ANALYSE: I Vesten overser vi Moskvas voksende ideologiske ”bløde magt” , hvis vi udelukkende fokuserer på misinformation eller propaganda. Det vil sige, Ruslands evne til ikke kun at forvirre eller forstyrre, men til at inspirere til et ægte ideologisk følgeskab, skriver forfatterne i denne analyse.
”Blød magt” er den magt, som et land opnår, når dets ideologi, kultur og udenrigspolitik tiltrækker grupper i andre lande. Denne tiltrækningskraft kan hjælpe et lands diplomati, når det forsøger at overtale andre lande
De seneste år har der været en stigende bekymring og frygt blandt ledende vestlige politikere og i medierne over Ruslands indenrigspolitiske indflydelse. En bestemmelse fra Europaparlamentet understregede i 2016, at der er behov for at imødegå Ruslands anti-EU-propaganda. Medierne dedikerer omfattende dækning til Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg og en eventuel kommunikation mellem Trumps embedsmænd og russiske agenter.
Chefen for den britiske efterretningstjeneste Andrew Parker advarede for nyligt mod ”øget aggressivitet” i russisk propaganda og overvågning. Avisen Financial Times har krævet, at der udarbejdes en europæisk strategi, der kan levere et forsvar imod forventet russiske kampagner med misinformation. Den tidligere amerikanske diplomat Nicholas Burns betegnede det europæiske valglandskab i 2017 som ”den næste kamparena”.
I al dækning er Ruslands indflydelse hovedsageligt afbilledet som enten misinformation eller propaganda, hvor Rusland forsøger at forvirre det vestlige publikum og forstyrre vestlige politiske processer til egen fordel. Selv om det er tydeligt, at Kreml faktisk forsøger at forvirre og vildlede det globale publikum, mener vi, at man overser Moskvas voksende ideologiske ”bløde magt”, hvis man udelukkende fokuserer på misinformation eller propaganda. Det vil sige Ruslands evne til ikke kun at forvirre eller forstyrre, men til at inspirere til et ægte ideologisk følgeskab.
Blød magt inspirerer andre landes borgere
”Blød magt” er den magt, som et land opnår, når dets ideologi, kultur og udenrigspolitik tiltrækker grupper i andre lande. Denne tiltrækningskraft kan hjælpe et lands diplomati, når det forsøger at overtale andre lande. Kort sagt, jo mere blød magt et land har, jo lettere er det at overtale andre lande til at følge trop. Begrebet ”blød magt” er typisk blevet brugt til at beskrive amerikansk eller vestlig tiltrækning, der er baseret på dens ”generelt fristende” karakter med liberale demokratiske værdier. Efterfølgende blev det normalt at hævde, at ikke-liberale lande, så som Rusland og Kina, ikke kan generere blød magt uden at tillægge sig disse liberale normer.
Det er dog tydeligt, at russiske værdier fremkalder beundring og følgeskab selv uden for det tidligere Sovjetunionen. Russiske værdier bydes velkommen og støttes af en voksende del af den populistiske vestlige bevægelse, der åbenlyst peger på Rusland som en ideologisk leder.Som vi har vist i en videnskabelig artikel, der for nyligt blev udgivet i Journal of International Relations and Development, har man i vesten ikke anerkendt Ruslands voksende ”bløde magt”, fordi man kun forstår begrebet gennem liberale briller. I faglitteraturen om blød magt er det kun liberale demokratiske idealer, der generelt anses som attraktivt, mens konservative værdier, såsom dem det russiske regime repræsenterer, sjældent bliver blevet set som attraktive.
Blød magt gør det lettere at relatere sig til Rusland og gør landet mere sympatisk. Det ændrer folks holdninger til landets udenrigspolitik og gør det mere acceptabelt. Ved at ignorere dette har vesten sandsynligvis undervurderet Ruslands voksende indflydelse på det internationale system.
Ruslands øger sin tiltrækningskraft i Vesten
Tre hovedelementer tiltrækker det vestlige publikum og kan betragtes som grundlaget for Ruslands ideologiske bløde magt: Traditionelle værdier, tilstedeværelsen af orden og kontrol sikret gennem magtfuldt lederskab og Kremls udenrigspolitiske dristighed og dygtighed.
For eksempel vinder Ruslands anti-LGBT-kurs genklang blandt grupper i Vesteuropa og USA. I Italien har det ekstremt højreorienterede Front National udtrykt støtte til Putins holdning mod den ”magtfulde homoseksuelle lobby” med en plakatkampagne i 2013 med titlen ”Jeg er enig med Putin!”. Frauke Petry, der er leder af det tyske EU-skeptiske parti Alternative für Deutschland, og Jürgen Elsässer, der er chefredaktør på det ekstremt højreorienterede magasin Compact, optrådte som talere ved en konference ”om familieanliggender” arrangeret i samarbejde med det russiske Institute of Democracy and Co-operation i Leipzig.
Denne anti-LGBT-indstilling hænger ofte sammen med større beundring af Ruslands kristne værdier, som mange ser som sande europæiske værdier, der trues af indtrængende liberalisme. Lederen af det franske Front National, Marine Le Pen, erklærede for eksempel i 2014, at Vladimir Putin og hun forsvarede ”fælles værdier”, som er ”den europæiske civilisations værdier”, især den ”kristne arv”. Ruslands førerrolle i forsvaret af traditionelle værdier gav genlyd hos lederen af Ungarns ultranationalistiske parti Jobbik, der mente, at ”Europa burde vende tilbage til sine egne rødder og reorganisere forholdet til andre traditionelle kulturer, der nu kun eksisterer i østen”.
Rusland og Putin har mange støtter rundt om i verden
Ud over de konservative værdier drager Ruslands bløde magt fordel af en kontroversiel, men åbenbart stadig mere tiltrækkende uliberal regeringsmodel, der består af en uindskrænket ledelse, et lammet samfund og en populistisk politisk kultur understøttet af nationalisme. Denne illiberale regeringsmodel har fået særlig støtte fra Victor Orbán, der offentligt forsvarede sine reformer ved at pege mod succesfulde lande som Rusland, der hverken er vestlig eller liberal. Andre vestlige ledere har også rost Ruslands fremme af nationalisme, især som et modstykke til den politik der føres i den Europæiske Union.
Endelig er Vladimir Putin selv en stor kilde til ”blød magt” for Rusland gennem sin autoritære ledelsesstil. Ifølge Marine Le Pen har Putin vigtige lederegenskaber som mod og oprigtighed. Den franske venstrefløjsleder Jean-Luc Mélenchon har ligeledes fremhævet Vladimir Putins styrke som leder. Engelske Nigel Farage fra UKIP har kaldt Vladimir Putin den verdensleder, han beundrer mest, og præsident Donald Trump har på lignende vis rost Putins stærke lederskab.
Selv i Kina, hvor man ellers foretrækker kollektiv ledelse, har Vladimir Putins personlighed inspireret til bøger med titler så som: Den Charmerende Kong Putin, Putins Jernnæve, Putin: Den Perfekte Mand i Kvinders Øjne. Zheng Wenyangs Han er Født for Rusland er blevet solgt i mere end en kvart million eksemplarer siden udgivelsen i 2012.
Blød magt gavner kontroversiel udenrigspolitik
Ruslands ”bløde magt” handler ikke kun om Ruslands ideologiske lederskab. Blød magt giver legitimitet og moralsk autoritet til en ellers kontroversiel udenrigspolitik. Vi ser dette i nyere kontroversielle udenrigspolitiske beslutninger: Ruslands annektering af Krimhalvøen og indgreb i den syriske borgerkrig. Marine Le Pen mener, at den Europæiske Union havde erklæret kold krig mod Rusland, en holdning der deles med andre højreorienterede ledere i Tyskland, Østrig og Holland.
Under Donald Trumps valgkampagne udvandede hans stab støtten til Ukraine i det republikanske partiprogram, mens Donald Trump mente, at ”folk på Krimhalvøen, efter hvad jeg har hørt, hellere vil være med Rusland end der, hvor de var”. Endvidere roste Victor Orbán, Marine Le Pen og Donald Trump alle Rusland for engagementet i Syrienkrisen på samme måde som de kinesiske statsmediers positive vurdering af russiske støtte til Bashar Assad. De, der finder russiske værdier tiltrækkende, støtter også denne kontroversielle russiske politik.
Vesten må derfor tage Ruslands bløde magt alvorligt og ikke bare betragte russisk indflydelse som propaganda eller misinformation. Selv om man måske ikke kan identificere sig med dem, er der en voksende konservativ populistisk bevægelse i Vesten, der ikke bare er ”nyttige idioter” for Kremls regering, men som sandsynligvis er oprigtigt tiltrukket til det ideologiske budskab. Dette kan til gengæld være fordelagtig for Ruslands udenrigspolitik, idet dem, der influeres af russisk blød magt, er mere tilbøjelige til at støtte kontroversielle udenrigspolitiske beslutninger. Ganske enkelt at hævde, at Rusland ikke har nogen blød magt i Vesten kan være en farlig undervurdering af Ruslands politiske kapacitet.
