spot_img

Forsvarschefen slår fast: Der bliver ikke nedlagt regimenter i det nye forlig

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Der bliver ikke nedlagt kamptropregimenter i forbindelse med det kommende forsvarsforlig. Det skriver forsvarschef Bjørn Bisserup til Forsvarets medarbejdere i et nyhedsbrev her til aften.

Historierne på OLFI om indholdet af de igangværende budgetanalyser og oplæg til et kommende forsvarsforlig får nu forsvarschef Bjørn Bisserup til at reagere. Her til aften har han udsendt et nyhedsbrev, hvori han kommenterer historierne. Hovedbudskabet er, at både Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet og Jydske Dragonregiment alle fortsætter med at eksistere – også efter indgåelsen af det kommende forsvarsforlig.

“Regimenter, herunder kamptropregimenterne, bliver ikke nedlagt og eksisterer i de modeller for det fremtidige forsvar, der arbejdes med i regi af de pågående budgetanalyser,” skriver Bjørn Bisserup.

Læs også: Hvad ligger der egentlig i forsvarschefens garanti?

Forsvarschefen forklarer ikke i hvilken form, at regimenterne skal fungere, eller hvordan den operative struktur for Hæren kommer til at se ud i de aktuelle planer. Men historierne har ifølge forsvarschefen været med til at skabe “unødig uro og øget usikkerhed”.

Ingen beslutninger er truffet endnu

Han forklarer samtidig, at regeringens “substantielle løft af Forsvaret ventes at ville medføre styrkelse af Forsvarets operative kapaciteter og kampkraft, herunder bl.a. flere soldater i Hæren. Der er ikke truffet beslutninger på nuværende tidspunkt. Beslutning om den fremtidige ordning af Forsvaret vil til syvende og sidst være en del af et kommende forsvarsforlig,” skriver Bjørn Bisserup.

Torsdag publicerede OLFI en artikel, som byggede på fortrolige samtaler med en række kilder tæt på processen. Af artiklen fremgik det, at Forsvarets øverste ledelse som et led i at finde effektiviseringer for 600 mio. kr. på det operative område ville nedlægge Hærens kamptropregimenter og Forsvarets tjenestegrensskoler som Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl. Det skulle ifølge planen skabe en mere operativ struktur for Hæren.

Artiklen fik både Dansk Folkeparti og de konservative til at slå fast i opslag på Facebook, at de to partier ikke ville være med til at nedlægge regimenterne. Forsvarschef Bjørn Bisserup skriver i sit nyhedsbrev ikke, hvad der øjensynligt har fået Forsvarets øverste ledelse til at ændre i planerne. Forsvarschefen kommenterer heller ikke artiklen øvrige oplysninger om de overordnede tanker i Forsvarets fremtidige struktur.

På Store Bededag fredag den 12. maj kan du læse OLFIs interview med forsvarschef Bjørn Bisserup, som løfter lidt af sløret for temaerne i det kommende forsvarsforlig.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer