Præsident Woodrow Wilson ville ikke træde ind i Første Verdenskrig, før han havde sikret sig kontrol med de dansk vestindiske øer. Årsagen var øernes højstrategiske betydning og efterretninger om tysk ubådsaktivitet – ledet fra et rederi i Charlotte Amalie.

Da USA i dag for 100 år siden købte de dansk vestindiske øer for 25 mio. dollars i guld, skete det på baggrund af en regulær trussel om krig. Hvis ikke Danmark indvilgede i at sælge de vestindiske øer, ville USA invadere dem. Det var den helt konkrete besked fra den amerikanske udenrigsminister Robert Lansing til den danske regering. Panamakanalen var åbnet i 1914, og samme år brød en krig løs i Europa, som siden skulle udvikle sig til Første Verdenskrig. Tyske ubåde havde sænket flere civile britiske, franske og amerikanske passagerskibe, og amerikanerne frygtede, at tyskerne ville invadere de dansk vestindiske øer.

I farvandet ud for Skt. Thomas var den tyske flåde af ubåde ifølge de amerikanske efterretninger særdeles aktiv, og fra britiske efterretninger vidste amerikanerne, at den tyske udenrigsminister Zimmermann havde tilbudt Mexico hjælp til at vinde det tabte land i USA tilbage mod støtte til Tyskland i Første Verdenskrig.

Læs også: Balance og diplomati i Danmarks fredeligste internationale mission

Bekymringerne var velbegrundede i efterretninger fra Charlotte Amalie på Skt. Thomas. Havnen var strategisk vigtig på grund af sin dybde og naturlige beskyttelse i bugten fra Hassel Island og Water Island, som dannede et perfekt skjold mod vind og vejr – og ikke mindst for sin placering midt i Caribien tæt på Panamakanalen. Midt på havnemolen for enden af Toldbodgade bare 200 m vest for Fort Christian og Gendarmerikasernen havde det tyske rederi Hamburg-Amerika Linie (HAL) sit caribiske hovedkvarter.

Artiklen fortsætter under billedet …

Rederiet i Charlotte Amalie brugte tyskerne som dække til at få sejlet forsyninger ud til de tyske ubåde i Caribien og Atlanterhavet. Da tyskerne udvidede HAL-hovedkvarteret med en meget markant og yderst iøjenfaldende tilbygning, fik det for alvor alarmklokkerne til at ringe hos amerikanerne. Det fortæller James O’Bryan, som ud over at være vicedirektør i den kommission, som har arrangeret begivenhederne i anledning af 100 året for salget af øerne, også er meget historieinteresseret.

“De byggede et tårn, så de kunne kommunikere med de tyske ubåde i Caribien. Dermed vidste amerikanerne, at Skt. Thomas var operationscenter for de tyske ubåde,” fortæller han.

Artiklen fortsætter under videoen …

USA anerkender Danmarks ret til hele Grønland

Det var bla. på den baggrund, at udenrigsminister Lansing havde henvendt sig til den danske ambassadør Constantin Brun i Washington i 1915 og tilbudt at købe de dansk vestindiske øer. Da Brun afslog, var det, at han blev truet med en amerikansk invasion, hvilket pludselig gjorde den danske regering yderst samarbejdsvillig. I januar 1916 indgik USA og Danmark en formel aftale, som også indebar, at USA anerkendte Danmarks ret til hele Grønland. Aftalen blev underskrevet i august 1916, hvorefter den amerikanske kongres og Folketinget begge skulle godkende aftalen.

I Danmark blev der udskrevet folkeafstemning til afholdelse den 14. december 1916. Det var i øvrigt den første folkeafstemning nogensinde og samtidig første gang, at kvinder kunne stemme, hvilket i sig selv gav anledning til mange problemer og blev kaldt en skandale. Men udfaldet var der ikke tvivl om, og danskerne stemte med overbevisende flertal ja til at sælge Dansk Vestindien til USA.

Da den amerikanske kongres også stemte for, kunne amerikanerne endelig få herredømmet over de øer, som Abraham Lincoln og hans udenrigsminister Henry Seeward første gang havde forsøgt at købe i 1867. Dengang skyldtes ønsket også frygten for en tysk invasion, efter at Danmark havde mistet Sønderjylland i 1864.

Guvernør var imod et salg – og sagde op

På de dansk vestindiske øer var guvernør Lars Christian Helweg-Larsen imod et salg af øerne, og da aftalen var en realitet, sagde han op. Erstatningen lå ikke lige for, og derfor blev en søofficer indsat som fungerende guvernør. Han hed Henri Konow og var blevet sendt til de vestindiske øer med krydserkorvetten “Valkyrien” i december 1915, da der opstod uroligheder blandt de sorte på øerne. Oprøret var anført af den sorte leder David Hamilton Jackson, som kæmpede for bedre sociale forhold for øernes sorte befolkning. Henri Konow og hans besætning på 230 mand troede, at de skulle være væk i nogle måneder, men de skulle blive slemt skuffede.

Læs også: Orlogsskibe på Skt. Thomas markerer 100-året for salget af vestindiske øer

Urolighederne varede ved samtidig med, at salget af øerne var under opsejling. Da Helweg-Larsen rejste hjem i begyndelsen af oktober 1916, blev Henri Konow udnævnt som fungerende guvernør, og det var derfor også ham, der forestod selve overdragelsen på pladsen foran Gendarmerikasernen ved Fort Christian i Charlotte Amalie den 31. marts 1917. Det skete præcis kl. 16.00 lokal tid, samtidig med at ambassadør Constantin Brun modtog en check på 25 mio. dollars i guld af udenrigsminister Robert Lansing i Washington.

Henri Konow befalede: “Hal ned Dannebrog”, og siden har de dansk vestindiske øer skulle omtales i datid.

Samtidig sad den amerikanske præsident Woodrow Wilson og trippede. Krigen mod Tyskland havde været under opsejling længe, men præsidenten ville ikke gå i krig, før han havde sikret sig de strategisk vigtige øer i Caribien. Efter overtagelsen gik det til gengæld stærkt med at få kongressens godkendelse, og den 4. april – bare fem dage efter overdragelsen, erklærede USA krig mod Tyskland.

And the rest is history …