Topmøde

Claus Hjort Frederiksen: ”Rusland er en diktaturlignende stat”

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Rusland spillede på mange måder en betydelig rolle under Folkemødet på Bornholm. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har lagt de diplomatiske fløjlshandsker over for Rusland, som ifølge ministeren ligner et diktatur.

Det hører til sjældenhederne, at en forsvarsminister i Danmark taler dunder mod Rusland i det offentlige rum. Men det skete uden omsvøb, da Claus Hjort Frederiksen (V) i weekenden gæstede Folkemødet på Bornholm. Under en debat om Forsvarets fremtid i dagbladet Informations telt ved Allinge Bibliotek lod han tanke blive til ord.

”Jeg bedømmer russerne på deres gerninger. De har annekteret Krim fra Ukraine, de har startet en krig i Georgien, de har startet en krig i Ukraine, og de opfører sig ekstremt aggressivt overfor deres naboer. Og så har jeg ikke voldsom tillid til et styre, der har en præsident, der er vokset op i KGB. Hans demokratiske følelser er nok til at overse. Jeg synes også, at man kan sige, at det er sådan en halvdiktaturlignende stat. Der er ikke en fri og folkelig debat. De kan allokere alle de ressourcer til militæret, som de vil. Det er jo det, man kan i sådanne lande,” sagde Claus Hjort Frederiksen.

I det hele taget spillede Rusland en betydelig rolle på Folkemødet, hvor flere debatter handlede om forholdet til vores store nabo i øst. Og noget tydede på, at Rusland selv ønskede den rolle, da det russiske forsvarsministerium på Folkemødets åbningsdag torsdag meddelte, at et russisk bombefly af typen Tupolev Tu-160 samme dag havde fløjet i internationalt luftrum over Østersøen flankeret af både et jagerfly og et rekognosceringsfly.

Rusland udfordrer i østersøområdet

Rusland blev bl.a. debatteret i teltet ”Tænketanken” på Slægtsgaarden i Allinge, hvor Henrik Dam Kristensen som Socialdemokratiets forsvarsordfører forklarede, at han og partiet tager den fornyede trussel alvorligt.

”Jeg tror ikke, at Den Røde Hær er på vej tværs over Østersøen. Det er den ikke. Men jeg kan konstatere, at russerne foretager omgrupperinger af tropper. Jeg kan se, hvad der sker i Kaliningrad, og det er en direkte udfordring af østersøområdet og dermed også af Danmark. Der er grund til at tage truslen fra Putin og Rusland alvorligt, og det skal og må komme til at afspejle sig i forsvarsforliget,” sagde han med henvisning til russernes opstilling af Iskandermissiler i Kaliningrad-enklaven.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokratiet debatterede bl.a. afskrækkelse af Rusland som et led i det kommende forsvarsforlig sammen med Flemming Vinther (th), som er formand for fagforeningen HKKF. Foto: Ernstved

Han nævnte tillige cyber-angreb fra russerne mod bl.a. computere i det danske forsvar og understregede, at Danmark bliver nødt til at sikre sig bedre på den front. Det nuværende forsvarsforlig udløber ved årsskiftet, og derfor skal der forhandles et nyt forlig på plads i løbet af oktober og november.

Ruslands ambassadør debatterede energipolitik

I Dansk Energis telt på hovedgaden i Allinge stillede den russiske ambassadør Mikhail Vanin op til debat om den kommende Nord Stream II gasledning, som efter planen skal gå gennem dansk territorialfarvand i Østersøen. Anlægningen er som udgangspunkt et miljø- og energipolitisk spørgsmål, men overodnet set spiller den en nøglerolle i europæisk sikkerhedspolitik, og derfor har regeringen bedt EU om at afgøre, om Danmark skal give tilladelse til russerne.

I teltet sad Mikhail Vanin over for direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi, og selv om debatten som udgangspunkt skulle handle om europæisk energipolitik og afhængigheden af Rusland, lå det sikkerhedspolitiske aspekt som en undertone. Mikhail Vanin gled ifølge flere tilhørere dog af på spørgsmålene og ønskede kun at tale om hovedemnerne; energi og økonomi. Budskabet var, at Europa har brug for russisk gas, og Rusland har brug for pengene den anden vej, og det er et argument, som Lars Aagaard og Dansk Energi deler.

Artiklen fortsætter under billedet …

Mikhail Vanin er Ruslands ambassadør i Danmark og debatterer her europæisk sikkerhedspolitik med direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi på Folkemødet. Moderator var den tidligere DR-vært Martin Breum, som i dag er selvstændig journalist med fokus på Arktis. Foto: Per Gudmann

Tilbage i Informations telt mindede professor Bertel Heurlin fra Københavns Universitet om, at Rusland ikke på stående fod udgør nogen konventionel trussel. Først og fremmest fordi Rusland er svag og en magt i tilbagegang. Men det er også faren, understregede han, fordi ”en svag magt er risikovillig”.

Rusland vil generobre tabt indflydelse

Retorisk spurgte han sig selv, hvorfor Rusland så agerer, som Rusland gør?

”Rusland vil gerne erobre noget af den indflydelse, som landet har haft. Men Rusland har langt fra den indflydelse i dag. Rusland har kun en tiendedel af Natos militære magt, og samtidig er økonomien dårlig på niveau med et tredjeverdens land. Russerne eksporterer råstoffer og er slet ikke med i den udvikling, der ellers præger de postindustrielle samfund. Selv om russerne er gode til at hacke vestlige samfund, er det slet ikke et IT-samfund, som vi kender det,” forklarede han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Bertel Heurlin (tv) er professor i europæisk sikkerhed og integration på Københavns Universitets Institut for Statskundskab og deltog på Folkemødet i en debat arrangeret af dagbladet Information sammen med Liselotte Odgaard fra Forsvarsakademiet (th) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Foto: Ernstved

Også spørgsmålet om Danmarks deltagelse i Natos ballistiske missilforsvar (BMD), anskaffelse af områdeluftforsvar til fregatterne og en eventuel anskaffelse af Tomahawk-missiler blev debatteret i forskellige seancer på Folkemødet sammen med opbygningen af en fuldt udrustet brigade til indsættelse i Baltikum. Og så var de russiske hackerangreb et evigt tilbagevendende spørgsmål, som både SF’s Holger K. Nielsen, Henrik Dam Kristensen og Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen ønsker at imødegå ved en styrkelse af cyberområdet i det kommende forsvarsforlig. Men hvad med dialogen, fristes man til at spørge, og det svarede Claus Hjort Frederiksen også på i Informations telt.

”Hvis vi skal i dialog med russerne – og det skal vi – så skal det være ud fra en styrkeposition og et sprog, som russerne forstår. Og det er baggrunden for, at vi vil se, hvad vi kan gøre her i det baltiske område. Der er ingen indikationer på, at de kan angribe dansk territorium. Det er også derfor, at vi taler om østersøområdet. Det er i de baltiske stater, at provokationerne kan komme, og den store risiko ligger i, at der sker en fejlfortolkning med den store militære aktivitet,” sagde Claus Hjort Frederiksen.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

1 kommentar

Abonnér
Notify of
guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer