For at styrke Forsvarets troværdighed og afskrækkelse over for Rusland, kan det i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig komme på tale at anskaffe såkaldte Land Attack Missiles (LAM) til fregatterne. Forsvarschef Bjørn Bisserup afviser ikke muligheden.

Som en del af det kommende forsvarsforlig kan det komme på tale, at Danmark vælger at anskaffe sig Land Attack Missiles (LAM) i form af Tomahawk-missiler til de tre fregatter. Ifølge forsvarschef Bjørn Bisserup står det ikke øverst på ønskelisten.

”Men jeg kan ikke afvise, at det kunne give mening i et troværdigt forsvar at have en strike-kapacitet med LAM på vores fregatter,” siger han.

Spørgsmålet er blevet aktuelt af flere årsager. Efter års massivt pres fra USA og indsættelsen af Donald Trump som præsident har regeringen lovet Nato at give ”et substantielt løft til Forsvaret”. Sidste år brugte Danmark 1,14 pct. af bnp på forsvar, og det tal skal ifølge Donald Trump op på to pct. i løbet af en årrække. Senest har præsidenten afkrævet sine Nato-allierede ved årsskiftet at fremlægge udførlige planer for, hvordan landene vil nå den fælles Nato-målsætning.

Læs også: Forsvarschefen linder på låget til et kommende forsvarsforlig

Regeringen har lovet allerede fra årsskiftet at tilføre flere midler, og i øjeblikket spekuleres der i, hvor mange penge det reelt set drejer sig om. Men hvis regeringen vil bruge mere end 1,14 pct. af bnp, kræver det på grund af vækst i samfundet en forøgelse af forsvarsbudgettet på mere end 2 mia. kr. om året.

Natos ønsker øget afskrækkelse mod Rusland

Det ligger i kortene, at en del af de ”nye” penge skal gå til flere soldater og en anden del skal gå til materielinvesteringer. Her er der rigeligt at bruge penge på, idet Forsvaret får brug for mere materiel, hvis antallet af soldater øges. Men der bliver også behov for at investere i nye kapaciteter, og her er det Natos høje ønske, at Danmark styrker Forsvarets afskrækkelse over for Rusland.

I øjeblikket bygger Danmarks afskrækkelse alene på at kunne sende forstærkningsstyrker, hvis russerne skulle finde på at gøre noget i eksempelvis Baltikum. Og det ville end da blive svært, fortæller Ole Kværnø, som er dekan på Forsvarsakademiet.

”Med Ruslands missilkapacitet i Kaliningrad er russerne effektivt i stand til at forhindre os i at komme ind til Baltikum med forstærkninger. Det betyder, at troværdigheden i vores afskrækkelsesprofil over for Rusland i øjeblikket lider,” siger han.

Set i det lys ville det ifølge Ole Kværnø være ”et ganske fornuftigt” afskrækkelsesskridt at anskaffe krydsermissiler til fregatterne.

”Hvis vi anskaffer sådan nogle, ville vi give vores afskrækkelsesprofil en helt anden taktisk troværdighed. Det ville give både os, Nato og for så vidt også svenskerne og finnerne den kæmpe store fordel, at vi ikke hele tiden behøver at diskutere vores fremskudte tilstedeværelse som en alternativ erstatning. Med andre ord: Hvis vi vil gøre noget ved vores troværdighedsprofil, er det eneste, vi kan gøre nu, at fremskyde tilstedeværelse. Det ville hidse russerne gevaldigt op, og derfor giver det god mening at anskaffe krydsermissiler,” siger Ole Kværnø.

Minister vil kunne forsvare sig mod missiler

At muligheden allerede bliver diskuteret i regeringen, tyder forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) egne udtalelser på. For en måned siden sagde han i et interview med TV2, at ”vi skal kunne forsvare os mod missiler fra Kaliningrad”. Spørger man forsvarschef Bjørn Bisserup, lægger han ikke skjul på, at – for nu at sige det populært – det bedste forsvar er et angreb.

”Hvis man kommer i en trusselssituation med Iskander-missiler fra Kaliningrad, så er det lettere at tage dem ud af spil i affyringsrampen end at gøre det i luften,” siger Bjørn Bisserup.

I øjeblikket er det kun USA og Storbritannien, der råder over Tomahawk-missiler. Hvis også Danmark anskaffer sig krydsermissiler som Tomahawk, ville det ifølge Ole Kværnø få kolossal betydning for vores status i Østersøen og i Nato.

”Det ville betyde, at Danmark ville gå fra at være en regional småspiller til at være en regional stormagt. Vi ville få en helt anderledes vægt i Østersøen – ikke kun i forhold til Nato, men også i forhold til Sverige og Finland. Ud fra en nøgtern militærstrategisk kalkule ville det være et meget logisk skridt, ligesom det ville være at lægge luftværnsmissiler i missilsiloerne på fregatterne. Men det er ikke kun en militærstrategisk kalkule. Det er også politik,” siger Ole Kværnø.

Relativt enkelt at klargøre fregatter

Peter Sønderkjøge-Hansen er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med ekspertise i missilforsvar. Ifølge ham ville det være forholdsvist enkelt at gøre missilerne operative, idet fregatterne allerede har launchere og således bare mangler at blive koblet sammen med et måludpegningssystem.

”Rent teknisk er det relativt simpelt. Spørgsmålet er nok snarere rent logistisk, hvem der skal servicere, vedligeholde, oplagre og beskytte den kapacitet, når den ikke er om bord på skibene. Jeg kunne forestille mig, at der er en hel del restriktioner, som skal på plads, før vi får lov at tilvejebringe den kapacitet,” siger Peter Sønderkjøge-Hansen.

Tilbage på forsvarschefens kontor i Kuglegården på Holmen hæver Bjørn Bisserup et flag i forhold til køb af Tomahawk-missiler.

”Man skal bare huske på, at har man først har sluppet et missil afsted med en koordinat, så rammer det dér. Når vi sender missiler af sted fra fly, har vi stadig piloter, der forholder sig til, hvad de ser på jorden. Jeg tror, at det er væsentligt, at der er en menneskelig faktor inde over den endelige beslutning, når man trykker på knappen, om jeg så må sige.”

Læs i morgen OLFIs interview med forsvarschef Bjørn Bisserup.