BLOG: På mange måder minder det hele om år 2009. En ny regering, en uafsluttet krig uden klare målsætninger og stor modvilje mod at fortsætte. Men en snert af nepotisme i Det Hvide Hus gør det alligevel lidt anderledes. Pentagons magt er også anderledes i denne omgang.

I løbet af sit første år i Det Hvide Hus arbejdede den tidligere amerikanske præsident Barack Obama i flere måneder på en ny strategi for krigen i Afghanistan. Det begyndte i januar 2009 og sluttede i december samme år med en troppeforøgelse på 30.000 soldater. Men det skulle ikke være et endeløst engagement, og præsident Obama lovede, at soldaterne ville blive trukket hjem 18 måneder senere.

I 2014 erklærede man så kampoperationerne afsluttet for Natos ISAF mission, og størstedelen af styrkerne blev trukket hjem, undtagen styrker som skulle hjælpe med at træne den afghanske hær og jagte Al Qaeda (og senere IS).

Nu har den næste amerikanske præsident overtaget krigen i Afghanistan, og den uholdbare situation i landet betyder, at man igen overvejer en ny strategi og en troppeforøgelse. Forsvarsminister James Mattis har lovet at præsentere en ny strategi i slutningen af juli måned. Det skal blive spændende at høre, hvad han og hans strateger har fundet ud af.

I modsætning til processen i 2009 har Pentagon førertrøjen på i denne proces – det var i hvert fald beskeden fra præsident Donald Trump. En politisk klog manøvre, da det betyder, at han scorer point på at have lyttet til den militære rådgivning (faktisk givet Mattis beslutningskraft i spørgsmålet om troppeforøgelse). På den anden side kan han vaske sine hænder, hvis det går dårligt og sige præcis det samme: ”Jamen jeg gav jo generalerne, hvad de ville have.” Men som med så meget andet, der har med politik at gøre, var det en sandhed med modifikationer.

Upopulær krig hos Steve Bannon og Det Hvide Hus

Krigen er voldsomt upopulær i Det Hvide Hus, særligt hos en indflydelsesrig chefstrateg som Steve Bannon. Det er Bannon, som er arkitekten bag Trumps nationalistiske udtalelser og politik, og i hans verden er det en dårlig handel for USA at fortsætte med at sende soldater og ressourcer til Afghanistan. For ham gælder det om at holde USA’s fodaftryk så lille som muligt – færrest mulige ”boots on the ground”.

Man kunne derfor godt mistænke, at han stod bag et hemmeligt memorandum, som blev sendt til Pentagon få dage efter præsident Trump gav frie tøjler til Pentagon. I memorandummet slås det fast, at Pentagon har frie tøjler, men at man maksimalt vil sende 3.900 soldater til Afghanistan. Så meget for selvstændig beslutningskraft.

Men hvad er så alternativet til boots on the ground? I krige i det 21. århundrede findes der heldigvis alternativer for folk som Bannon – ligesom der gjorde det for krigerkonger i det 17. århundrede. I dag kaldes de ”private contractors”, men i mange tilfælde kan de bedst betegnes som lejesoldater. Ved at bruge private sikkerhedsfirmaer til at løse flest mulige opgaver i Afghanistan kan USA holde sit officielle fodaftryk på et minimum. Heldigvis for Trump-regeringen kender man lige de rigtige folk til det.

The New York Times kunne nemlig fortælle, at både Trumps chefstrateg Steve Bannon og særlige rådgiver (og svigersøn) Jared Kushner har bedt Mattis og den nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster om at høre på en briefing, som, de mente, kunne være et værdifuldt indspark i strategien. Briefingen skulle være fra Eric Prince og Stephen Feinberg.

Sikkerhedsfirmaet Blackwater spøger igen i Washington

Prince er grundlægger af det private sikkerhedsfirma Blackwater, som blev berømt og berygtet for sin fremfærd i Irak. Feinberg er direktør i sikkerhedsfirmaet DynCorp International. Deres forslag var selvfølgelig at lade så meget som muligt af indsatsen i Afghanistan ligge hos private sikkerhedsfirmaer, således at det amerikanske militær kunne blive frigjort mest muligt fra konflikten. Som det pointeres i artiklen fra The New York Times, så er det noget særpræget, at man forsøger at lade de to herrer bidrage til en proces, som i sidste ende ville kunne give dem massive indtjeninger.

Det er magtfulde mænd, som Prince og Feinberg har i deres hjørne. Bannon og Kushner er de to toneangivende rådgivere, dog fra hver deres lejr, når det kommer til både indenrigs- og udenrigspolitik. Men Prince har også en anden tæt tilknytning til Trump-regeringen. Prince er nemlig bror til Trumps undervisningsminister Betsy DeVos, hvis eneste kvalifikation til den post var de millioner og atter millioner, som hendes familie har doneret til det republikanske parti gennem tiderne – og dermed er risikoen for beskyldninger om nepotisme overhængende.

Men Mattis skal angiveligt have nægtet at inkludere de to herrers input i den proces, som er i gang i Pentagon og Det Nationale Sikkerhedsråd for at finde en ny strategi til Afghanistan. Nyheden om Prince’ tilbagevenden til magtens korridorer giver processen et særpræget udtryk, og spørgsmålet er i sidste ende, hvordan de to magtfulde rådgivere Bannon og Kushner vil bruge Prince og Steinbergs idéer til at rådgive den Commander-in-Chief, som i sidste ende har den endegyldige beslutningsret.

Ingen vil blive – ingen vil bare stikke af

Alt imens kæmper amerikanske soldater allerede på jorden i Afghanistan. Både i ildkampe og med at uddanne og støtte den afghanske hær. General David Petraeus karakteriserede en gang uddannelsen af både den irakiske og afghanske hær som:

”Det er som at bygge verdens største fly, mens det er i gang med designprocessen, mens det flyver og samtidig bliver beskudt.”

Situationen i Afghanistan er uholdbar og kræver ekstra styrker. Det siger den amerikanske øverstbefalende. Problemet er, at krigen fortsat bliver sat i et politisk vakuum af ubeslutsomhed. Ingen har lyst til at være der længere, men man vil heller ikke trække sig ud og lade tingene gå, som de måtte gøre. Derfor bliver det interessant at se, hvad Trump-regeringen, som blev på en dagsorden om mindre militære engagementer rundt om i verden, vil håndtere den udfordring.