spot_img

Torben Mikkelsen: ”Det operative er i centrum”

Om en uge tiltræder Torben Mikkelsen som chef for Marinestaben. Han glæder sig over, at forsvarschefen med valget af ham har vist, at det operative er i centrum.

Selvfølgelig har han vidst det i noget tid, selv om det først blev officielt i dag. Men det er alligevel med det korte aftræk, at flotilleadmiral Torben Mikkelsen tiltræder som ny chef for Marinestaben. Det sker allerede om en uge, når kontreadmiral Frank Trojahn den 1. juni forlader Marinestaben og rykker ind Værnsfælles Forsvarskommando som chef for Udviklings- og Koordinationsstaben.

Torben Mikkelsen er i øjeblikket chef for Søværnets Takstiske Stab og har en lang karriere på det operative område bag sig. Ud over en spontan glæde mener den kommende kontreadmiral, at forsvarschefs Bjørn Bisserups valg af netop ham siger noget om fremtidens fokus i Marinestaben.

“Selvfølgelig er jeg kanon glad. Men jeg synes i virkeligheden også, at det viser, at det operative er i centrum. Det er ingen hemmelighed, at jeg har en primær operativ profil krydret med noget tjeneste i ledelsessekretariatet og i Forsvarskommandoen. Det giver rigtig god mening, at vi inden for marinen får lov at besætte den post med en person, som har min baggrund,” siger Torben Mikkelsen.

Bliver kastet ind i arbejdet med budgetanalyser

Han bliver kastet direkte ind i arbejdet med de igangværende budgetanalyser, som skal finde “effektiviseringer” i den operative struktur for 600 mio. kr. Det arbejde skal være afsluttet inden sommerferien, hvorefter analyserne skal munde ud i et katalog af effektiviseringer, som politikerne kan plukke “effektiviseringer” i.

Torben Mikkelsen understreger, at han ikke har nogen idé om, hvad vej vinden blæser med hensyn til budgetanalyserne. Men at han nu skal stå i spidsen for Søværnet sender alligevel et signal, mener han.

“Når man udpeger en ny chef, sker det selvfølgelig ud fra en kombination af både personlighed og profil. Men jeg synes, at det er positivt at prioritere det operative virke, for det er det, som vi skal leve af. Det er det, der gør forskellen. Der gør det ikke noget, at man har nogle operative profiler, som ved, hvad det drejer sig om i den spidse ende,” siger Torben Mikkelsen.

Andre læste også

Her er nødråbet til ministeren og departementschefen fra piloterne

Abonnement
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og departementschef Pernille Langeberg har mandag den 22. april modtaget et brev fra 30 unge piloter med rubrikken: "Et flyvevåben i afvikling - nødråb fra piloter". Læs brevet her ... 22.04.2024 Emne: Et flyvevåben i afvikling – Nødråb fra piloter Til: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Forsvarsministeriets Departementschef, Pernille...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer