To sergenter retter i dagens udgave af Politiken nye og hårde anklager mod cheferne under Operation Bøllebank i 1994, Lars R. Møller og eskadronschef Carsten Rasmussen, som de beskylder for at handle imod FN’s mandat. Lars Møller afviser.
Anklagen ville under normale omstændigheder formentlig føre til auditørundersøgelse og et juridisk efterspil. Men omstændighederne er ikke normale, for den påståede forbrydelse foregik for 23 år siden. I dagens udgave af Politiken står oversergent Jakob Hansen – atter – frem og retter nye og alvorlige beskyldninger mod den nu pensionerede oberst Lars R. Møller og daværende eskadronschef Carsten Rasmussen for at have handlet i strid med FN’s mandat under Operation Bøllebank i 1994.
“Det blev mere og mere aggressivt, og det gjorde mig forbandet. Derhjemme blev vi trænet i at overholde vores FN-mandat. Under Møller og Carsten Rasmussen var det, som om det gjaldt om at komme ned og skyde nogle serbere,” siger han.
Læs også: OLFI fremfører fejlslutninger og misforståelser om Operation Bøllebank
Jakob Hansen var dengang sergent og vognkommandør på den kampvogn, som skød flest granater under det efterhånden historisk kendte kampvognsslag i Bosnien lidt syd for Tuzla. Slaget foregik den 29. april 1994, da serbiske styrker sendte granater og artilleri ned over den FN-observationsposten Tango 2, som var bemandet med norske og svenske soldater fra den nordiske bataljon Nordbat 2.
Slog ihjel på et forkert grundlag?
Lars R. Møller var dengang næstkommanderende i bataljonen og ham, der beordrede ildåbningen mod serberne. Det mener i hvert fald en del af dem, der deltog. Dog ikke Jakob Hansen, som allerede i december gik offentligt ud – læs tema på OLFI her – og anfægtede den officielle udlægning af det navnkundige slag. I dagens udgave af Politiken går han skridtet videre.
“Dengang var jeg Gud, konge og fædreland. Men jeg kom til at slå mange mennesker ihjel, og efterhånden som jeg er blevet ældre, kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, om vi slog ihjel på et forkert grundlag,” siger han og påstår, at eskadronen handlede i modstrid med FN’s mandat.
Han bliver bakket op af den daværende oversergent Johnny C. Jensen, som dengang deltog i Operation Bøllebank på den såkaldte observations-PMV (pansret mandskabsvogn). Johnny Jensen er i dag seniorsergent og kampvognsskydeinstruktør på Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl. Ifølge ham skød serberne i alt fire granater mod Tango 2, og det var på trods af nedslag 50 m væk ifølge ham slet ikke voldsomt nok til at iværksætte Operation Bøllebank.
Læs også: Kritikken af Operation Bøllebank smager af et uværdigt hævntogt
“Der falder 4 nedslag den dag. Det er på ingen måde alarmerende nok til at sætte sådan en operation i gang. På vej derud tror vi, at de er under heftig beskydning, men det kalder jeg ikke heftig beskydning. Der var dage, hvor de fik 50 nedslag. Det er mange. 4 er ingenting”, siger Johnny Jensen til Politiken.
Vi provokerede og måtte holde Møller og Rasmussen tilbage
Ifølge ham ønskede både Lars R. Møller og Carsten Rasmussen en konfrontation med serberne, og på Politikens spørgsmål, om eskadronens optræden var i overensstemmelse med mandatet, svarer J.C. Jensen.
Artiklen fortsætter under billedet …
“Selvfølgelig var det ikke det. Vi var FN. Det er noget med at vende den anden kind til. Det er kun i alleryderste nødstilfælde og i selvforsvar, at vi måtte anvende væbnet magt. Men vi provokerede, og det var os, der måtte holde Rasmussen og Møller tilbage.”
J.C. Jensen fremhæver i stedet delingsføreren i 2. deling som ham, der havde overblikket og roen. Han hed Erik Kirk og er anledningen til hele den debat om Operation Bøllebank, der har kørt siden december. Årsagen var, at han for 11 år siden gav et fire timer langt interview til journalist Kasper Søegaard med den klausul, at det først måtte offentliggøres, når Erik Kirk enten havde forladt Forsvaret eller var afgået ved døden. Erik Kirk døde i 2014 efter en bjergbestigning.
Artiklen fortsætter under billedet …
Interviewet var kontroversielt, fordi Erik Kirk fortalte en anden historie end den officielle og beskyldte både Møller og Rasmussen for manglende ledelse under Operation Bøllebank. Det fik i fjor Kasper Søegaard til at lave en radiodokumentar, som blev sendt på DR P1 i begyndelsen af januar. Den fik titlen “Løgnen om Operation Bøllebank” og mødte heftig kritik for sin stillingtagen i sagen til trods for mange divergerende og modsatrettede opfattelser og dokumentation. Udsendelsen har bevirket, at Lars R. Møller har klaget til DR og truer med at gå til Pressenævnet, med mindre at han får en undskyldning og en rettelse af DR.
Læs også: Lars R. Møller klager til DR over “Løgnen om Operation Bøllebank
Ville tage tab hvis ikke serberne blev stoppet
I Politikens otte sider lange afdækning af sagen bakker også Ulrik Amby de to sergenter op. Han var konstabel og hjælper i Jakob Hansen kampvogn. Han tror ikke, at den svenske bataljonschef Christer Svensson og hans danske næstkommanderende Lars R. Møller havde planlagt det hele. Men, siger han.
“Jeg er ikke i tvivl om, at der var en hungren og en higen efter, at der skulle ske et eller andet, så vi kunne give dem en røvfuld. De har ikke siddet og sagt, at det skulle ske 29. april, men da Tango 2 har fået et par skud, tror jeg, at de har kigget hinanden i øjnene, og så har de sagt: Nu er det sgu nu«.
Artiklen fortsætter under billedet …
Politiken har også talt med Lars R. Møller, som fortæller, at det ikke er “helt forkert”.
“Vi blev beskudt ufattelig meget, og de (serberne, red.) gjorde det fandeme altid fra nogle stillinger, hvor vi ikke kunne skyde igen, fordi vi ikke vidste, hvad der var i husene. Min holdning var, at hvis ikke vi får stoppet det her, ville vi ende med at tage tab. Vi kunne ikke blive ved med at være heldige. Men at anvende 29. april er et rigtig dårligt eksempel, for det var ikke mig, der tog initiativ. Jeg blev så nødt til at overtage, for hold da kæft, hvor kom der gang i den, og Christer var jo infanterist. Han var ikke vant til at køre de der hurtige panseroperationer,” siger Lars R. Møller.