spot_img

OLFI fremfører fejlslutninger og misforståelser om Operation Bøllebank

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

KOMMENTAR: Vi kan på DR P1 Dokumentar stå helt inde for udsendelsen “Løgnen om Operation Bøllebank”. Journalist Kasper Søegaards kilder er troværdige, og dokumentationen er i orden, skriver DR-redaktør Jesper Hyhne i denne kommentar. Læs OLFIs svar nederst.

Jeg har læst den lange og opsummerende kommentar, hvor OLFIs redaktør, Peter Ernstved Rasmussen, forsøger at sætte et punktum for debatten om, hvad der egentlige skete under Operation Bøllebank – en debat, som han selv har deltaget i og har lagt rigelig spalteplads til. Der er nogle fejlslutninger og misforståelser, som jeg gerne vil rette.

Vi har på DR P1 Dokumentar valgt at kalde radiodokumentaren “Løgnen om Operation Bøllebank”Fire førstehåndskilder siger, at der er blevet løjet om Operation Bøllebank. De sad alle fire i en af de tre kampvogne, som åbnede ild under operationen. Deres udsagn stemmer fuldstændig overens. De står alle fire frem med navn.

Det hele startede som bekendt med, at Erik Kirk gav et interview til Kasper Søegaard for mange år siden – før sin død i 2014. Her fortalte han, at der var blevet løjet om, hvad der var foregået under Operation Bøllebank. I efteråret 2016 kommer Kasper i tanke om interviewet med Kirk og finder det gamle bånd med interviewet frem fra gemmerne.

Håndskrift ligner senere tilføjelse

Herefter taler Kasper med en lang række soldater, som var med under operationen. De bekræfter det, som Erik Kirk siger. Der er ingen, vi har talt med, der på troværdig vis kan bakke op om den såkaldt ”officielle” historie. De, som bliver beskyldt for at lyve – Carsten Rasmussen og Lars Møller – forsvarer sig selv. Men ingen kilder, som var med under operationen, står frem og støtter dem.

Læs også: Deltagerne i Operation Bøllebank går i krig igen – mod hinanden

Et håndskrevet referat, skrevet af en af dem, som sad i chefkampvognen, dukker op. I margin på papiret er det tilføjet referatet, at der er givet ordre til ildåbning. Det ser unægtelig ud, som om det er tilføjet efterfølgende. Vi har to andre skriftlige evalueringer, som vi ikke havde plads til at fortælle om i radiodokumentaren på 27 minutter, som bekræfter vores kilders påstande.

I en artikel på OLFI kan man læse, at Jakob Hansen, i en ikke tidligere offentliggjort tv-reportage fra 1996, skulle have sagt det stik modsatte af, hvad han siger i dag. Det gør han ikke. Man kan selv gå ind og se hele reportagen fra TV2/Nord. 11 minutter og 54 sekunder inde siger Jakob Hansen, at det er Erik Kirk, der giver ilden fri. Fuldstændig som han siger i dag.

Senere i reportagen, som går kronologisk frem, siger han, at “chefen” kommer ind på nettet og giver forholdsordrer efter ca. en halv time. Underforstået en halv time efter den første ildåbning. Det stemmer også overens med, hvad Jakob Hansen siger i dag – nemlig at Lars Møller gav ordre om tilbagetrækning. Med “chefen” mener Jakob Hansen ikke eskadronschefen, men Lars Møller. Der var tre chefer til stede: chefen for bataljonen, dens næstkommanderende og eskadronschefen. I det her tilfælde mener Jakob Hansen Lars Møller.

Ikke tale om nogen hævnaktion

Også Erik Kirk har i alle årene fortalt den samme historie. Både i sin egen skriftlige evaluering fra 1994 og siden i foredrag. Der er bare ikke nogen journalister, som har hevet fat i det – før Kasper Søegaard. Det forklarer også, hvorfor der går 22 år før historien kommer frem. Soldaterne har hele tiden sagt det samme. Ingen har bare interesseret sig for det før nu.

Vi vurderer altså, at vores kilder er troværdige, og at dokumentationen er i orden. Når de samme kilder taler om det, der skete før og efter operationen, stemmer deres oplysninger også overens. Der er ikke tale om en hævnaktion, men soldater, der venligt indvilger i at fortælle deres version af historien, når en seriøs journalist spørger.

Og derfor tør vi godt stå inde for titlen “Løgnen om Operation Bøllebank”. Vi står naturligvis også helt inde for journalist Kasper Søegaard, som grundigt undersøgte påstandene om Operation Bøllebank, før vi besluttede at lave dokumentaren.


OLFIs svar til Jesper Hyhne:

Som journalist, almindelig samfundsborger og licensbetaler kan man godt blive bekymret, når man læser DR-redaktør Jesper Hyhnes forsvar af P1 radiodokumentaren ”Løgnen om Operation Bøllebank”. Manden, der har ansvaret for, at tungere journalistiske historier på DR P1 bliver behandlet efter journalistikkens højeste standarder, undersiger journalistikkens rodfæstede princip om at fremlægge og dokumentere en historie upartisk, ligesom han forsvarer metoder, der ikke har noget med journalistik at gøre.

Jesper Hyhne skriver, at »ingen kilder, som var med under operationen, står frem og støtter« hverken eskadronchef Carsten Rasmussen eller næstkommanderende i bataljonen, daværende oberstløjtnant Lars R. Møller. Denne påstand er forkert. Jeg har selv talt med en af dem. Han hedder Torben Schou og fortæller sin version her, og jeg har tillige set skriftlig dokumentation fra flere kilder med samme opfattelse.

Jesper Hyhne skriver videre uden nogen form for bevisførelse, at et håndskrevet dokument fra 1994, som direkte modsiger DR dokumentars påstand, »unægtelig« ser ud, »som om det er tilføjet efterfølgende«. I stedet for at fremlægge dokumentationen, der går imod DR’s påstand om ”løgnen”, optræder DR som dommer og tilsidesætter det mulige bevis som ikke pålideligt på baggrund af journalistens og redaktørens mavefornemmelse.

Efter DRs ”Løgnen om Operation Bøllebank” offentliggjorde TV2/Nord en dokumentarudsendelse fra 1996, hvor sergent Jakob Hansen fortæller, at »chefen« kom på radioen efter en halv time med nogle forholdsordrer, hvilket strider imod hele radiodokumentarens præmis om, at chefen Carsten Rasmussen ikke var på radioen i de to timer, som operationen varede.

Jesper Hyhne forklarer det med, at der var tre chefer til stede under operationen, og at sergent Hansen hentydede til Lars R. Møller. Denne påstand sår alvorlig tvivl om DR-redaktørens dømmekraft og kvalifikationer til at bestride det ansvarstunge job i DR Dokumentar. Der var ikke tre chefer til stede. Lars R. Møller var næstkommanderende i bataljonen og var ikke chef.

Jeg gør mig ikke til dommer over, hvorvidt Jakob Hansen mente Lars R. Møller. Men jeg konstaterer, at Jakob Hansen i 1996 forklarer, at »chefen« var på radioen efter en halv time, og Jakob Hansens chef var Carsten Rasmussen. Jeg tager ikke parti i denne sag, men fremfører, at dette faktum sammen med en række andre halve sandheder, efterrationaliseringer og udsagn fra kilder 22 år efter hændelsen, sår alvorlig tvivl om bevisførelsen i ”Løgnen om Operation Bøllebank”.

Af journalist Kasper Søegaards såkaldte dokumentar fremgår tillige følgende:

»DR Dokumentar er kommet i besiddelse af Carsten Rasmussens 5-punkts befaling, der ligger til grund for Operation Bøllebank. Ifølge planen er det meningen, at 2. deling skal køre forrest og gå i stilling inden fremrykningen mod Kalesija. Men Rasmussen ændrer planen undervejs, hvilket betyder, at 2. deling kommer til at spærre for 1. delings mulighed for at gå i stilling.«

I en kronik i Berlingske tirsdag den 10. januar gennemhuller Lars R. Møller denne påstand. Den 5-punkts-befaling, som Jakob Hansen og DR har lagt til grund for udsagnet, blev ikke brugt ved operationen den 29. april 1994. Påstanden om, at Carsten Rasmussen ændrer planen undervejs, hvorved det hele går i kludder, og 2. deling dermed spærrer for 1. Deling, er ganske enkelt ikke korrekt.

Tilbage står, at DR er fremkommet med nogle interessante vidneudsagn, som giver et nyt og anderledes billede end den ”officielle historie”. Men DR har ikke ført bevis for, at historien om Operation Bøllebank bygger på en løgn. Det er påstand mod påstand – 22 år efter hændelsen. Set i det lys står DR, redaktør Jesper Hyhne og journalist Kasper Søegaard noget afplukkede tilbage efter dokumentarudsendelsen ”Løgnen om Operation Bøllebank”, og tilliden til DR Dokumentar som institution må – desværre – siges at have lidt et ordentligt knæk.

Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på OLFI.

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Svend-Erik Hansen
Læser
Svend-Erik Hansen
12. januar 2017 13:43

Der citeres følgende fra DR Dokumentar:

“Men Rasmussen ændrer planen undervejs, hvilket betyder, at 2. deling
kommer til at spærre for 1. delings mulighed for at gå i stilling.”

Hvordan kunne Carsten Rasmussen ændre planen undervejs, hvis han ikke var tilstede på radionettet?

Jeppe Boelsmand
Læser
Jeppe Boelsmand
12. januar 2017 12:45

Puh. Det lyder noget skingert at du ikke kan lade Jespers udsagn stå alene, Peter. Hvis du har skriftlig dokumentation fra flere kilder er det vel bare at få svesken på disken? Så skal J. Hansen og de 27 andre vel forholde sig til det.

Uanset hvad er alene den beslutning at koordinere operationen fra en udsat stilling på en åben parkeringsplads vel nok en kæmpe brøler? Orienterer man sig ikke inden man beslutter sådan noget? Hvis man ikke gør, så skal der vel tilgå strategiske ordrer over radioen efter at Møller siger “Sluk lyset, fremad”. Kan man ad hocce sådan en hel mission?

Når granaterne så kommer ned om ørene på dem er det her vel ikke en Show of Force mission længere? Så tager det at have overblik vel prioritet over at beskytte relationen til serberne? Hvorfor er ledelsen så helt fremme? Jeg vil så gerne forstå alle de beslutninger der ikke har noget med radio at gøre, men jeg magter det ikke.