spot_img

OLFI ramt af nedbrud efter artikel om det kommende forsvarsforlig

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Over 8.500 sidevisninger på lidt over en time og voksende trafik var årsag til, at OLFI torsdag aften gik ned. I løbet af natten og morgenen er siden blev flyttet til en anden udbyder og fungerer nu igen.

Der var mange, der fandt artiklen om et kommende jordskælv i Forsvaret interessant. I løbet af lidt over en time var der over 8.500 sidevisninger og små 350 læsere i minuttet, og tallet voksede støt. Det fik OLFIs webudbyder til at tro, at siden var under et såkaldt DOS angreb. OLFI lå på en delt server og var ved at trække andre hjemmesider med i faldet, hvorfor der blev lukket af for olfi.dk.

Uheldigvis viste det sig indledningsvis umuligt at få adgang til siden og flytte den over på en anden server. Det tog derfor flere timer, før OLFIs tekniske konsulent kunne få adgang til at downloade det samlede site, og herefter trak det ud med at få hentet indholdet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse artiklen, som fik OLFi til at gå i sort.

Nu er OLFI flyttet til en ny udbyder, som bedre kan trække store læsertal. Jeg håber, at de tekniske problemer nu skulle være løst, så det ikke går ud over jeres adgang til siden. Det lader heldigvis til, at læselysten stadig er intakt. I læser i skrivende stund flittigt, ligesom artiklen er blevet delt 136 gange på Facebook og derigennem nået ud til 40.000 brugere.

Jeg beklager ulejligheden og de mange forgæves klik med frustrationer og utålmodighed til følge. Og så takker jeg for interessen og håber, at I fortsat vil læse, dele og debattere til gavn og glæde for Forsvaret og vores demokrati. Og husk på ombudsmandens ord fra sidste år – alle har ret til at ytre sig frit både i og uden uniform, så længe man taler på egne vegne.

Gode hilsner – og god sommer!

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer