spot_img

Historien om Nils Wang som sikkerhedsrådgiver var aprilsnar

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

OLFI modstod ikke fristelsen og hoppede med på bølgen af fake news med en aprilsnar om udnævnelsen af Nils Wang som regeringens nye sikkerhedsrådgiver. Historien affødte en del reaktioner.

Man skal – særligt i disse tider – passe på med fake news, men præcis den 1. april er der alligevel tradition for at fortælle historier med udgangspunkt i fri fantasi. Det gjorde også OLFI i går med historien om, at Nils Wang er udpeget af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til en nyoprettet stilling som regeringens sikkerhedsrådgiver.

OLFI mødte rigtigt nok Nils Wang på Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Seminar i Hillerød fredag, og da Nils Wang selv var med på spøgen, var den svær at lade ligge. Historien blev lagt på OLFI sen eftermiddag lørdag den 1. april, og den spredte sig hurtigt på de sociale medier. En hel del fangede aprilsnaren med det samme, mens andre gik i med begge ben.

De læsere, som fulgte linket til Nils Wangs CV i bunden af artiklen, fik forklaringen i et næsten tomt dokument. Andre gjorde sig aldrig den ulejlighed og forlod måske OLFI med en falsk historie bundet på ærmet. I et forsøg på at snøre så mange som muligt slettede redaktøren ind til sen aften kommentarer i Facebooksporet, som afslørede historien som en and, hvilket måske fik flere til at gå i på grund af de oprigtige kommentarer.

Hovedpersonen selv var lørdag i udlandet og oplyste her til morgen i en sms, at sms’erne væltede ind. OLFI siger tak til Nils Wang for at bidrage og undskylder over for de af OLFIs læsere, som lod sig snyde. Men det er trods alt kun den 1. april en gang om året.

Det kan i øvrigt bemærkes, at ambassadør Peter Taksøe-Jensen rigtig nok har anbefalet oprettelsen af et nationalt udenrigs- og sikkerhedsråd med en udpeget sikkerhedsrådgiver. OLFI har dog ingen oplysninger om, at sådan udvalg er under udvikling i regeringen.

På denne baggrund vil jeg bare ønske alle et dejligt forår og god søndag.

Der var mange kommentarer om Nils Wangs udnævnelse til sikkerhedsrådgiver, og de færreste gjorde ligesom Allan Holbek Hansen ved at følge linket til Nils Wangs CV i bunden af artiklen.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer