BAGGRUND: En kommende radiodokumentar på DR sår tvivl om føringen under Operation Bøllebank og ledelsen i den danske kampvognseskadron i Bosnien i 1994. Flere veteraner står efter nytår frem og retter hård kritik af såvel eskadronchefen som oberst Lars R. Møller. Omdrejningspunktet er en afdød chefsergent.

Næsten 23 år efter Operation Bøllebank er det historiske kampvognsslag ved at blusse op igen – som en krig på ord. I en kommende radiodokumentar på DR P1 står en række veteraner fra dengang frem og fortæller om et slag, der kun med et ufatteligt held undgik at koste danske soldaters liv. De fortæller om et slag, som manglede føring og ledelse, om manglende ordrer om skudafgivelser, om en plørefuld eskadronchef i pinlige optrædener og om Lars R. Møller, som dækkede over eskadronchefen og tildelte ham ære for slaget, selv om hans soldater ifølge dokumentaren efter Operation Bøllebank stillede ham over for et mistillidsvotum og ønskede ham repatrieret (hjemsendt).

Det er DR-journalisten Kasper Søegaard, som står bag den opsigtsvækkende dokumentarudsendelse, der sår tvivl om det heltebillede, som har knyttet sig til både eskadronchef Carsten Rasmussen og til Lars Møller, som var næstkommanderende i den nordiske bataljon NORDBAT 2. Carsten Rasmussen er i dag brigadegeneral og udsendt for Udenrigsministeriet som Danmarks første forsvarsattaché i Kina, mens Lars Møller i dag er pensioneret oberst. OLFI har talt med Kasper Søegaard, som gerne fortæller om dokumentarudsendelsens indhold, men ikke ønsker at indgå i en direkte debat, før udsendelsen har været sendt i begyndelsen af januar.

Torsdag i sidste uge interviewede han Lars Møller, og det fik efterfølgende obersten til at skrive et langt debatindlæg på OLFI, hvor han anklagede journalisten og fire navngivne veteraner for at stå bag en »sammensværgelse«. Radiodokumentaren bygger på et gammelt interview med nu afdøde chefsergent Erik Kirk, som var tjenestegørende frem til sin pludselige død i 2014. I efteråret 2006 gav han et fire timer langt interview til Kasper Søegaard i dennes lejlighed på Nørrebro i København pålagt den klausul, at interviewet først måtte offentliggøres, når Erik Kirk havde forladt Forsvaret eller var afgået ved døden.

Årsagen var ifølge Kasper Søegaard, at Erik Kirk fortsat var tjenestegørende i Forsvaret og glad for sit arbejde og ikke ønskede repressalier i form af en eventuel forflyttelse for at gå offentligt ud med sin kritik og så tvivl om den officielle historie om Operation Bøllebank.

Et vigtigt slag – for Danmark og for FN

Operation Bøllebank foregik i Bosnien om aftenen den 29. april 1994 i den nordiske bataljons (NORDBAT 2) ansvarsområde sydøst for Tuzla og er blevet en militærhistorisk milepæl, fordi det var første gang siden Anden Verdenskrig, at danske soldater for alvor kom i kamp. Et ukendt antal serbere omkom, da de danske FN-kampvogne åbnede ild, og siden er både Lars Møller og Erik Kirk blevet hædret for deres indsats, ligesom slaget er blevet fremhævet som en af FN’s få, men vigtige sejre under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.

Under sin udsendelse til Bosnien i 1994 var Erik Kirk på trods af sin rang af befalingsmand midlertidigt udnævnt til premierløjtnant, så han kunne fungere som delingsfører, hvilket normalt er en stilling for en yngre officer. Ifølge Kasper Søegaard ønskede soldaterne i 2. deling ikke at blive udsendt med kampvognseskadronen til Bosnien, med mindre Erik Kirk kom med som deres delingsfører. Erik Kirk var med andre ord en fagligt dygtig og højt respekteret befalingsmand, som nød stor anerkendelse både blandt overordnede officerer og sine underordnede befalingsmænd og menige soldater.

Hovedbudskabet i interviewet med Erik Kirk er ifølge Kasper Søegaard, at store dele af eskadronen var utrygge ved eskadronchef Carsten Rasmussen, og efter Operation Bøllebank stillede de ham over for et mistillidsvotum. Det skyldtes, at han under operationen skulle være ramt af granatchok i ordets bogstavelige forstand og have undladt at føre sin eskadron, ligesom han i anden sammenhæng havde været plørefuld og i denne egenskab optrådt både pinligt og truende overfor de serbere, som danskerne var nødt til at samarbejde med for at sikre nødhjælpskonvojerne i området.

Læs også: 10 anklager om Bøllebank: Møller og Rasmussen aftalte historien

OLFI har talt med både oberst Lars Møller, eskadronchef Carsten Rasmussen og daværende oversergent og næstkommanderende, Jakob Hansen, fra 2. deling. Deres oplevelser og udlægninger af forløbet strider på afgørende punkter mod hinanden. Jakob Hansen bakker sin afdøde delingsfører Erik Kirk op og har som modsvar til Lars Møllers debatindlæg og beskrivelse af en »sammensværgelse« reageret ved at skrive et modsvar, som interesserede læsere af OLFI kunne læse tirsdag.

Operation Bøllebank manglede eskadronchefens føring

Jakob Hansens hovedanklage går på manglende føring under Operation Bøllebank og beskyldninger om en række forkerte beslutninger før, under og efter operationen. Ifølge ham gav hverken Carsten Rasmussen eller Lars Møller ordre om at køre i stilling eller ordre om skudafgivelse, og så beskylder han de to ledende officerer for efterfølgende at dække over det føringsmæssige svigt.

Læs også: Sammensværgelse om Operation Bøllebank afsløret

»Det er helt korrekt, at Erik Kirk var en meget dygtig delingsfører, og derfor satte han også delingen i stilling under kampen og gav ilden fri. Det var som forventet af en god leder. Men det var først i lejren, at det blev aftalt, at Carsten Rasmussen og Lars Møller havde gjort det. Som de sagde, var det for at tage ansvaret fra os, hvis der nu skulle blive ballade. Vi takker for bekymringen,« skriver Jakob Hansen og uddyber over for OLFI:

»Vi var rasende, da vi kom hjem. Vi var ude i to timer, og vi hørte aldrig fra chefen. Tilbage i lejren gav de os mundkurv på og sagde, at vi ikke måtte udtale os til nogen. Næste dag kom Lars Møller, og da havde han og eskadronchefen aftalt, hvad der var sket. Vi fik at vide, at de havde givet os skudkommando, og at det var for at beskytte os. Jeg kan da godt se, at det var for at være praktisk. Men derfor behøvede man ikke at stå fast på den historie mange år efter,« siger Jakob Hansen.

Operation Bøllebank var en strategisk fiasko

Lars Møller har gentagne gange forklaret, hvordan Operation Bøllebank i virkeligheden var en strategisk fiasko. Ved at beskyde de serbiske stillinger ødelagde eskadronen den tillid, som netop Lars Møller over lang tid havde været en af hovedmændene bag at opbygge til serberne. I årene efter Operation Bøllebank var det ifølge Lars Møller heller ikke alle, der mente, at det havde været forbundet med prestige at have givet ordren om skudafgivelse. En general i Danmark mente sågar, at Lars Møller og eskadronchefen skulle have været straffet.

»Jeg har altid betragtet Operation Bøllebank som et beklageligt uheld. Ikke noget man kunne tage æren for, men noget man skulle tage ansvaret for. Det har ikke været nogen hemmelighed,« siger Lars Møller og henviser til en artikel i Washington Post den 5. maj 1994:

»Moller, for example, does not view his troops’ riposte, in the end as a victory. Despite his own version of macho bluster, he sees it as a defeat. By finally shooting back, Moller and his troops destroyed bridges of confidence and trust that they painstakingly had built to the Serb side.«

Ifølge Lars Møller kan det sagtens være rigtigt, at 2. deling selv kørte i stilling og åbnede ild, uden at det skete på direkte ordre fra hverken eskadronchefen eller Lars Møller. I så fald handlede delingsfører Erik Kirk som indøvet og fulgte de forholdsordrer, han havde fået. Det afgørende var, at han og den svenske bataljonschef Christer Svensson sanktionerede den.

»Det kan være korrekt (at Erik Kirk handlede på eget initiativ). Vi havde alle travlt med at sidde op på køretøjerne for at komme væk, inden serberne påbegyndte virkningsskydning. Omvendt havde vi udført Operation Bøllebank fire gange forud for denne aften. Planen var hver gang, at 2. deling skulle køre i stilling, hvorfor vi nok har regnet med, at den bare ville følge planen. Det var heldigvis også det, der skete,« skriver Lars Møller i sit debatindlæg.

Kritikken fra 2. deling er ikke ny

Når Jakob Hansen i dag vælger at stå frem med sin kritik af ledelsen under Operation Bøllebank for 22 år siden, er det ifølge ham selv ikke første gang. Det er det heller ikke for Erik Kirk eller de øvrige kritikere, som optræder i dokumentarudsendelsen.

»Vi har på ingen måde været tavse i alle de år. Flere af os har holdt foredrag og åbent fortalt om ledelsens svigt. Det er bare først nu, at der er en journalist, der har taget historien op. Det er også derfor, at der er denne kæmpe opbakning,« siger Jakob Hansen.

Hvad er det, som I gerne vil opnå?

»Vi ønsker alene, at sandheden kommer frem, så historien om Operation Bøllebank bliver historisk korrekt. Oven på Lars Møllers angreb er det også vigtigt for os, at Erik Kirks eftermæle bliver genoprettet.«

Er det ikke lidt sent, at I står frem?

»Jo, det kan du sige. Men bedre sent end aldrig. Og med den reaktion og opbakning, som vi oplever, tror jeg, at det er det rigtige.«

Risikerer I ikke, at hele denne historie ender i en stor og grim gang mudderkastning med to lejre, der skyder på hinanden, uden at der er nogen vindere?

»Vi har allerede vundet. Når krigshistorikere fremover søger på Bøllebank, så vil de i det mindste få to versioner, og mon ikke sandheden i sidste ende kommer til at stå klarest?«

Lars Møller er trist, skuffet og rasende

Hjemme i Farum fatter Lars R. Møller ikke, hvad der får soldaterne fra 2. deling til at gå ud med det, som den pensionerede oberst opfatter som en løgnehistorie. Som gammel kriger føler han det samtidig nødvendigt at ”åbne ild” først og komme med sin version af historien, selv om det går ham inderligt imod.

»Jeg er trist, skuffet og rasende over, at jeg er nødt til at ødelægge Erik Kirks eftermæle. Han var med til at redde mit liv. Men det, som Erik Kirk påstår i dokumentarudsendelsen, er ganske enkelt ikke korrekt,« siger Lars R. Møller.

Han kalder det »ualmindelig trist«, at en afdød og hæderlig soldat, som spillede en hovedrolle i det historiske slag ved Tuzla, efter sin død kaster med mudder mod gode folk. Og han lægger heller ikke skjul på, hvorfor han meget mod sin vilje retter et hårdt angreb på både journalisten og de fire navngivne soldater.

»Når forhandlingerne er brudt sammen, og krigen skal udkæmpes, så er der ingen grund til at vente på, at fjenden får opmarcheret sine styrker og bragt sit artilleri i stilling,« skriver han i sit indlæg.

Hvorfor er sagen så vigtig for dig?

»For ifølge Erik Kirk er det ikke mig, men 2. deling, der selv finder på at åbne ild. Det ville betyde, at både eskadronchefen og jeg havde løjet om den officielle historie om Operation Bøllebank. Det vil jeg ikke have siddende på mig,« siger Lars Møller.

I den anden lejr står Jakob Hansen og en række af hans kolleger fra 2. deling. De ærgrer sig over Lars Møllers frontalangreb, som Jakob Hansen kalder »upassende« og »et selvmål af dimensioner«.

»Det skærer i mit hjerte, for det er ikke ham, som vi er ude efter. Jeg holder meget af Lars Møller og har respekt for hans nødvendige virke både som kommentator og støtte til vores veteraner og meget andet. Og jeg vil altid huske ham, som den, der tog styringen under Operation Bøllebank og fik en plan sat i gang den aften. Personligt havde jeg håbet på, at Lars Møller havde nøjedes med at tage nogle skrammer og et knæk på stoltheden. Men at han vælger at tage alle kuglerne for Carsten Rasmussen, forstår jeg ikke. Nu står vi desværre på hver side af frontlinjen og må begge tage det, der kommer, som mænd,« siger Jakob Hansen.