om dage? Findes der virkelig ikke nogen embedsmænd med mod og mandshjerte? Nu kommer jeg jo fra det private erhvervsliv, og der kan jeg forstå – men ikke sympatisere med – at top- og subtopledere ikke udviser den nødvendige integritet, for de løber rent faktisk en velfærdsmæssig risiko, da de kan miste deres udkomme. Dette er jo ikke tilfældet i det offentlige, når bare man ikke foretager sig noget strafbart – eksemplerne er legio – for man bliver “bare” flyttet til en anden funktion. Jeg må tilstå, at jeg ikke længere har den respekt for embedsstanden, som jeg havde engang.

Rasmus
Læser
Rasmus
28. januar 2021 9:52

Jeg har det lidt ambivalent med tilgangen fra journalisterne. På den ene side, så forstår jeg frustrationen over, at en topembedsmand er sat under administration. Det kan der godt være nogle udfordringer med, fordi på et eller andet niveau i toppen af organisationen skal der sidde dygtige fagfolk som kan sige fra, men i betragtning af de sager som har været i forsvaret, så forstår jeg faktisk også godt Trine har valgt en neutral embedsmand som forsvarschef. Videre så har jeg faktisk også stor respekt for en politiker som tør gå ned i materien og tager ansvaret på sig som chef, hvilket man faktisk må sige Trine gør. Og ud fra den betragtning, at Trine er chefen, så skal en neutral embedsmand ikke have nogen holdninger. Der er derfor efter min mening tale om en kedelig misforståelse mellem journalister og ministeriet. Til sidst vil jeg godt komme med en disclaimer. Jeg ved ikke om det er det rigtige Trine gør, men jeg synes, at vi skal give det en chance også vurdere resultatet om 3-5 år, som jeg har sagt tidligere. Noget skal der jo ske.

Svend-Erik Hansen
Læser
Svend-Erik Hansen
28. januar 2021 10:58
Svar  Rasmus

Hvis Trine Bamsen ønsker at være chef for Forsvaret i stedet for forsvarsministeriet, bør hun vel søge posten som forsvarschef. Man må da gå ud fra, at forsvarschefen er chef for for Forsvaret og ikke blot “sekretær” for ministeren. Ellers stopper det vel ikke der, da Trine B er jo heller ikke er chefen men “blot” minister i en regering, hvor det retteligt er statsministeren, der er chefen. For ikke at sige, det er Dronningen, der er den øverste chef!

Rasmus
Læser
Rasmus
28. januar 2021 11:34

Nu kan jeg ikke love og bekendtgørelser godt nok på forsvarets/statens område, men normalt fungerer det vel sådan, at en minister rettelig er chef for hele butikken og ikke kun forsvarsministeriet, og derfor kan delegere og tilbagetage kompetencer fra alle chefer (og statsministeren er øverste chef og kan gøre det samme). Dronningen er det mest af navn, hvis de kongelige prøvede at bruge den symbolske ret, så skal du se hvor hurtigt, at det blev ændret jf. påskekrisen. Der hvor den hellige ko vel er begravet, er på hvilket niveau der skal sidde en faglig chef og kunne sige politikerne imod (og om retten til at ytre sig offentligt om det). Dette er et problem vi har fået med politisering i det hele taget, hvor politikerne ensretter og topstyrer for at gennemføre deres politik, således at fagligheden presses ud. Udefra kan man konstatere, at det indtil videre ikke har fungeret, så godt med en faglig forsvarschef sammen med denne politisering, så nu prøver man noget andet af. Det kan være rigtigt eller forkert. Vi ved det vel ikke helt endnu, og det afhænger vel også af om der kan ske et fagligt tilbageløb og andre faglige kapaciteter beskyttes således, at de kan få lov til at bidrage til det faglige grundlag og sige fra og til, når der er behov for det.

Michael Albeck
Læser
Michael Albeck
27. januar 2021 12:19

du altforbarmende… man kan tydeligt se ligheden